Hvad sker der i januar?

Hent "Hvad sker der i januar" som Pdf-dokument: Download

 

 

Den første måned i året er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var udstyret med to ansigter, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden.

Månedens gamle danske navn glugmåned er afledt af ordet glug, som betyder kighul. Det, der kigges ind i, er naturligvis det nye år.

I Danmark blev januar først årets første måned fra begyndelsen af 1300-tallet.

 

 

Januars klima (landsgennemsnit):

Temperatur 0,0°
Solskinstimer 43
Nedbør 57 mm
Nedbørsdage 11
Fugtighedsgrad 89 %
Antal tågedage 10
Antal tordendage 0,09
Antal snedage 7,1
Vindstyrke (0-12) 3,7
Blæstdage (vindstyrke 6 og derover) 5,0

Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 4 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med 1 time og 31 minutter.

 

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. januar står solen op klokken 8.53 og går ned klokken 15.52.

Den 15. januar står solen op klokken 8.44 og går ned klokken 16.14.

Den 30. januar står solen op klokken 8.22 og går ned klokken 16.45.

 

DMI opdateret 3. oktober 2011

 

Gamle danske vejrvarsler:

(Fra Ib Askholm: ”Gamle danske vejrvarsler” og Ruth Gunnarsen: ”Vore gamle kalenderdage”)

Generelt om månedens vejr:

Kraftigt snefald i januar varsler en god høst.

Megen regn i januar gør marken bar.

Tør januar varsler ganske ofte en våd juli.

Når januar og februar er milde, bliver marts kølig.

Blæst i januar varsler en mild marts måned.

Mild januar lover frost i marts og april.

Mildt vejr i januar er ikke noget godt varsel for den kommende vækstsæson.

 

 

Naturen i januar

Fisk

 

  • Nordsøens rødspætter gyder

  • torskens rogn er størst på denne tid af året


Suder

Karpe

  • fisk som brasen, suder og karpe stimler sammen og står passivt i bunden af søerne

 

  • makrellen er i den nordlige Nordsø

 

  • ålekvabberne føder deres unger

 

Fugle

 


Kvækerfinker

  • fuglekongen er ofte den eneste fugl, der høres i granskoven om vinteren

 

  • vandstæren er regelmæssig gæst nordfra og kan ses dykke i rene vandløb med kraftig strøm 

 

 


 

  • halemejserne færdes om vinteren i små familieflokke


Havørn

 

 

 

  • flere andearter bl.a. bjergand, sortand og fløjlsand overvintrer i danske farvande

Sortand


Bjergænder

 

 

 

  • spurvehøgen kommer ofte på besøg ved havens foderbræt

 

  • snespurve strejfer rundt (ved kysten) i små flokke (kommer ofte allerede i oktober)

 


Snespurve

 

  • midt om vinteren kan træløberens sang undertiden høres i skovene


Ung Svartbag


Gammel Svartbag

 

 

Pattedyr

 

 

 

 

Kragefugle

som gråkrager, råger og alliker fra et forholdsvis stort område samles hver aften og overnatter sammen. Fuglene sidder i de samme træer år efter år. I timerne før de går til ro, samles de i småflokke i det omgivende landskab, for så at flyve til overnatningspladsen kort inden det bliver mørkt. De store sorte fugle kan lede tanken hen på Hitchcocks gyser “Fuglene” fra 1963.

 

 

Stor skallesluger

gæster søer og lavvandede saltvandsområder i vinterhalvåret. Her er den efter troldanden den talrigeste dykand. Op til 21.000 store skalleslugere overvintrer i Danmark. Det er som regel hannerne, man ser først, da deres lyse dragt kan ses på lang afstand. Alt efter hvordan lyset er, skifter den fra flødefarvet til svag lyserød. Hannen har mørkegrønt hoved og rødt næb. Hunnen er grå med rødbrunt hoved med top i nakken samt rødligt næb. Danmark har en lille ynglebestand på omkring 50 par (1997). Stor skallesluger er den største af vore dykænder. En slank, langstrakt and med et langt, tyndt næb. Den ligger dybt i vandet. Finder føde under dykning. Byttet, fisk, observeres tit på forhånd ved at fuglene stikker hovedet under vandet. Ofte jager flere fugle sammen på linie. I marts starter forårstrækket mod ynglepladserne i Nordeuropa (Skandinavien og Finland).


Stor skallesluger, han


Stor skallesluger, hun

 

Lille korsnæb

har travlt i vore nåletræsplantager med en ny ynglesæson. De yngler midt om vinteren, hvor andre fugle har nok at gøre med bare at holde sig i live. I dag er der lille korsnæb ynglende i alle større granplantager (højt til vejrs), men i stærkt varierende antal. Lille korsnæb er nåleskovens fugl. Specialist i at åbne kogler. Overnæb og undernæb krydser hinanden (deraf navnet), så det minder om et papegøjenæb. Netop nu er granernes frø modne og lette at få fat på, fordi koglerne er begyndt at åbne sig. Ungerne fodres med frøene, og de er meget næringsrige. Omkring en tredjedel af granfrøene består af fedt, og de er derfor et virkeligt energirigt foder på den kolde årstid, så der er en fornuftig forklaring på at yngle, hvor der er flest frø.

Der forekommer tre arter af korsnæb hos os, og de har delt ressourcerne imellem sig. Lille korsnæb, Stor korsnæb (yngler kun uregelmæssigt i Danmark) er specialist i de kraftige fyrrekogler, mens Hvidvinget korsnæb, der er en meget sjælden træk- eller vintergæst, foretrækker de bløde lærkekogler.

Korsnæb er nåleskovenes fugle.

Antallet af korsnæb i Danmark om vinteren afhænger i stor grad af om koglehøsten nordpå har slået fejl.

 
Korsnæb

Stor tornskade

holder til i åbne landskaber med spredte buske, især tjørnebuske. Tornskaden sidder på udkig efter smådyr som mus og spidsmus. Lever frem for alt af gnavere, men fanger også større insekter og fugle op til drosselstørrelse. Når den jager, sker det tit på høgemanér lavt over jorden. Fuglen kan også muse på tårnfalkevis. ”Rovfuglen” blandt spurvefuglene. Byttet bliver ofte spiddet på en torn eller anbragt i en grenkløft, inden det spises. Hamstrer bytte, også i vinterhalvåret. Stor tornskade er en sjælden ynglefugl (højst 30 par) i Danmark, men en ret almindelig trækog vintergæst fra de skandinaviske ynglepladser. Fuglen er ret sky. Kønnene er ens. Bedste kendetegn er den grå og hvide fremtoning og den markante, sorte ansigtsmaske. 24 cm.


Stor tornskade

 

 

 

Sjaggere

fra Skandinavien flyver rundt i flokke i haverne for at søge føde. Har man ladet æblerne hænge på et træ, kan man være sikker på at få et besøg. I løbet af en dag kan en sjaggerflok tømme et træ fuldstændig for æbler. Det er noget, der ikke går stille af. Fuglene skræpper ivrigt med et sjak-sjak-sjak (deraf navnet), og af og til jager de med hinanden for at få de bedste æbler.

 

Ringdue

eller skovdue, som den ofte kaldes er den almindeligste due i Danmark. Om aftenen samles ringduerne i bestemte områder for at overnatte sammen. Inden det bliver mørkt, kan man se den ene lille flok efter den anden flyve hen til nogle høje træer. De fleste kommer forholdsvis sent, for de må udnytte døgnets lyse timer fuldt ud til at finde føde. Duerne har fordel af at overnatte mange sammen, fordi de på den måde er flere til at holde øje med fjender.

 
Ringdue

 
Ringdue

Fugleflokke

nordfra kommer i denne tid til Danmark. Nordpå er det så koldt, at mange dyr har svært ved at finde føden. Nogle overlever ved at flyve andre steder hen. Vinteren er fugleflokkenes tid. Nogle fuglearter holder kun sammen med deres artsfæller, men det er også almindeligt, at arterne blander sig med hinanden. Hvorfor slutter fuglene sig sammen i flokke? Fugle i flok kan se, hvem der har held med at finde føde, og kan så søge til de samme områder. De kan også anlægge en fødesøgningsadfærd magen til den, der giver succes. Fugle i flok får mere tid til fødesøgning, fordi der er flere individer til at holde vagt. Dukker der en fjende op, er det også en fordel at være i flok. Fjenden bliver forvirret over de mange fugle og har svært ved at bestemme sig for et bestemt bytte. Prøv selv at lave en række små iagttagelser og undersøgelser på fugleflokke. Se på flokkens størrelse. Størrelsen afhænger blandt andet af, hvilken art der er tale om. Kvækerfinker optræder ofte i enorme flokke. Se på flokkens artssammensætning. Forskellige mejsearter slutter sig ofte sammen, men også træløber, spætmejse og fuglekonge slutter sig til de blandede mejseflokke, kaldet” mejsetog”. Se på flokkens hierarki. Inden for flokken kan der være en rangorden, hvor de stærke dominerer de svagere. I blandede flokke af drosler kan man se sjaggere dominere de mindre vindrosler. Se på flokkens kønsfordeling. Ofte er der forskel på antallet af hanner og hunner. Se på parringsadfærd. Flokke af andefugle er ideelle. Prøv at følge med i parringsspillet hos gråanden. Se på fødesøgningsadfærd. Andefugle er gode til iagttagelse. Nogle snadrer i overfladen, andre vender enden i vejret (svømmeænder), og atter andre dykker ned til bunden efter føde (dykænder). 

 

Halsbåndmusen

hører til gruppen ægte mus. De har en forholdsvis lang, spids snude, store øjne og ører, en lang hale og lange ben. Kindtænderne er relativt små, knudrede og ujævne.

En dag begynder det måske at larme voldsomt på loftet eller i hulrum bag vægge. Det lyder, som om et stort dyr er på spil, og mange tror, at de har fået en mår på besøg. Men det er normalt et langt mindre dyr, som laver støjen, nemlig halsbåndmusen. Den måler kun en snes centimeter, men laver betydelig mere støj end andre mus.

 

Dyrespor

er gode at iagttage om vinteren. Når landet ligger med sne, er det tid at gå ud og se efter dyrespor. Sporene fortæller om dyrenes færden. Man kan “nemt” lære de forskellige spor at kende. Den bedste sporsne er finkornet tøsne på et jævnt, fast underlag. Udtørrede vandpytter på skovstier kan også give meget fine aftryk.

Se eksempler på dyrespor på Google Fotos

 

Skovmyrernes

tuer ser tilsyneladende uddøde ud. Men det skyldes kun, at myrerne holder sig nede i jorden. Myrerne dør, hvis de udsættes for et par graders frost. I tuens dybeste dele bliver der aldrig frost, fordi bakterier og svampe her producerer varme, når de omdanner døde plantedele.

 

Østersømuslinger

i store mængder sidder nedgravede i sandet i de lavvandede områder langs mange af vore kyster. En lille musling, op til 3 cm, med hvælvet skal og but omkreds. Muslingerne sidder i de øverste 5 centimeter sand, og der kan være ikke mindre end 150 på én kvadratmeter. Østersømuslingen filtrerer vandet og opsamler på denne måde sin føde, som især består af bakterier.

 

Vintermyg

kan ses det meste af året, men man lægger især mærke til dem om vinteren, hvor de fleste andre insekter er døde. Vintermyg stikker ikke mennesker. Over buske og andre planter sværmer flokke af små (5-9 mm) insekter (ligner små stankelben). Det er vintermyg, som flyver så uroligt, at de nærmest ser ud som en lille yo-yo.

 

Almindelig Cinnobersvamp

giver døde grene og stammer et rødspættet udseende. Svampens frugtlegemer består af små røde klumper (”puder”), som dækker barken. Cinnobersvampen kan findes hele året i alle vore løvskove, og svampen er én af vores almindeligste svampe.

 

Almindelig væggelav

lyser op på træer, mure og sten med sin orangegule farve. Den kan trives mange forskellige steder. Væggelav vokser ligesom andre laver meget langsomt, som regel kun 1/2 -2 mm i diameter om året. Til gengæld tåler den udtørring og saltpåvirkning bedre end de fleste andre planter.

 

Frøspredning

sker blandt andet når det blæser, så spredes en lang række plantefrø. Mange planter står endnu som visne vinterstandere, og når vinden ryster dem, kastes nogle af plantens frø. Frøspredning lettes, hvis der har været fugle på besøg. Fugle, som for eksempel stillitser, spiser nogle af frøene, men løsner samtidig andre. Nogle frø er forsynet med dun, som vinden tager fat i. På den måde kan frøene spredes over store afstande.

 

Aktiviteter i januar:

månedens sang lav vinterdigte  foderbræt og vinterfugle 
månedens digt  hvem hører den første musvit   vinterfuglenes livretter 
månedens fugl vor hjemlige hval marsvinet    fugleflokke (artssammensætning, kønsfordeling, parringsadfærd, fødesøgning, hierarki) 
månedens farve   samle sten og “rav”   studere andefugle 
månedens maleri strandopskyl   find små dyr om vinteren 
 månedens plante/træ skovens dyr i den kolde tid (dyrene om vinteren) 

 tag på tur

månedens dyr  planterne i den kolde tid  ugler og gylp 
se på gæs   vinterstandere  lav naturdagbog 
fotografer laver    træer i silhuet  fotoserie af årets gang 
nattehimlen (stjerneskud)   fuglefodring  fotografere sne og iskonturer 
  Fortsæt selv    

 

NB! Noter ned, hvad du ser og opdager i naturen. Gem siderne i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil blandt andet opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år.

 

God arbejdslyst

 

Med venlig hilsen

Naturcenter Fosdalen

Tegninger: Erik Petersen og Ole Runge

Fotos: Naturcenter Fosdalen

 

 

 


 

Tilbage til toppen