Tilbage til oversigt

Padder

Nederst på denne side kan du finde oplysninger om padder og Lille vandsalamander.

Lille vandsalamander

Lille vandsalamander er den eneste af halepadderne, der er fundet i Fosdalområdet.

Læs mere nedenfor

 

Kort om padder

Alle hvirveldyr inddeles i 5 grupper: Fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. 

Padderne har i deres bygning og fysiologi træk, der viser tilpasning til overgangen fra vandlivet til landlivet.

Padder er vekselvarme hvirveldyr. Hud uden skæl. Fire tæer på forfoden og fem på bagfoden. Ingen kløer på tæerne. Befrugtning og æglægning foregår i vand. Hos springpadderne klamrer hannen sig til hunnen med sine forlemmer under æglægningen, og medens æggene forlader hunnens kloakåbning, sprøjter hannen sæden ud over dem. Frøer lægger øg i klumper, tudser lægger øg i snore. Salamandre lægger øg fastklæbede til vandplanter enkeltvis. Indvendig befrugtning hos salamandre ved at hannen afsætter sæden i en spermatofor (sædbeholder), som hunnen optager i kloakken.

Larven er en haletudse med finnebræmme omkring halen og med udvendige gæller. Disse omvokses af et gællelåg hos springpadderne. Som voksne ånder padder ved lunger.

Springpaddernes haletudse er planteæder med en meget lang tarm.
Den voksne lever udelukkende af dyrisk føde.
Hos salamandre er bøde larve og voksne rovdyr.
Den voksne padde har øjenlåg og høreorgan med trommehinde, der ligger i niveau med huden. Tungen er fæstnet fortil i munden.

Padder inddeles i:

  • Halepadder (salamandre)

  • Springpadder (frøer og tudser)

    • Tudser har vortet hud. Ret korte bagben, kravler nærmest af sted.

    • Løvfrøer har hæfteskiver på tæerne.

    • Ægte frøer har lange springben.

I alt kender man ca. 4.000 paddearter.
I Danmark findes 14 arter, og alle vildtlevende padder er fredede.

Danmarks padder: (3 halepadder og 11 springpadder)

  • Lille vandsalamander

  • Stor vandsalamander

  • Bjergsalamander

  • Klokkefrø

  • Løgfrø

  • Strandtudse

  • Grønbroget tudse

  • Skrubtudse

  • Butsnudet frø

  • Spidssnudet frø

  • Springfrø

  • Grøn frø

  • Latterfrø

  • Løvfrø

Billeder af frøer og tudser

Klik på det enkelte billede for at se en forstørret udgave
 

Frøæg

Frøæg

Frøhoved

Tudseæg

Tudseæg

Tudser i parring

Skrubtudse

Skrubtudse i parring

Skrubtudse i parring

Skrubtudse i parring

Skrubtudse i parring

Spidssnudet frø

Frøer i parring

Strandtudse

Strandtudse

Tilbage til toppen

Stjernesnot

Stjernesnot ligner gele eller vingummi. Findes normalt i nærheden af en sø eller en lille dam, hvad der er helt naturligt, da stjernesnot opstår, når en rovfugl (normalt en musvåge) øder en frø eller tudse. Af en eller anden grund øder rovfuglene ikke frøernes og tudsernes kønsorganer (æggestokke), som de efterlader (gylp) på jordbunden. Herefter svulmer æggestokkene op og bliver til en sådan slimet klump.

 

Klik på det enkelte billede for at se en forstørret udgave
 

 

Lille vandsalamander


Klik på billedet for at se en forstørret udgave

Lille vandsalamander

  • er en padde, tilhører halepadderne

  • 6-10 cm lang med 4 korte, svage ben

  • i landfasen (lever på land uden for yngletiden) er huden blød og fløjsagtig

  • i vandfasen (yngletiden, marts-april til juli, er der stor forskel på han og hun)

  • hannen før en hudbræmme langs ryg og hale, store mørke pletter på siden og bugen, der bliver orange

  • hunnen har ingen stærke farver eller hudbræmmer

  • lever i skove, krat og moser, lever skjult om dagen, kryber af sted

  • i yngletiden lever den i små lavvandede damme, svømmer godt

  • ser godt, hørelsen dårlig (indre øre)

  • sluger føden levende, på land insekter, snegle og regnorme

  • har sidelinie ligesom fiskene

  • er vekselvarm

  • har lunger, ånder også lidt gennem den tynde hud

  • skifter sit tynde hornlag mange gange om sommeren

  • kommer frem i april fra sit vinterhi

  • hannen begynder sit parringsspil, men de parrer sig ikke

  • hannen lægger en lille sædbeholder på bunden, sædklumpen optages i hunnens kloak, hvor sædcellerne bliver gemt, æggene bliver befrugtet, når de glider ud af kloakken

  • hunnen lægger 500-700 øg, hvert øg (ovale) bliver lagt på et blad, som foldes ind over ægget for at beskytte det, som et lille kræmmerhus

  • larverne (5-7 mm) har 3 udvendige gæller på hver side af hovedet

  • i august/september sker der en forvandling med larven, larven før øjenlåg og lunger (gællerne forsvinder)

  • gør på land efter 4-5 måneder (23-45 mm lange) og kommer først tilbage til dammen for at yngle om 2 ør

  • af fjender kan nævnes rovfisk, snoge, ånder, rovfugle, hejrer, røv og grævling

  • salamandrene har giftkirtler i huden, bruges til forsvar

  • salamandre og andre padder er fredet

  • salamandre er hvirveldyr


Klik på billedet for at se en forstørret udgave


Klik på billedet for at se en forstørret udgave

 


Tilbage til oversigt 

Forside

Tilbage til toppen