Teksten nedenfor er gengivet fra bogen "Ja, hwans æ dialegt?" fra foreningen Han Herred Mål. Se nærmere om foreningen.

Bogen er på 300 sider og rummer en række beskrivelser af Han Herred, fortællinger, sange med mere fra en stribe bidragsydere. På venstresiderne står teksterne på rigsmål, på højresiderne egnsmål.

Naturcenterleder Svend Møller Nielsen har bidraget til bogen med tekst og billeder.

Fosdalen, Lien-skrænten, Det marine forland og Bakkelandet

Alle dele af landskabet er blevet til på et tidspunkt og har været gennem en udvikling. Området her består af 3 store landskabselementer:

·         Bakkelandet

·         Lien-skrænten

·         Kystsletten 

Området er skabt af vældige naturkræfter - is, vand, hav og vind.

Området er i høj grad kontrasternes land, hvilket gør det så attraktivt at færdes i.

Området som her bliver beskrevet er en del af den store fredning på 3000 ha som omfatter Lien, Fosdalen og Sandmosen. Fredningen erstatter de gamle fredninger.

Fosdalen

Fosdalen er et af Han Herreds mest kendte udflugtssteder og et af de mest besøgte naturområder i Nordjylland.

Fosdalen er en nord-sydgående dal. I bunden af den frodige regnvandskløft eller erosionskløft løber en lille bæk, Vor Frue Kilde, som starter øverst i dalen, tæt ved stenen. Stenen med teksten ”Vor Frue Kilde” er rejst i1936. Vandet kommer fra kilder i dalsiderne og fra væld i den øvre ende af dalen. Fosdalbækken løber med vekslende styrke året igennem. Kilden/bækken er med til at gøre Fosdalen til et fredfyldt og stille sted. Langs bækken er der en frodig sumpvegetation med mange sjældne planter.

Fosdalen munder ud i landets største indlandskystskrænt, kaldet Lien.

Gamle billeder og beskrivelser af Fosdalen viser, at Fosdalen for hundrede år siden var en meget åben kløft. Der var fra Fosdalens øvre dele et vidt udsyn ned gennem dalen og ud over det imponerende marine forland. Fosdalen er i dag helt anderledes. Nu er dalen tæt bevokset med skov og tætte mørke krat. Det er næsten som at træde ind i en tæt, tropisk skov, ”Danmarks regnskov”. ”Trope-fornemmelsen” fremelskes også af den tætte og meget frodige vegetation med talrige bregner, mikroklimaet og den høje luftfugtighed, som giver grobund for en artsrig mosflora.

Fosdalen blev solgt fra Lerup præstegård i 1901 og indgik sammen med andre arealer i statsplantagen, Fosdal plantage. Fosdalen blev fredet i 1902. Ved fredningen ophørte kreaturafgræsningen, og i løbet af få årtier blev de åbne lyngarealer til skov og krat. Det er i dag svært at forestille sig, at dalen ved fredningen for godt 100 år siden var åben med græs, lyng, spredte krat og frit udsyn.

Fosdalens sider er gennemskåret af flere sidedale, som alle er generelt tørre, dvs. uden bækløb i bunden.

Mens Fosdalens bund og sider er fugtige og udskåret i kalk- og næringsrige lerbjergarter, er de øvre dalsider præget af mager, sandet og udvasket jordbund. Det afspejler sig også i plantevæksten. Her findes krat- og hedepartier med dertil hørende planter samt overdrevsagtige samfund.

I Fosdalen er der et rigt og varieret insektliv, blandt andet mange sommerfugle, og dermed også et rigt fugleliv.

Knap 100 meter fra udgangen af Fosdalen fører en trappe med godt 100 trin op til en fantastisk udsigt ud over Underlien/Det marine forland. Sådan kaldes det flade land, man kigger ud over.

Herfra er der kun ca. 500 meter til Naturcenter Fosdalens udstilling om området.

Lien-skrænten

Lien-skrænten, op til næsten 70 meters højde over Underlien, er dannet for 8.000 til 5.000 år før nu. Det er i den periode, arkæologerne kalder Stenalderen. Havet, kaldet stenalderhavet eller Littorinahavet, har haft let ved at grave sig ind i Svenstrup-øens løse lag af sand og ler. Havet var et varmt hav og gik helt ind til klinten. På den tid var det nordjyske område et ørige. Fra den periode kender vi til køkkenmøddinger. En af de berømteste er fundet ved Bøge Bakke nær Brovst. Fundet er en af de ældste køkkenmøddinger i landet, dateret til ca. 5600 – 5200 f. Kr., kaldet Kongemosekulturen.

Fra Tranum til Svinkløv er skrænten mest iøjnefaldende. Lien-skrænten er et af Danmarks mest markante eksempler på en Littorinaskrænt eller gammel kystskrænt udformet af Littorinahavets bølger.

Lien har tidligere været anvendt til græsning, men med fredningen blev denne driftsform næsten indstillet. Det har medført, at de fleste skrænter og dale hurtigt groede til med træer og buske. Naturen er gået fra overdrev til skov og krat. Der findes dog også områder, som græsses af kreaturer. Trævæksten holdes dermed nede. Det giver en stor variation i skræntens udseende.

Lien gennemskæres af flere dybe dale udformet af istidens smeltevand. Skrænten er stærkt furet af kløfter, der dels skyldes regnvand og dels kilders erosion i undergrundens kridtaflejringer.

Her skal nævnes Langdalen og Nøddedalen, som absolut er et besøg værd.

Lien-skrænten blev fredet i 1956.

Det marine forland

Det marine forland er geologisk set meget ”ungt”. I dag er der langs kysten skabt en 3-3,5 km bred kystslette mellem den gamle ”fossile” kystskrænt og Jammerbugten. Kystsletten udgør Stenalderhavets tidligere havbund. Derfor taler man også om hævet havbund om det marine forland. På den tidligere havbund er der mange steder - og mange steder næsten helt ind til Lien-skrænten - dannet mindre klitområder, de såkaldte indlandsklitter. Da istidens isdække smeltede skete der en lokal landhævning, men samtidig en global havstigning. Et kapløb mellem global havstigning og lokal landhævning gennem mange år. For ca. 5.000 år siden tippede balancen igen, så vi i dag kan vi se det foreløbige slutresultat med en netto-landhævning på omkring 6 meter. Området hæver sig stadigt.

Forlandet mellem Lien og havet blev fredet i 1976.

Ude langs Jammerbugten ligger de nutidige havklitter, som er under stadig omformning med opbygningsfaser og andre perioder hvor hav og storme gnaver voldsomt af dem. Kysten er virkeligt et dynamisk samfund. Her findes alle de karakteristiske naturtyper der er tilknyttet et landskab med aktiv klitdannelse og vegetationsudvikling.

Sandet har gennem tiderne forvandlet sig fra at være et kæmpeproblem, specielt sandflugten fra 1500-tallet og frem til ca. år 1800 var ødelæggende for lokalbefolkningen så folk måtte flytte fra hus og hjem) til at være et stort plus for de fleste, tænk på klitterne og de fantastiske strande vi har i Jammerbugten. I dag har vi fået sandflugten under kontrol.

Bakkelandet

Bakkelandet, et småbølget, relativt højt landskab, er dannet i slutningen af den sidste istid, kaldet Weichsel. Indlandsisens udformning af området er sket for ca. 18.000 til 14.000 år før nu. De store ismasser har ført meget materiale til landet bl.a. ledeblokke som rombeporfyrer, larvikitter og hornfelser.

Det isskabte landskab har oprindelig været noget højere, men har i den såkaldte Senglacialtid (13.000- 10.000 år siden) ligesom ”sat sig”. Efter indlandsisen var borte, herskede der i mange år højarktiske forhold med en meget sparsom vegetation. Bakkesiderne er langsomt skredet nedefter (arktisk jordflydning) og ned i dalene, og disses sider og bund er igen gledet langsomt længere ned mod lavere terræn. Alt dette har ført med sig, at terrænet gradvist er blevet udjævnet, og vi har fået dannet talrige, afrundede dalstrøg fra terrænets højeste dele og ned mod de lavere dele. Disse senglaciale udskridningsdale er begyndelsen til bl.a. Fosdalen. Efter afslutningen af Senglacialtiden var skoven indvandret og dækkede området. Udskridningsfænomenerne var nu forbi, men nu begyndte bække en kraftig vandløbserosion og skabte de V-formede dale, som vi ser i fx Fosdalen i dag.