Krybdyr

I alt kender man ca. 6.000 krybdyr-arter.

I Danmark er der blot 5 arter:

Stålorm
Markfirben
Almindeligt firben (skovfirben)
Hugorm
Snog

Se nedenfor:

• Kort om krybdyr
• Firben
• Hugorm
• Billeder af stålorm

Kort om krybdyr

Alle hvirveldyr kan inddeles i 5 grupper, nemlig:

• Fisk ca. 26.000 arter
• Padder ca. 4.000 arter
• Krybdyr ca. 6.000 arter
• Fugle ca. 9.700 arter
• Pattedyr ca. 4.000 arter

Artsantallet varierer en hel del fra bog til bog, så det helt præcise artsantal er vanskeligt at sige.

Krybdyr er udprægede landdyr, der i deres bygning og fysiologi helt er tilpasset landlivet.
Er vekselvarme hvirveldyr, der er beklædt med skæl på hele overfladen (beskytte mod fordampning). Skællene er horndannelser i overhuden. Kun få hudkirtler. Aktivitet stærkt afhængig af omgivelsernes temperatur. Krybdyrene ånder ved lunger hele livet. Indre befrugtning (parring). Langt de fleste krybdyr lægger æg (med blød skal), som de ikke selv udruger, men som de, på en eller anden måde, lader naturen udruge. Nogle krybdyr er dog også ungefødende (hugorm, skovfirben), her brister æggeskallen før eller under fødslen. Unger gennemgår ingen forvandling, men ligner de voksne. Hjerte med to for- og ét hjertekammer med ufuldstændig skillevæg.

Krybdyrene nedstammer fra padderne. De fleste nulevende er rovdyr. De fleste har spidse, kegle-formede tænder. Krybdyrene har kloak. Krybdyrene har veludviklede kløer på alle tæer.

Øgler kan tabe halen. Halen regenererer, men bliver kortere end før. Skælbeklædningen på det nye stykke afviger fra den gamle. Den nye hale støttes af "brusk". Den nye hale kan ikke "tabes" igen.

Nogle Øgler er lemmeløse, f.eks. stålorm.
Øgler og slanger har hamskifte. Hos voksne dyr typisk 1 til 4 gange per sæson.
Slangerne kan sluge et stort bytte, da underkæbegrenene ikke er sammenvoksede, men forbundet med et elastisk bånd.

Alle jordens krybdyr inddeles i dag i 5 grupper (ordener):

1. Broøgler, der omfatter 1 art, Tuatara, der er hjemmehørende på New Zealand
2. Øglerne med ca. 3.000 arter
3. Slangerne med ca. 2.700 arter
4. Skildpadderne med ca. 250 arter
5. Krokodillerne med 25 arter

I jordens middelalder, for 60 - 200 millioner år siden, var krybdyrene den dominerende dyreklasse på vor klode. Perioden kaldes også for krybdyrenes tidsalder. Hvorfor disse dyr - dinosaurer - pludseligt forsvandt fra jordens overflade vides ikke med sikkerhed.

Alle i Danmark vildtlevende krybdyr er fredede.

Europæisk sumpskildpadde lever den her?
I august 1996 blev der fundet to europæiske sumpskildpadder i Midtjylland. Det blev startskuddet til den helt store "skildpaddejagt". Den tanke blev fremsat, at det kunne være repræsentanter for en reliktbestand, der har overlevet siden oldtiden. Tanken om, at vi har vildtlevende skildpadder, er fascinerende, men endnu mangler vi beviset på, at de faktisk yngler.

Nærbillede af Markfirben

Markfirben

Billedet ovenfor er et nærbillede af dette firben. 
Bemærk ny hale.

Markfirben

Hannerne er mindre end hunnerne.
Markfirbenet lever på solbeskinnede og lysåbne naturtyper med sandet jord og god varme.
Parringen foregår i maj måned og i løbet af juni finder hunnen et egnet område til æglægningen. Æggene lægges i klumper i 5 - 10 cm's dybde og klækker i august/september. Nyklækkede unger har en totallængde på omkring 5 cm (halen ca. halvdelen).

NB! Skovfirben og stålorm føder unger.

Skovfirben

Hunnen er længere og slankere end hannen. Hannens hale er længere end hoved og krop. Hunnens hale er næsten lige så lang som hoved og krop.

Skovfirbenet kan findes i alle typer udyrket, åbent terræn. Skovfirbenet er meget stedfast og fjerner sig aldrig ret langt fra sit skjulested.

Skovfirben er det krybdyr, der findes længst mod nord i verden.
Skovfirbenet kommer meget tidligt frem fra dvalen. Allerede i marts kommer hannerne frem og i april følger hunnerne efter.

Skovfirben

Skovfirben kaldes også Almindeligt firben eller levendefødende firben.
Mørk, næsten sort farvevariant - kaldet nigra.
1 - 2 % af alle firben i Danmark er af denne varietet.

Hugorm

Hugorme i Fosdalen

I Fosdalområdet er der en stor bestand af hugorme.

Hugormene træffes specielt i de høje partier af Fosdalen - og ikke i selve dalen.

Hugorme-unge på egeblad

I august måned føder hugormen sine 5 -10 unger, der er 12 -22 cm lange og har gifttænder.

Hugorm

Stor, flot han på 55 cm.

Forside

Tilbage til toppen