Hvad sker der i februar?

 

Hent "Hvad sker der i februar" som Pdf-dokument: Download

 

Denne måned har navn efter en romersk renselsesfest (efter den romerske gud Februarius), som blev fejret i denne måned. Det gamle danske navn er blidemåned. Forstavelsen blid betyder lys, hvid (sne). Februar var oprindelig årets sidste måned. Det er derfor, skuddagen (hvert 4. år) er koblet på her. Den 29. er altså skuddag.

  

Februars klima (landsgennemsnit):

Temperatur
Solskinstimer 69
Nedbør 38 mm
Nedbørsdage 8
Fugtighedsgrad 87 %
Antal tågedage 9
Antal tordendage 0,03
Antal snedage 6,3
Vindstyrke (0-12) 3,5
Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover) 3,9


 

Dagens længde er ved månedens begyndelse 8 timer og 35 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med hele 2 timer og 3 minutter.

 

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. februar står solen op klokken 8.06 og går ned klokken 16.41.

Den 15. februar står solen op klokken 7.37 og går ned klokken 17.11.

 

Solen begynder at stå lidt højere på himlen. Solen skinner også mere, og nedbøren er den laveste i hele året. Der er klare frostdage, hvor det er med at komme ud og nyde vejret, selv om det kan være hundekoldt. Februar er årets koldeste måned. Den eneste måned med gennemsnitstemperaturer på minus grader, selv om der er færre frostdøgn i denne måned end i januar. Februar er den sidste vintermåned, men også den måned hvor forårstegnene først viser sig.

 

DMI opdateret 3. oktober 2011

·      Laveste temperatur i februar måned er målt i 1942 og er på minus 29 grader. Koldeste februar måned var i 1947 med minus 7,1 grader.

·      Højeste temperatur i februar måned er målt i 1990 og er på 15,8 grader. Varmeste februar måned var i 1990 med 5,5 grader.

·      Maksimum nedbør i februar er på 109 mm og målt i 2002.

·      Minimum nedbør i februar er på 2 mm målt i 1932.

 

Gamle danske vejrvarsler:

(Fra Ib Askholm: ”Gamle danske vejrvarsler” og Ruth Gunnarsen: ”Vore gamle kalenderdage”)

Generelt om månedens vejr:

Mild februar varsler kulde i påsken.

I februar vi helst vil se heftig blæst og megen sne.

Kold februar lover en god vækstsæson.

Lun februar lover kølig marts.

Regn i februar varsler frost i marts.

Falder der kun lidt sne i februar, må vi belave os på kulde i maj.

Når januar er mild og februar er lun, bliver marts kølig.

Kyndelmisse (betyder lysmesse) eller Mariæ renselse (2. feb.) er en af de store og vigtige “vejrdage”.

Grøn kyndelmisse lover kold påske.

Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde bagefter.

Sne og uvejr på denne dag lover også tidligt forår.

Blasius (3.feb.). Det er et godt varsel, hvis det blæser kraftigt på denne dag, for så vil vinteren snart være forbi, og samtidig vækker blæsten alle dyr, der sover vintersøvn.

Dorothea (6.feb.). Dorothealiljen (også kaldet vårhvidblomme) og vor almindelige vintergæk må meget gerne springe ud nu. Det er nemlig et varsel om tidlig vår.

Sankt Mathias (24.feb.). Som vejret er denne, vil det holde sig i de kommende fyrre dage.

 

Naturen i februar

 

Fisk

- karusserne er i dvale i søernes mudderbund

- hornfiskene befinder sig vest for De Britiske Øer


Hornfisk

 

- de første stenbidere ind på lavt vand for at gyde (lægge æg)

 

- skrubben har rogn (gydning foregår fra marts til maj)

 

 

- rødspætter gyder (fra januar til april)

- torsk gyder

 

Padder

- salamandrene overvintrer i huler i jorden, under tuer og lignende

- skrubtudsen overvintrer i en underjordisk hule

- frøerne overvintrer på søens bund

 

Fugle

- skovskaden nyder godt af gemte bog og agern, men fuglen kan også ses i vore haver

- havterner, der hvert år trækker 30.000 - 40.000 km, befinder sig nu ved Sydpolen


Havterner

 

- ude på det åbne hav overvintrer havlitten (dykand fra arktiske områder)

 

- de første stære kommer til landet

 

- rågerne begynder at aflægge korte besøg i deres redekolonier

- mange gulspurve fra Sverige og Norge overvintrer her i landet

- tårnfalken ses “muse” på svirrende vinger (hele vinteren)

- ringduerne kan vise deres karakteristiske bølgeflugt, der afbrydes af klap med vingerne

- duehøgen besætter territorium

- på varme dage synger rødhalsen

- natuglens tuden og kiviklyde kan høres om natten

- natuglen kan begynde æglægningen

- stor skallesluger kan ses ved vore kyster

- på varme dage kan gærdesmuttens kraftige sang høres

 

- sanglærken ankommer og sangen kan høres

- gulspurvens sang kan høres

- dompappens sang kan høres

- gravanden ankommer fra vinterkvarteret


Gravænder

 

- grågæs ankommer fra vinterkvarteret i Sydvesteuropa

- solsorten synger på lune dage

- hættemågen skifter udseende

- i bøgeskoven kan man se flokke af kvækerfinker, der søger efter bog

- ravnen har i de senere år spredt sig, og dens "honk-honk" høres flere og flere steder

- husskaden er så småt i gang med redebygningen

- gråsiskener optræder i store flokke

- viben ankommer, hvis vinteren er mild

- grønspættens råb glyk-glyk-glyk høres

 

- grønirisken synger med triller som en kanariefugl og en knirken som en usmurt havelåge

- med den første mildning i vejret begynder agerhønsenes vinterflokke at gå i opløsning

- ringduen (skovduen) kan begynde æglægningen

- de første ryler indfinder sig ved kysterne

- lille korsnæb ruger eller fodrer unger

- isfuglen overvintrer ganske få steder ved søer og åer


Isfugl


- nattergalen bryder nu op fra sit vinterkvarter i tropisk Østafrika

- de første fiskehejrer kan ses ved deres kolonier


Fiskehejre

Fiskehejre


- i havet omkring Danmark er der millioner af trækfugle (bl.a. sortanden)

- til havs overvintrer lommerne i stort tal

- grønbenet rørhøne overvintrer i stigende antal i landet


Grønbenet rørhøne

- kirkeuglen jager ofte om dagen

 

Pattedyr

- pindsvinet ligger i dyb vintersøvn med en legemstemperatur på 2-6 grader

- harens parring eller parringsleg kan iagttages i de tidligste morgentimer

- vildkaninen indleder sin 10 måneder lange ynglesæson

- flagermus (17 arter) ligger i dyb vintersøvn, med en legemstemperatur på få plus grader


Flagermus

Flagermus

- hassel- og birkemus (familien syvsovere) sover vintersøvn, med en legemstemp. på 2-6 grader

- gråsælen føder sin unge

- harer æder af træernes bark

- haren får årets første killinger, hvis vinteren har været mild

- grævlingen får 2-4 unger

- egernet føder 3-7 unger

 

- citronsommerfugle, nældens takvinge og dagpåfugleøje kan ses i milde vintre

- galhvepse (ca. 2 mm) kommer frem af de store egegaller

- den lille zebraedderkop (5-7 mm) kan være aktiv på lune steder, fx mure og vindueskarme

- rosaorm (en almindelig regnorm) findes sammenrullet til en nøgle i det øverste muldlag

- i skovbunden ses de små ulveedderkopper (8-10 mm) sole sig blandt de visne blade

- den syvplettede mariehøne kan også ses i milde vintre

- konksneglen lægger æg i gule kapsler, samlet i store klumper (klaser)

- spor fra dyr er lette at se nu, specielt i nyfalden sne

 

- fyrsvampen kan findes i skoven

- svampen gul fløjlsfod lyser op i skovbunden

- produktionen af havets planteplankton er næsten gået i stå

- selv under sneen kommer de første brændenældeskud frem

- skovbunden kan være næsten dækket af små grankviste, som egernet har afbidt

- der er rakler (hanblomster) på hasselbuskene (vindbestøvning) og hunblomster med røde støvfang

- vinter-eg har visne blade siddende hele vinteren

- pil med gæslinger


Pil med gæslinger

- anemonens spirer er allerede store under det nedfaldne løv

- bellis (tusindfryd) blomstrer på lune steder

- rød hestehov kan blomstre (mild vinter)

- skovsyre har friske grønne blade

- fortsæt selv

 

Rødspætter

samles for at gyde på 30-60 meters dybde. Hunnerne gyder (fra januar til april) mellem 50.000 og 500.000 æg frit i vandet. Kun en del af dem når at blive befrugtet af sæd fra hannerne, der gyder sæd i samme område. Fiskelarven klækker 2-3 uger senere, og den ligner en almindelig fisk. Først senere i larvens udvikling bliver kroppen flad. Den normale maksimale størrelse og vægt er 50 cm og 2 kg. Ældre rødspætter har en hvid ring omkring de røde pletter. Undersiden er hvid og glat. Rødspætter er hovedsagelig højrevendte fladfisk.

Rødspætten er Europas vigtigste fladfisk.

 

Hættemågen

skifter nu udseende. Hele vinteren har den haft næsten hvidt hoved, bortset fra mørke pletter bag øret. Nu får den sin chokoladebrune hætte, der dækker det meste af hovedet, og som indgår som en vigtig del af det kropssprog, hættemågen benytter sig af i yngletiden. Hættemågerne optræder ofte flokvis og yngler i kolonier. Kolonierne varierer meget i størrelse fra 5-10 par og op til flere tusinde par. Hættemågen er meget alsidig i valget af føde. Den bruger meget tid med at lede efter regnorme og insekter på marker og græsplæner. Om efteråret følger den efter ploven, og den kan i sommertiden flyve lavt hen over de grønne marker på insektjagt, eller på svalemaner jage sværmende insekter (flyvemyrer) højt til vejrs. Hættemågen er succesrig. Den har været i stand til at tilpasse sig en foranderlig verden lige som mange andre måger. Hættemågen er langt den almindeligste måge i Danmark også uden for yngletiden.

Den danske ynglebestand vurderes til ca. 150.000 ynglepar består både af trækfugle og standfugle. Den kan træffes over hele landet.

 

Viben

er én af forårets tidligste budbringere. Det er en meget flot vadefugl (28-32 cm, vingefang 67-72 cm) med nakketop og sin karakteristiske flugt. Den kan være her allerede sidst i februar, om vejret da ellers vil. Viben er en vejrfugl, og det vil sige, at den kommer, når vejret er i orden. Viben har ikke været så langt borte, normalt i Kanalegnene. Nogle småflokke kan i milde vintre endda blive her i landet. Forlader det milde vejr landet, gør viben det normalt også.

Få dage efter at vibehannen er fremme, udser den sig et passende territorium, som den reserverer for sig og sin kommende mage. Den fortæller også andre vibehanner, at dens valg er faldet på netop denne jordlod. Den går på vingerne og med sin mærkelige flyvemåde, fortæller den de andre hanner, at området er besat. Flyvemåden kan minde om en kæmpesommerfugl, som basker hid og did over marken, og under flugten fortæller viben, hvem den er med et højt og pibende "vi-ip, vi-ip".

Parrene dannes først om en måneds tid. 30.000-50.000 par i Danmark. Er gået stærkt tilbage. Tidligere var viben karakterfugl i det åbne landskab.

De tætteste bestande findes på kreaturafgræssede, fugtige strandenge.

Viben trækker bort i oktober-november.

Vibe hedder Vanellus vanellus på latin – et flot navn.

 

Skovskaden

er en udpræget skovfugl, der yngler i flere forskellige skovtyper. Skovskaden er en almindelig ynglestandfugl over hele landet og ret almindelig træk- og vintergæst fra det øvrige Skandinavien. I Danmark yngler godt 55.000 par. Skovskaden finder frem til de forråd af frø og frugter, den har lavet om efteråret. Det er især agern (foretrukne føde), skovskaden gemmer i jordoverfladen eller i huller i træernes bark, og den er fantastisk god til at huske, hvor de ligger gemt.

Skovskaden (34 cm) hører til kragefuglene, og den kan ikke forveksles med andre arter.

 

Husskaden

eller skaden er en meget almindelig ynglestandfugl med omkring 250.000 ynglepar. Husskaden (Pica pica) er udbredt over hele landet. Husskaden må være en af de mest kendte og lettest genkendelige fuglearter her i landet. Kønnene ser ens ud (46 cm, heraf hale ca. 25 cm).

Allerede i slutningen af februar kan man iagttage, at skaden begynder at samle grene til redebygningen. Snart vil der være æg og unger (5-9) i reden. Husskaden får et kuld, der lægges fra april eller maj.

 

Natuglen

forekommer over hele landet, men i Nord- og Vestjylland er forekomsten mere spredt. En mellemstor, kraftig bygget ugle med et stort, bredt hoved, mørke øjne, kort hale og korte brede vinger. Har du fundet en natugle, vil du kunne opleve den mange gange, da den er meget knyttet til det sted, den har slået sig ned. Natuglerne er nu midt i parringstiden, og det går ikke stille af. Skarpe skrig og klangfuld tuden (”huuu-uhuhu-hu-huu”) bryder nattestilheden. Man hører især uglerne fra skumring og indtil midnat, men også tidligt om morgenen kan stemmerne høres. Deres tuden kan høres hele året, men de tuder mest i løbet af ynglesæsonen (februar-maj). De uhyggelige lyde blev tidligere tolket som varsler om død. I dag ved vi bedre, men lydene kan stadig få det til at gyse i nattevandrere.

Natuglebestanden i Danmark vurderes til 4.000-5.000 ynglepar. Natuglen er en udpræget standfugl, der normalt bliver i sit yngleterritorium året rundt.

 

Gravand

er en broget og iøjnefaldende fugl, der ikke kan forveksles med andre arter. De første gravænder dukker op langs kysterne. Gravænderne har været en tur i det tyske og hollandske vadehav, ja nogle har endda været helt i Nordfrankrig for at overvintre på et sted med tilstrækkelig føde. Nu er de trukket tilbage til ynglepladserne, hvor man kan se kurmageriet begynde. De optræder med et meget markant parringsspil. Gravanden yngler i huller, lige fra rævegrave til gamle hundehuse. Gravanden er i Danmark en ret almindelig ynglefugl, det skønnes, at ynglebestanden er på ca. 2.500 par. Gravanden er en almindelig træk- og vintergæst.

 

Husmåren

ses sjældent, selv om den er udbredt over hele landet. Til gengæld er der mange, som hører den på loftet. Selv nyere huse kan få besøg af en mår på loftet. Det er langtfra altid, at den gør nævneværdig skade, men selvfølgelig kan den nataktive mårs larmen være generende. Husmåren er i dag udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og en række mindre øer. Husmåren har siden 1950érne bredt sig fra de oprindelige opholdssteder på gårde til bymæssig bebyggelse, og er i dag flere steder meget almindelig. Skovmår og husmår ligner hinanden meget, og det kan være meget svært at kende forskel på de to mårer. Skovmåren er dog meget sjælden.

 

Ræven

Vinternattens stilhed brydes af en hæs gøen (bjæffen) og snerren. Den minder om en hunds gøen, men har ikke den samme klang. Det er ræve, som gør (parringsskrig). De er nu midt i parringstiden (januar-februar). Slægten skal føres videre. I denne tid løber rævene mere rundt end sædvanligt, og de jager hinanden under stor ståhej. Hunræven er kun i brunst i 3 døgn, så det gælder om for hannen at være på pletten, når hunnen er parringsvillig. Ræveparret kan ses lege eller småslås inden selve parringen. De kan være bundet til hinanden i op til en time (som hos tamhunden).

Ræven har formentlig været i den danske natur i omkring 9000 år.

Se kort om ræven under pattedyr her på Naturcenter Fosdalens hjemmeside.

 

Lækatten

jager både sommer og vinter, men i skiftende dragt. I vintertiden er pelsen skinnende hvid, med undtagelse af halespidsen som er sort. Halespidsen er sort både sommer og vinter. I vinterdragten er der mange, der kalder lækatten for hermelin. Hermelin er egentlig en buntmagerbetegnelse for den hvide vinterdragt med den karakteristiske, sorte halespids. Lækatten er det eneste pattedyr i Danmark, der er hvid om vinteren. Lækatten tilhører mårfamilien. Lækatten findes vidt udbredt i Europa. Der er stor forskel i vægt og størrelse mellem hanner og hunner. Hannerne er de største.



 

Guldøjer

kravler rundt i vinduer og døre. Guldøjer er små grønne insekter med klare vinger, som har fået navn efter deres store gyldne øjne. Guldøjer søger ind i husene for at overvintre. Men ofte lokkes de for tidligt frem på grund af varmen inden døre. Resultatet er, at de dør af sult og tørst.

 

Tøndersvamp

sidder på døde og svækkede løvtræers (især på bøg og birk) stamme, ofte et stykke til vejrs. Tøndersvamp kaldes også for Fyrsvamp. Før i tiden brugte man svampen til tønder, det vil sige tændmateriale/gnistfanger i fyrtøj. Fyrsvampen kan blive stor (flerårig), op til en halv meter bred. Svampen er hovformet med en grå eller sort overside. Finder du en Tøndersvamp, så lad den sidde til glæde for andre mennesker/skovgæster. Et pænt stort frugtlegeme kan producere 50 milliarder sporer i døgnet. Det er imponerende.

Tøndersvamp kan måske forveksles med Flad lakporesvamp.


Tøndersvamp

 

Almindelig østershat

er én af vinterens få svampe. Den er almindelig og vokser i knipper. Hatten er op til 20 cm, og den har hvide, langt nedløbende lameller. Hovedsæsonen er fra oktober til ind i december og i frostfrie perioder i vinterens løb frem til april. Den dukker op i klynger på træstammer. Som regel findes den på døde eller døende bøgestammer, men den vokser dog også på mange andre løvtræer (i Fosdalen ofte på hyld og bævreasp) og også på nåletræ. Den vokser ofte flere meter til vejrs. Almindelig østershat er en god spisesvamp (men lad dem sidde, så andre også kan nyde dem). De pynter i skoven og ikke på panden), og den er i stigende grad blevet genstand for kommerciel dyrkning. Man kan selv dyrke den i haven på gamle træstammer eller på halmballer.

 
Almindelig østershat


Almindelig østershat

 

Almindelig ene

er det eneste grønne på heder, bakker og overdrev. Ene kaldes også for enebær. Enen er køn og meget karakteristisk, og enen har nåle i 3-tallige kranse. Almindelig ene er det mest udbredte nåletræ i verden og kan ikke forveksles med noget andet nåletræ. Enen er utrolig nøjsom, kan vokse på alle typer jordbund, vindstabil og frostsikker. Enens bær er egentlig en slags kogler, der blot er kødfyldte (”bærkogle”). Det ejendommelige ved disse bær er, at de er 2-3 år om at modne. De umodne er grønne, mens de modne er blåsorte. Enen blomstrer i maj-juni. Enen er særbo (tvebo), det vil sige, at der findes både hunplanter og hanplanter på forskellige individer. Dens bær anvendes som krydderi i forskellige sammenhænge. Enebær anvendes som smagsstof i blandt andet gin og genever. Til rygning af fisk og kød kan enebærkviste anvendes til at give røgvaren en særlig aromatisk smag. I Norden udvikler enen sig efter jordbundsforholdene til buske og småtræer. Vi synger jo således om at “gå rundt om en enebærbusk”. Kun ene og taks er i dag vildtvoksende i Danmark. Enen fandtes i Danmark i slutningen af sidste istid, så arten har været i landet i tusindvis af år.

Enen har været brugt i lægekunsten mod et utal af sygdomme, bl.a. mod betændelse i urinvejene.

Enen tilhører cypresfamilien.

 

Hassel

er en meget stor busk og har store hængende rakler, der fældes efter blomstring. Rakler er blomsterstande, som indeholder hanblomster. Når man rører ved dem, kan man se blomsterstøvet brede sig i luften. Hvis støvet rammer et af de røde støvfang fra hunblomsterne, som sidder skjult i knopper, befrugtes hunblomsten. Efter befrugtningen begynder dannelsen af de hasselnødder, som vi så kan plukke senere på året.

Hassel har været en del af den danske natur i over 10.000 år og har næsten lige så længe haft betydning for landets beboere med både ved og nødder.


Hasselblomst

Hasselrakler

Mosserne

står stadig grønne på denne årstid, hvor næsten alle andre planter er visnet. De fleste mosser vokser på fugtige steder, men kan også finde mosser, hvor der er mere tørt. Et par af dem vokser ofte på mørtel og mursten på vore huse. Det gælder blandt andet Mursnotand, der danner små tætte og lodne tuer på murværket.

 

Aktiviteter i februar:

danske forfattere om årstiden

månedens digt

månedens sang

månedens farve

månedens maleri

månedens plante

månedens dyr

månedens fugl

rævenes parringsskrig

lav et fastelavnsris

hvad betyder februar

vinterfugleundersøgelse ved foderbrættet

kyndelmisse

tag på tur

truede danske dyr

 

birkegrene

naturdagbog

fotoserie af årets gang

byg snemænd

undersøge spor i sne

vinterlege

stjernebilleder

lav fuglemad

hvem ser først viben

hvem hører den første lærke

iagttage vinterfugle

sange med lærken

har vi andre lærker

fortsæt selv

 

Noter ned, hvad du ser og opdager i naturen. Gem siderne i en mappe eller på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil blandt andet opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år.

 

Tegninger: Erik Petersen og Ole Runge

Fotos: Naturcenter Fosdalen

 

God arbejdslyst

Med venlig hilsen

Naturcenter Fosdalen

 

 


 

Tilbage til toppen