|
|
Pattedyr |
|
Nedenfor kan du læse om:
og se billeder af nogle husdyr. |
![]() |
Grævlingen |
Billedet kan ses i forstørret udgave ved at klikke på billedet |
grævlingen er Danmarks største rovdyr
findes 25.000 - 30.000, flest i Østjylland
udbredt over hele landet, bortset fra nogle af øerne
indvandrede omkring 8.500 f Kr.
hedder på latin Meles meles
tilhører mårfamilien
ingen tydelig forskel på kønnene
gennemsnit 80 cm lang plus 15 cm hale
vejer i gennemsnit 15 -17 kg (sidst på efteråret)
utrolig god lugtesans
ser ikke særlig godt
er et natdyr
næsten altædende (antallet af grævlinger
hænger nøje sammen med mængden af regnorme)
få har set den i levende live
kløerne på forpoterne længere end på bagpoterne
fodsporene er lette at kende
har stinkkirtel under haleroden
anlægger grave (huler) i større komplekser (har flere udgange)
bor sammen i familiegrupper på 2 - 5 grævlinger
forer redekammeret med hø, blade eller små grene
dyb fure i det udgravede materiale
stiller krav til de områder hvor den bor og fouragerer
parrer sig hele året (har forlænget drægtighed)
yngletid december til juli
2 - 4 unger fødes i marts (drægtighedsperiode ca. 2 måneder)
ungerne ca.12 cm lange og vejer omkring 100 gram
i juni kommer ungerne med på deres første ture
at grævlinger og løse hunde ikke er forenelige, hunde skal altid være i snor
grævlingens ekskrementer er fulde af billeskaller, kærner fra korn eller frugt
ekskrementerne anbringes ofte i en fordybning, en latrin
har ingen naturlige fjender
fredet i 1994 (klassificeret som et sårbart dyr)
hvert år køres mere end 3.500 grævlinger over (10% af bestanden)
ukendt antal dør af diverse sygdomme
gennemsnitsalder 7 - 8 år
det er vigtigt at bevare og beskytte grævlingegravene i vore skove
Grævlingegrav:

Klik på billedet for at se en forstørret udgave

Klik på billedet for at se en forstørret udgave
Kort om haren
- haren er et af de bedst kendte og
hyppigst forekommende pattedyr i Danmark
- haren er især knyttet til landbrugsarealer
- haren kom til Danmark for 3.000 - 3.500 år siden (ældre bronzealder)
- hedder på latin Lepus europaeus
- hører ikke til gnaverne, men til de støttetandede (Lagomorpha)
- de støttetandede omfatter 58 arter (i Danmark europæisk hare og vildkanin)
- de støttetandede har bag deres øverste fortænder et par ekstra tænder
- har rodløse fortænder, der vokser hele livet
- har et meget specielt fordøjelsessystem
- når haren æder, bevæger den kæberne fra side til side
- er planteæder og lever helst af grønne, saftige græsser og mindre urter
- ekskrementerne er små, runde (1 cm), hårde kugler og ligger ofte flere sammen
- bygger ingen egentlig rede, men nøjes
med et såkaldt sæde (fordybning i vegetationen)
- bor alene i sæder anbragt direkte på jorden
- føder ungerne på jorden
- unger fødes pelsklædte og med åbne øjne
- følger ofte faste ruter, og denne trafik efterlader små stier, veksler
- strejfer langt omkring under fouragering (især aktiv i skumringen)
- en fremragende løber og kan under flugt nå op på 50 - 70 km/t
- vejer 3,5 - 4,5 kg (hunnen ofte lidt tungere end hannen)
- de to køn ligner hinanden (kan ikke adskilles på udseendet alene)
- ører, bagben og de bageste fødder er lange
- ører med sorte spidser (ørerne er længere end hovedet)
- god til at opfange lyde (bevæge ørerne uafhængigt af hinanden)
- store øjne med en gullig iris og runde pupiller
- øjnene er placeret på siden af hovedet (se næsten hele horisonten rundt)
- ser udmærket både nat og dag
- er helt afhængig af sin gode lugte- og smagssans
- haren er meget tavs i sammenligning med andre dyr
- harens parringsadfærd observeres bedst i det tidlige forår
- harerne lever ikke parvis
- hunnen bestemmer, hvem hun vil parres med, og hvornår hun vil parres
- boksekampe mellem harer er mellem han og hun og ikke rivaliserende hanner
- stående på bagbenene bokses der, så pelstotterne flyver
- harens parringstid strækker sig fra sidst i januar til hen i oktober
- hunnen er drægtig i 42 - 43 dage
- haren føder et varierende antal killinger i hvert kuld (3 - 4 kuld)
- killingerne vejer godt 100 gram, de er pelsklædte og har åbne øjne
- killingerne vokser hurtigt, efter en måned vejer de 1 kg (kan nu selv finde
føde)
- harens fjender er bl.a. ræve, mårer, katte, rovfugle og krager
- haren angribes af en lang række sygdomme
- tidligere anvendtes hareskind til pelse, vanter, filthatte og garn
- i dag kun for kødets- og jagtoplevelsens skyld (et yndet jagtobjekt)
- må jages fra 1. oktober til 31. december
- sket et stort fald i jagtudbyttet (varierer meget) ( 1/5 af efterårsbestanden)
- tilbagegang i harebestanden
- trafikken dræber mange
- er en yndet og ofte afbildet figur i tegneserier og børnebøger
- megen overtro har gennem tiderne været knyttet til haren
- et af de mest omtalte heksedyr i dansk folkeoverlevering
- findes stadig adskillige myter om haren
Litteratur:
Birger Jensen, Nordens pattedyr, Gad.
Danmarks pattedyr. Redaktion: Bent Muus, Gyldendal.

Januar 2007 Klik på
billedet for at se en forstørret udgave

Januar 2007 Klik på
billedet for at se en forstørret udgave

Januar 2007 Klik på
billedet for at se en forstørret udgave
- ræven er almindelig udbredt over hele
landet (undtagelse af visse øer)
- formodentlig verdens talrigeste større rovdyr
- kan træffes i alle landskaber (stor tilpasningsevne) (generalist)
- ræven er et rovdyr (se på tænderne, øjnenes placering)
- repræsenterer hundenes familie
- at der er ni rovdyrarter i Danmark (otte i mårernes familie)
- hedder på latin Vulpes vulpes
- gennemsnitlig 110 cm lang (70 cm krop og 40 cm hale)
- skulderhøjden kun 35 cm
- hannen vejer ca. 8 kg og hunnen ca. 6 kg
- pelsen er tyk
- vinterpelsen fældes fra maj til august
- nye vinterpels vokser ud i oktober - november
- farven er normalt rød (ræverød) (pelsfarven kan variere meget)
- karakteristisk trekantet hoved med spids snude og store spidse ører
- parringstid i januar- februar
- begge køn bliver kønsmodne i første leveår
- drægtighedstid på 52 - 53 dage
- flest unger fødes i sidste halvdel af marts
- ungerne fødes i en grav (kraftig rovdyrlugt)
- har flere kirtler, der producerer duftstoffer
- graven kan benyttes i flere år og efterhånden blive udvidet
- graven kan skiftevis være benyttet af ræv og grævling (større komplekser
samtidigt)
- ungerne vejer ca.100 gram, er blinde og dækket af en tynd, mørk pels
- kuld på 4 - 7 unger
- godt en måned gamle kommer ungerne ud fra graven og lege (tæt ved graven)
- omkring halvdelen dør i første leveår (få over 5 år)
- maksimale levetid er 10 - 12 år
- hovedføden er mus (tager hvad der er lettest tilgængeligt)
- overskud af føde graves ned og dækkes med jord
- ædespor kan findes rundt i terrænet
- rævens spor viser 4 tæer, sporene næsten på linie
- ekskrementer placeres ofte oppe på stubbe, sten og græstuer (karakteristisk
lugt)
- overvejende nat- og skumringsaktiv
- har et rigt stemmerepertoire
- altid været efterstræbt for pelsens skyld
- og efterstræbt for den skade, den kan forvolde på husdyrhold og vilde fauna
- ræven kan sprede rabies (hundegalskab) (virussygdom)
- rævebestanden kan angribes af skab (forårsaget af den lille hudparasit
skabmiden)
- skydes mange ræve hvert år
- ræven en vigtig del af den danske natur

Januar 2007 Klik på
billedet for at se en forstørret udgave

Odderspor i sandet
Vidste du, at
odderen
hedder Lutra lutra på latin
der findes kun en art i Danmark og Europa
knogler af odder er fundet i bopladser helt tilbage fra Danmarks stenalder for
ca. 9000 år siden
der på verdensplan findes 9 arter af oddere, der hver især er tilpasset
forskellige omgivelser
den største og mest særprægede af alle oddere er havodderen
alle oddere er tilpasset et liv i vand, og de søger hovedparten af føden her
odderen kræver megen plads, ro og fred
odderen er et rovdyr
odderen hører til mårfamilien
odderen blev totalfredet i 1967
den altid har fascineret mennesker
få danskere har set en odder
odderen har været truet af udryddelse i hele Europa
odderen er et af Danmarks mest truede pattedyr
odderen nu er i fremgang, der er nok omkring 2000 oddere i Danmark, de fleste i
Nordvestjylland
ekskrementer og fodaftryk er de bedste beviser på odderens tilstedeværelse
odderens fodaftryk er let at kende, den har 5 tæer med svømmehud imellem
odderen tit forveksles med minken
odderen har en spændende levevis
odderen hovedsagelig lever af fisk, og at den ikke jager nogen bestemt fiskeart
den spiser mellem 1 og 1,5 kg daglig
mindre byttedyr ædes i vandet, mens de lidt større fortæres på land
du kan finde odderens måltidsrester på øens bred
odderen tidligere blev betragtet som et slemt skadedyr
totallængden for hunner er mellem 85 og 110 cm
totallængden for hanner er mellem 90 og 130 cm
halens længde udgør godt en tredjedel af totallængden
voksne hunner vejer mellem 5 og 8 kg
voksne hanner vejer mellem 6 og 12 kg
kroppen er langstrakt og strømlinet
den svømmer ved bugtninger af kroppen og halen
odderen har korte ben
den har svømmehud mellem tæerne
pelsen består af to lag
i det indre bløde lag bindes der luft med det resultat, at pelsen bliver
vandskyende og isolerende
kun det yderste lag med stive hår bliver vådt
hovedet er fladt
odderen har en bred snude
halsen er kraftig, der næsten går ud i et med kroppen
knurhårene er lange og følsomme
den med knurhårene er i stand til at følge byttets bevægelser i vandet
næseborene og de små ører kan lukkes under dykning
en dykning i gennemsnit varer 1 minut
under jagten i vandet lokaliserer odderen byttet ved hjælp af synet og de stride
knurhår
odderen på land har en underlig, lidt pukkelrygget måde at bevæge sig på
hunodderen skal være omkring 2 år gammel, før hun er kønsmoden
hunnen er modtagelig for parring i ca.14 dage adskilt af perioder på omkring 40
dage
parringstidspunktet er ikke begrænset til et bestemt tidspunkt af året
parringen kan finde sted både i vandet og på land
kun i denne tid er han og hun i direkte kontakt med hinanden, ellers lever de
hver for sig
efter parringen udvælger hunnen en sikker hule i en afsides beliggende sø- eller
moseområde
efter 60 dage fødes normalt 2-3 unger
ungerne er omkring 12 cm lange ved fødslen
øjnene åbnes, når ungerne er 30-35 dage gamle og vejer mellem 700 og 800 gram
ungerne kan fødes på et hvilket som helst tidspunkt af året
hannen spiller ikke nogen rolle ved opfostringen af ungerne
når ungerne er 2-3 måneder gamle kommer de ud af hulen
i op til et år bliver ungerne sammen med moderen
odderens ekskrementer anvendes som et vigtigt kommunikationsmiddel imellem de
enkelte dyr
ekskrementerne afsættes langs territoriegrænser
hver enkelt odder har sin egen duft
hannerne forsvarer deres territorium overfor andre hanner
odderen er nataktiv
odderen er følsom over for menneskelige forstyrrelser
at stopriste i åleruser redder odderen fra at drukne i ruserne
man flere steder laver "odderpassager", det er kunstige gangbroer eller tunneler
under vejbroer
odderen er et dyr, vi bør passe på
mange spørgsmål omkring dens levevis stadig er ubesvarede
udtrykket "din odder" er velkendt og bruges som et skældsord
der findes udtryk hvor ordet odder indgår, både positivt og negativt
byen Odder intet har med odderen at gøre
vi har en sund odderbestand omkring Limfjorden
vi har oddere i Han Herred

November 2008 Klik
på billedet for at se en forstørret udgave
muldvarpen er kendt af de fleste, selv om mange
mennesker ikke har set en muldvarp
muldvarpen ikke kan forveksles med andre dyr i den danske natur
dens videnskabelige navn er Talpa europaea
muldvarpen tilhører insektæderne sammen med pindsvinet, flagermusene og
spidsmusene
muldvarpen er vidt udbredt og talrig, men mangler på en lang række øer
før i tiden var der ingen muldvarpe i NV- Jylland
muldvarpen fra 1860 til 1988 bredte sig 35 km mod vest ud til Thy
muldvarpen stadig kæmper sig fremefter til nye områder, hvor den aldrig har
levet
på danske landbrugsjorde er bestandstætheden i størstedelen af året op til 10-12
fastboende muldvarpe pr. ha, og der er lige mange af hvert køn
det afgørende for muldvarpens tilstedeværelse er jordbundens fysiske og kemiske
beskaffenhed
den lever i skove, hede, moser, marker, parker og haver
den undgår meget tørre områder og meget våde områder
muldvarpen tilhører en meget gammel dyregruppe, som kun har ændret sig meget
lidt gennem tiderne
muldvarpen har fuldstændigt tandsæt, det maksimale for pattedyr, det vil sige 44
tænder
den er tilpasset livet i underjordiske gange, den underjordiske bulldozer
hoved, hals og krop går jævnt over i hinanden, så dyret fremtræder
cylinderformet
muldvarpen har en blød, normalt sort pels, der er meget tæt, jord kan ikke komme
ind til huden
hvert hår, både dækhår og uldhår, er zig-zag formet og filtrer sig tæt sammen
med de andre hår
de enkelte hår står "lige i vejret"
muldvarpen har fuldstændigt pelsskifte forår og efterår samt et mere eller
mindre komplet sommerskifte
skeletbygningen også understreger muldvarpens særdeles gode tilpasning til at
udføre gravearbejde
forbenene er graveben, de er korte og kraftige
hånden er bred, kløerne er lange, brede og kraftige
skulderpartiet er meget stærkt
muldvarpen har en lyserød tryne, der kan registrere fugtighed og
temperaturforskelle foruden at være yderst følsom for berøring
den mangler ydre ører, hørelsen er dårlig
øjnene er 1 mm og helt skjult af pelsen, muldvarpen kan kun skelne mellem lys og
mørke
følesansen er den vigtigste, der er følehår på snuden, på forbenene, rundt
omkring i pelsen og på halen
lugtesansen også er fin, den kan lugte sit bytte 6-7 cm inde i jorden
hannerne vejer oftest mellem 90 og 115 gram
hunnerne vejer oftest uden for ynglesæsonen mellem 60 og 90 gram
kropslængden ligger mellem 12 og 17 cm plus halen, der varierer mellem 2 og 3 cm
hannerne er normalt større end hunnerne
hunnen har 4 par dievorter
det er svært at se forskel på hanner og hunner
muldvarpen lever udelukkende af dyrisk føde
muldvarpens daglige fødebehov er stort, skal æde ca. halvdelen af sin egen vægt
hvert døgn
den kan blive 3-4 år (måske ældre), men kun få dyr når denne alder
muldvarpen har en gryntende til kvidrende stemme, foruden et højt advarselsskrig
det velkendte muldvarpeskud, der ofte er 10-20 cm høje og 30-40 cm i diameter,
afslører tilstedeværelsen af muldvarpens permanente gangsystem, dens jagtgange
hver muldvarp har sit eget aktivitetsområde, territorium
muldvarpen har et eller flere hvilereder
mosegrisen også laver skud, men hullet er ude i siden af skuddet, laver ofte 5-6
huller ned til sin gang
muldvarpens hul er midt i skuddet og normalt lukket med jord
uden for parringstiden lever han og hun hver for sig
parringen foregår normalt i april måned
hannerne ikke deltager i pasning eller fodring af afkommet
muldvarpen har en kort ynglesæson med kun ét kuld (ikke normalt for så små dyr)
2-6 unger (gennemsnitlig 4) fødes i maj-juni
ungerne ved fødslen er nøgne og vejer omkring 4 gram
når dieperioden er ovre (efter en måned), og ungerne er 2-3 måneder, må de
forlade hunnens gangsystem
muldvarpen ikke går i dvale om vinteren, lever blot dybere i jorden
muldvarpen kan lave regnorme depoter
man kan finde rester af muldvarpe i maveindhold, ekskrementer eller gylp af
rovdyr, ugler og rovfugle
en af muldvarpens værste fjender er mennesket, fordi muldvarpen i mange
sammenhænge betragtes som et skadedyr
den må jages hele året, fanges bl.a. i muldvarpesakse eller der bruges gift i
gangsystemerne
den tager mange skadelige insekter og deres larver
man i gamle dage brugte muldvarpens skind til pelse, punge eller som såler i sko
og træsko
muldvarpen er et meget spændende dyr med en interessant underjordisk levevis,
som man slet ikke kender til bunds
noter selv nye iagttagelser
Litteratur:
Nordens pattedyr. Gad.
Danmarks pattedyr. Gyldendal.
Muldvarpen. Naturens verdens dyrebibliotek. Rhodos.

Klik på billedet for at se en forstørret udgave

Klik på billedet for at se en forstørret udgave
Fakta om Brun rotte
Vidste du, at...
brun rotte tilhører gnaverne
den også kaldes for vandrerotten eller blot rotten
det latinske navn er Rattus norvegicus, den norske rotte (et dårligt navn)
den ofte forveksles med mosegrisen, også kaldet vandrotten
arten kom ret sent til Norden
den brune rotte menes at være kommet til Danmark i 1716 (med skib til København)
spredningen tog fart i de første årtier af 1700- tallet
erobringstogtet gik fra København og mod vest til Jylland
først omkring 1847 kommer rotten over Limfjorden til Nordjylland
oprindeligt var rotten et steppedyr fra Østasien
den er stærkt tilknyttet menneskelig bebyggelse og aktivitet
der findes 19 gnaverarter i Danmark (Dansk Pattedyratlas)
den tilhører familien de ægte mus
den brune rotte er den største af de ægte mus
den findes overalt i Danmark
rotten er et dyr med succes ud over alle grænser
den har en fantastisk tilpasningsevne
den har en verdensomspændende udbredelse (kosmopolit) under alle klimaforhold
i hele verden omfatter rotteslægten næsten 400 arter
ægte mus har spids snude, store ører, lang hale og forholdsvis lange ben
den har 4 mejselformede gnaverfortænder, der vokser hele livet (2,7 mm om ugen)
alle materialer, der er blødere end jern, kan rotten gnave sig igennem
den mangler hjørnetænder
den har knudrede kindtænder
bagpoterne er meget kraftigere end forpoterne
den har 4 tæer på forpoterne og 5 tæer på bagpoterne
halen virker nøgen, men har korte, stive børster (skællet hale)
rotten i gennemsnit bliver 45 cm lang, heraf udgør halen de 20 cm
hannerne vejer omkring 250 gram
hunnerne i gennemsnit vejer 200 gram
rotten bruger mange højfrekvente lyde, som mennesket ikke kan høre
rottens liv er kort og hektisk, kun 5 ud af 100 unger bliver mere end et år gamle
farven kan variere meget
den er altædende og kan opretholde livet på næsten al slags kost
den kan anlægge depoter
rotten i virkeligheden er kræsen
smagssansen og lugtesansen er utroligt veludviklet
høresansen også spiller en stor rolle
rotten i milde vintre og indendørs kan formere sig hele året
rotten er berygtet for sin forplantningsevne
en hunrotte er kønsmoden i en alder af 2-3 måneder
parringen kun tager 3 sekunder
hunrotten kan nå at parre sig 200-400 gange i hver brunstperiode, der varer 6-10 timer
der er ingen parringsleg
teoretisk kan et par blive til 10.312 på et år, men det er kun teori og meget langt fra virkeligheden
en rottehun i gennemsnit før 3-5 kuld om året
hvert kuld er på 6-12 unger
ungerne ved fødslen vejer 5 gram og er blinde, døve og nøgne
rotten er kønsmoden, når den vejer omkring 150 gram
drægtigheden er 22 dage
af naturen er rotten et gravende dyr, der søger skjul i gangsystemer, hvis den forstyrres
dens gangsystem er af varierende længde, som regel et par meter
gangene oftest ligger 10-30 cm under jordoverfladen
rotten helst holder til i nærheden af vand
den er en fortræffelig svømmer og dykker
den kan undvære luft i flere minutter (det er forbudt at drukne indfangne rotter)
den kan passere gennem vandlåsen på toilettet (meget sjældent)
den kan springe 50-60 cm lodret i vejret
den kan springe op til et par meter i længden
den kan tåle at ramme et betongulv efter et fald på 4-5 meter
rotter er kendt for at være sociale dyr
en koloni består af en eller flere familiegrupper
hver familiegruppe består af en kønsmoden han med én eller flere hunner og deres unger
hver gruppe har sit eget lille territorium
rotten er et skumrings- og natdyr
rotter er særdeles vagtsomme og sky
hvor rotter færdes, afsætter de en fedtet, brunlig belægning (blanding af urin og kirtelsekret)
ekskrementerne er cylindriske, ca.15 mm lange
rottehuller er 5-7 cm i diameter
den sociale status går i arv
rotten råder over en lang række lyde og positurer og ikke mindst duftsignaler
den ustandselig slikker og renser poterne, halen og pelsen
en rotte med snavset pels er et sygt dyr
rotter også renser pelsen på hinanden, det har mere symbolsk end praktisk betydning
hunnen bygger en primitiv rede
hunrotten holder reden helt fri for snavs og uhumskheder
der føres konstant krig mod rotten
rotten trives strålende i kloakkerne, her er der fugtigt, frostfrit og adgang til organisk affald
moderne renovation har gjort livet surt for rotten
rotten er sygdomsspreder
de store pestepidemier, der har hærget verden, var forårsaget af husrotten (Rattus rattus) (pestrotte) og ikke den brune rotte
husrotten er meget sjælden i Danmark (undtagen visse havnebyer) (kan ikke klare sig udendørs om vinteren)
i fremtiden vil husrotten (skibsrotte) kun kunne træffes som en sjælden, tilfældig gæst
rotten er et af verdens mest forhadte dyr
der ofres megen energi og store summer på bekæmpelsen af den
Danmark har en rottelov
de kommunale myndigheder har ansvaret for en effektiv bekæmpelse
den brune rotte og husrotten er de eneste pattedyr, der er fredløs efter loven
der er en paragraf i miljøloven, der siger, at rotten skal bekæmpes overalt, hvor den optræder
før man rotter "på loftet", har man pligt til at melde det til kommunen
den enkelte borger skal ikke betale for udryddelsen
man selv kan forebygge rotteplage ved at sikre huset på forskellig måde
omgivelserne omkring huset også har stor betydning
det er vigtigt at hindre rotten adgang til mad og affald
rottens fjender er bl.a. rovdyr (husmår, ræv, lækat, brud), rovfugle og ugler (slørugle, stor hornugle)
rottegiften indeholder antikoagulanter, der hindrer blodet i at størkne (dør af indre blødninger)
nogle rotter er blevet resistente mod bekæmpelsesmidlerne (arvelig resistens)
det er nødvendigt hele tiden at finde nye bekæmpelsesmidler
omkring århundredeskiftet kunne københavnerdrenge tjene 10 øre pr. afleveret rottehale
som bilag for udbetalingen af præmien, blev rottehalerne vedlagt regnskabet
et særligt instrument til afskæring af rottehaler ligefrem blev seriefremstillet til formålet
rotten er stamform til den hvide laboratorierotte
rotter har meget forskellig status rundt omkring i verden
egernet er yndigt og rotten er ækel, hvorfor?
Litteratur:
Danmarks pattedyr.
Gyldendal.
Nordens pattedyr. Gad.
Mogens Lund: Rotten. Naturens Verdens Dyrebibliotek. Rhodos.
Rotter af Jens Lodal. Natur og Museum. Nr. 4 Dec. 2008
![]() |
![]() |
![]() |
|
![]() |
| Tilbage til oversigt | ||