Hvad sker der i april?

 

Hent "Hvad sker der i april" som Pdf-dokument: Download

 

Månedsnavnet april kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne. Det vil sige, jorden er klar til at blive tilsået. I april åbner året sig for alvor mod foråret og sommeren.

Det gamle nordiske navn var græsmåned eller fåremåned. I denne måned kom fårene og kreaturerne på græs igen efter den lange vintertid.

 

Vejret i april:
Aprils
klima (landsgennemsnit):

 

Temperatur 5,7°
Solskinstimer 162
Nedbør 41 mm
Nedbørsdage 9
Fugtighedsgrad 78 %
Antal tågedage 6
Antal tordendage 0,43
Antal snedage 1,3
Vindstyrke (0-12) 3,1
Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover 4,0

 

 

 

 

 

 

 

Dagens længde er ved månedens begyndelse 13 timer og 2 minutter, og den tiltager i månedens løb med hele 2 timer og 13 minutter.

 

 

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. april står solen op klokken 5.44 og går ned klokken 18.45.

Den 15. april står solen op klokken 5.08 og går ned klokken19.13.

(Sommertid: læg en time til.) 

 

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
(Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage")

 

Generelt om månedens vejr:

Hvis april begynder mildt, vil den ende vredt.

Smuk april varsler en skidt maj.

Som første halvdel af måneden er, således vil sommeren blive.

Hvis vinden i april går i nordøst, må vi belave os på eftervinter.

Svaler i april varsler en lun sommer.

 

Naturen i april

 - se mere nedenfor = omtales yderligere

Fisk

- gedder leger (marts-maj) på lavt vand, ofte på oversvømmede enge - se mere nedenfor

- laksens æg klækkes efter overvintring på bunden af vandløbet

- glasål kommer ind fra havet og går op i åerne - se mere nedenfor

- hornfisken kommer til Kattegat for at gyde

- aborren gyder på lavt vand, når vandets temperatur når op på 7-8 grader

Padder

Se mere om padder på Naturcenter Fosdalens hjemmeside

- frøer holder kvækkekoncerter

- der er æg og måske haletudser af brune frøer, dvs. butsnudet frø og spidssnudet frø og skrubtudser

- salamandre kommer ned til deres yngledam

- de almindelige brune frøer høres i deres yngledamme - se mere nedenfor

Krybdyr

Se mere om krybdyr på Naturcenter Fosdalens hjemmeside

- stålormene kommer frem

- hugormen (hanner) vågner for alvor af dvalen, ca. 1 måned før hunnerne

- firben (begge arter) soler sig for at bringe legemstemperaturen op. Se marts måned

- snogene forlader for alvor vinteropholdsstedet (vinterdvalen) - se mere nedenfor

Fugle

- storken ankommer, hvis der kommer nogle. Må nok regnes for uddød som ynglefugl i Danmark

 

- fiskehejren lægger 4-5 æg, der udruges på 4 uger

- gråspurve begynder æglægningen

 

- rørdrummens pauken høres (mest om natten) milevidt (op til 5 km) fra store rørskovsområder 

- blåmejser er i fuld gang med redebygningen

 

- grønspætten er i gang med at udhugge redehul

- musvågernes imponerende flyveopvisninger kan ses over skoven

 

- brushaner ankommer, hannerne nogle dage før hunnerne (brushøns er blevet sjældne i Danmark)

   

- flokke af traner passerer landet

 

- gransangeren kommer - se mere nedenfor

- løvsangeren ankommer

- rider (en mågeart) kommer til Bulbjerg. Se billeder på Google Fotos

- mallemukker opsøger Bulbjerg

 

- skarven indfinder sig ved sine kolonier

 

- natuglen har unger

- landsvalen ankommer (sidst på måneden) - se mere nedenfor

- gråstrubet lappedykkers parringsspil kan iagttages i småsøer - se mere nedenfor

 

 

- fjordternen ankommer

- fiskeørnen trækker gennem Danmark - se mere nedenfor

- vandrefalken har æg nu, har ynglet i Danmark siden 2001

- jernspurven høres synge, det lyder nærmest som en usmurt trillebør

- halemejsen lægger 10-12 æg i sin kunstfærdigt byggede rede

- strandskaden lægger æg

- splitternens skarpe skrig kan høres ved kysterne

Pattedyr

- råbukken begynder at hævde sit territorium mod rivaler

- husmåren føder unger

- skovmåren har unger

- rødmus ses fremme i skovene

- spidsmus parrer sig, se marts måned

- pindsvinet kommer frem af vinterhiet

- et par tusinde vandflagermus forlader kalkgruberne ved Daubjerg - se mere nedenfor

- nu begynder egernungerne at kunne klare sig selv

 

- natpåfugleøje flyver ofte allerede i april

 

- kålsommerfugle flyver

- aurora (sommerfugl) flyver

- marvboreren (barkbille) sværmer i det tidlige forår

- oliebiller kan ses - se mere nedenfor

- de første mariehøns (bille) viser sig

- de første havemyrer viser sig på lune dage

- jordmiden er aktiv på jordoverfladen

- vinbjergsnegle parrer sig (er hermafroditter) - se mere nedenfor

 

- almindelig guldstjerne blomstrer i skove og krat (løgplante)

- vorterod blomstrer med gule blomster, blade hjerte-rudeformede, håndstrengede - se mere nedenfor

- ager-stedmoderblomst blomstrer med små hvide blomster

- skovbunden dækkes af hvid anemone - se mere nedenfor

- rød tvetand (tilhører læbeblomstfamilien) blomstrer (marts-oktober), meget almindelig - se mere nedenfor

- almindelig gedeblad (kaprifolie) springer ud

- rød hestehov blomstrer (marts) - se mere nedenfor

- hulkravet kodriver blomstrer - se mere nedenfor

- løgkarse dufter (stinker) i skoven - se mere nedenfor

- almindelig milturt kan ses ved kildevæld - se mere nedenfor

- brændenælder - se mere nedenfor

- spiselig stenmorkel (dødelig giftig svamp i frisk tilstand) kan findes i sandede nåleskove

- hyldetræerne springer ud

- lærketræet springer ud

- slåen blomstrer i få dage før løvspring

- fortsæt selv

 

Gedder

leger (parringsleg) i det lave vand tæt ved bredden. Man kan liste sig ind på dem og se legen. Til tider står de helt stille inde i kanten af sivene. Gydeperioden er fra marts til maj, hvor vandtemperaturen er på mellem 2 og 12 grader. Gedden er fredet mellem 1. april og 30. april. Mindste fangstmål er 40 cm. Den største gedde fanget i Danmark var på 22 kg. En stor gedde vejer 5-7 kg. Gedden er Nordeuropas største ferskvandsfisk, og den kan blive meget gammel. Gedden er altædende, og den kan dø på grund af sin grådighed, da dens bagudrettede tænder forhindrer den i at give slip på byttet. Den “står” fuldstændig stille på lavt vand mellem sivene og venter på byttet. Gedden er let at kende på sin nærmest torpedoformede krop og det brede flade hoved. Den store rygfinne og gatfinnen er placeret over for hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor med mange spidse tænder i både kæberne og ganen. Geddens farve varierer en del.

 

Glasål

søger fra havet op i ferskvand (marts-april). Glasål (ca. 75 mm når de når Europas kyster) er unge ål, der har undergået en forvandling fra larver. Larverne er klækket fra æg, som ålen har lagt i Sargassohavet. Herfra "svømmer" larverne 4.000-7000 km til Europa. Turen med Golfstrømmen menes at tage 1-3 år. Glasålene bliver efter 3 år til gulål og efter 5-10 år som gulål (ålens opvækstperiode) forvandles ålen endnu engang og bliver til blankål. Efter ca. 10 år er ålen omkring 60 cm lang. Kan blive op til 1,3 m lang. Ålens livscyklus er stadig omgivet med megen mystik. Det er endnu ikke lykkedes at fange en voksen ål på dens vej over Atlanten til gydepladserne i Sargassohavet. Det er da fantastisk spændende, at der er så meget, vi ikke ved om ålen, en fisk alle kender. Ålens biologi, vandringer og formering har været genstand for undersøgelser i over hundrede år. Danske forskere (bl.a. Johannes Schmidt) har haft stor betydning for udforskningen af ålens liv, bl.a. Dana-ekspeditionerne i 1920-1922.

 

Butsnudet frø

en stor brun frø (50-110 mm) lægger æg i store ægklumper i grøfter og damme. Æggene lægges i et område, hvor solen kan komme til at skinne. På den måde opvarmes æggene. I løbet af en halv snes dage (9-13) kommer der små haletudser frem. I begyndelsen tærer de på en blommesæk med næring, men allerede når de er et par dage gamle, begynder de at gnave alger af sten og vandplanter. Sidst i juni har de forvandlet sig til små frøer, der kravler op på land.

 

Snoge

forlader vinterdvalen. Hannerne (50-90 cm) kan være fremme i slutningen af marts. Hunnerne (60-142 cm) kommer i sidste halvdel af april. Så sker parringen, hvorefter de kryber hver til sit. Snogen lægger æg (10-20) sidst i juli. Ungerne ses sidst i september. Siden september eller oktober har de sammen med andre snoge opholdt sig på et fælles dvalested, fx i et stendige, under en træstub eller et tilsvarende beskyttet sted. Nu spredes snogene i den nærmeste omegn, og de holder især til i/ved fugtige, solbeskinnede områder. Snoge er meget sjældne nord for Limfjorden. Finder du en snog eller hører om snoge i Han Herred, vil jeg gerne modtage oplysningen om sted og tidspunkt. Send til smn@jammerbugt.dk.  Den længste snog, som er målt i Danmark, målte 132 cm. Snoge i Danmark er normalt kulsorte eller gråsorte (næsten glatte skæl) med to gule nakkepletter og en lysere underside. Snogen har runde pupiller. Snogen er ikke giftig og den er totalfredet. Så nyd synet af den og lad den være i fred.

 

Fiskeørne

trækker gennem Danmark (Skagen det bedste sted) på vej til ynglepladserne i nord. Fiskeørnen er en stor, meget slank rovfugl med mørk overside og en lys/mørk underside. En smalvinget rovfugl med et vingefang på 145-170 cm. Længden er 55-65 cm. Fiskeørnen kan minde om en stor måge i flugten, da vingerne er meget lange, smalle og for det meste tydeligt vinklede. Fuglene holder i kortere perioder til ved vore søer, hvor man kan se dem slå ned på fisk. Fiskeørnen bærer sit navn med rette. Fiskeørnen er specialist til fiskefangst. Nogle gange under fangst kan fuglen forsvinde helt under overfladen. Enkelte fiskeørne yngler her i landet (1-4 par, i 2007 kun ét sikkert ynglepar), men ynglestederne holdes hemmelige. Genindvandret omkring 1980, men kan åbenbart ikke for alvor få fodfæste. Kommer om foråret i april-maj måned. De trækker væk igen i august-september måned med overvintring i Afrika. Fiskeørnen er en rigtig kosmopolit. Alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Se Rovfuglene i Danmark fra Gyldendal 2007.

Fiskeørnen er placeret i sin egen familie, som kun indeholder denne ene art.

Landsvaler

ankommer fra deres vinterkvarter i tropisk Afrika fra slutningen af marts og til maj. På vejen op gennem Europa har de fulgt den såkaldte 9 graders isoterm, dvs. en linie som markerer 9 graders varme i gennemsnit. Svalen er en udpræget dagtrækker, som oftest trækker den ikke mere end 200-300 km på en dag og trækket afbrydes nogle dage. Hannerne ankommer en til to uger før hunnerne. Trækket starter i februar. Efterårstrækket indledes i august, men de fleste landsvaler forlader os først i løbet af september/oktober. Længste trækafstand for en ringmærket svale i Danmark har været på 9.631 km til Sydafrika. Den samlede træklængde for en svale er på omkring 15.000-20.000 km pr. år plus flyvningen til fødesøgning. Alt i alt op til 30.000 km om året. Den første landsvale i Danmark blev ringmærket i 1903 af H.C.C. Mortensen. I alt er der ringmærket 195.684 landsvaler. Kun 1.330 (0,7 %) er blevet genmeldt. Fra Dansk trækfugleatlas, udgivet af forlaget Rhodos og Zoologisk Museum 2006.

Landsvalen overnatter forår og specielt om efteråret i rørskove, ofte endda i meget store tal. Kan minde om ”Sort Sol”.

Svaler har lige siden stenalderen fulgt mennesket. Vores boliger erstattede den traditionelle placering af reder på klippevægge. Menneskets husdyrhold gav tillige en let tilgængelig fødekilde som fluer. Han og hun landsvaler ligner hinanden. Hannen har længere ydre halefjer end hunnen. Normalvægten er 19 gram (som en æske tændstikker). Flyvehastigheden er 50-75 km i timen. Specialist i at fange de store flyvende insekter som fluer og klæger. Den danske ynglebestand er på flere hundrede tusinde par. Ynglesæsonen strækker sig fra april til og med august. Landsvaleparrene er monogame. Hanner med lange halefjer er mere attraktive end hanner med korte, således får de langhalede hanner først dannet par. Reden bygges som en åben skål af både hannen og hunnen. En svalerede består af hundredvis ja tusindvis af mundfulde mudder, våd jord iblandet plantestængler (samme teknik som anvendes til at fremstille armeret beton). Reden fores med fjer eller hår. Svalen lægger første kuld i maj. Der ruges i to uger. Ungerne fodres i tre uger og endnu en uge efter udflyvningen. De fleste svalepar forsøger sig med to kuld årligt. Et svalepar fanger gennemsnitligt op til 100.000 insekter pr. kuld unger. Ungerne fodres med en hyppighed på omkring 15 gange i timen.

Tænk et svaleliv på 15 år er 100 gange rundt om jorden og fortæring af op til 5 millioner insekter.

 

Gransangerens

ensformige sang trænger gennem landskabet. Det er en af de første fugle, der synger, og dens sang er let at kende. Et "tjif-tjaf" som gentages, til tider næsten i det uendelige. På trods af navnet træffer man som regel gransangeren i løvtræer og løvbuske. Man skal ikke regne med, at alle dyrenavne fortæller noget korrekt.

 

Gråstrubet lappedykkers

parringsspil er i fuld gang i småsøer, hvor der er godt med vegetation. Fuglene gemmer sig ofte, men netop i parringstiden er de meget larmende med deres hæse stemmer, og man bliver let opmærksom på dem og deres aktiviteter.

 

Flagermus

vågner af deres vinterdvale, hvor de har haft nedsat kropstemperatur. Vinteren har flagermusene tilbragt i fx kældre, hule træer, gamle kalkminer eller på lofter. Efter en periode, hvor de varmer kroppen op ved hjælp af rystebevægelser, er de klar til at flyve ud for at fange insekter. De er sultne og meget aktive. I Danmark kan man træffe 17 arter af flagermus (efter Dansk Pattedyratlas, nogle af arterne er meget, meget sjældne). Flagermus er natdyr/skumringsdyr.

 

 

Vandflagermusen

forlader sit vinteropholdssted, og den kan nu ses på jagt efter insekter. Jagten finder sted lige over vandspejlet på en sø eller et vandløb. Vandflagermusen nøjes ikke med at tage flyvende insekter. Den snapper også insekter, som befinder sig på vandoverfladen. Vandflagermusen forekommer over hele landet, og den er én af Danmarks almindeligste arter, og denne art er ikke truet i øjeblikket. Mange overvintrer i de jyske kalkgruber fx Mønsted og Daubjerg.

 

 

Vinbjergsnegl

er en stor snegl (lungesnegl) med en skalhøjde på 30-50 mm og en skalbredde på 32-50 mm. Den største af vore landsnegle. Forrest på hovedet sidder der 4 tentakler. Det øverste par er forsynet med øjne, og det nederste par bruges til at føle med. Den vågner af dvalen i april og kan træffes fx i Langdalen. Snegle er hermafroditter, hvilket vil sige, at hvert individ danner både ægceller og sædceller. Parringen kan foregå i april, men ses mest i maj og juni på lune og fugtige dage. Under parringen der kan tage op til 10 timer rejser sneglene sig lodret op og presser fodsålerne mod hinanden. På et eller andet tidspunkt støder de en kalkpil (ca. 1 cm) ind i modparten. Under den gensidige parring overføres sædbeholdere til den anden. Senere graver hver vinbjergsnegl et hul i jorden, hvori den lægger 60-70 æg, som klækkes efter ca. en måned. Vinbjergsnegle er kønsmodne i løbet af en 3-4 år og kan blive mindst 8 år gamle. Vinbjergsneglen er antagelig blevet indført til Danmark i Middelalderen (katolske munke) fra det sydlige Europa. Vinbjergsnegle er fredede og må ikke indsamles.

 

Oliebiller

er store, sorte rovbiller, som af og til kan ses i større mængder, når de parrer sig. Billerne kravler rundt på jordoverfladen i åbne områder, og hannerne griber fat i hunnerne under parringen. Senere graver hunnerne små gruber i jorden og lægger op til 1.000 æg i hver.

Kan udskille gullige, olieagtige dråber af blodvæske fra knæleddene. Giftigt. 6 arter i Danmark.

 

Rød tvetand

Blomstrer (marts-oktober) i store mængder langs vejsider og andre åbne steder. En lille 5-40 cm høj plante. Blomsterne tiltrækker de tidligste insekter, som kan få rigeligt at spise her. Vi mennesker stikker knap så gerne hovedet ned i blomsten. Den lugter nemlig ubehageligt, og rød tvetand blev derfor tidligere kaldt for stinkende døvnælde. Rød tvetand tilhører læbeblomstfamilien. Stængel og blade foroven ofte rødlige. Blade regelmæssigt rundtakkede, de nedre stilkede, længere end brede. Kronen 1-2 cm. Overlæben 4-6 mm. Kronrøret er længere end bægeret og krumt.

 

Rød hestehov

blomstrer i en klase af rødblomstrede kurve. Plantens blomst er det første, der kommer op af jorden. Senere kommer de store skræppeblade, som kan blive over en halv meter i tværmål. Bladene danner sammenhængende plantedækker på lidt fugtige steder, blandt andet ved herregårde og i parker. Oprindelig indført som lægeplante. Kaldes også for tordenskræppe og pestilensurt. Planten har op gennem historien spillet en stor rolle i folkemedicinen bl.a. under pestepidemien i 1300-tallet (Den sorte Død). Næsten alle planter er hanner, og de store skræppebevoksninger klarer sig ved en effektiv vegetativ formering, så man kan på en måde sige, at det er de samme planter, der har stået fx ved Bratskov i hundrede af år.

 

Løgkarse

dufter af hvidløg. I åbne krat, i skovkanter og også i haver vokser nogle friskgrønne planter med hvide blomster. Blomstrer først i maj-juni. Det er løgkarse, som har fået sit navn fra den løgagtige lugt, der skyldes et stort indhold af løgolie, specielt i bladene. Løgkarse har dog intet med løg at gøre, men er som navnet siger, beslægtet med karse. Løgkarse hører til korsblomstfamilien. Planten er toårig. Første år dannes en roset med langstilkede, nyreformede blade. Det andet år udvikles en 20-100 cm høj stængel med blade og blomster. Fint hakkede blade kan blandes med eddike samt lidt sukker, og er et udmærket krydderi i sauce til f. eks. lammesteg eller til en fiskesauce. Pas på med de anvendte mængder, da smagen er meget gennemtrængende. Planten er sjælden eller manglende i Nord- og Vestjylland.

 

Almindelig milturt

står i tætte bestande ved kildevæld og vandløb i skovene. De gullige blomster er meget små og mangler kronblade. Det, man umiddelbart tror, er kronblade, er i virkeligheden gulgrønne højblade, hvis farve ligesom hos kronblade skal lokke insekter til. Sjælden i Nord- og Vestjylland.

 

Eng-kabbelejens

gule blomster lyser op på våde enge ved vandløb og i grøfter. Blomsterne danner senere en række bælgkapsler, der indeholder plantens frø. Bælgkapslerne åbner sig kun i fugtigt vejr, så frøene kan rives løs af regnen og dermed spredes.

 

Hvid anemone

tilhører ranunkelfamilien. I en tæt bøgeskov mangler underskoven, men om foråret er der et rigt udvalg af urter. Mange af disse urter er forsynet med oplagsnæring, der er gemt i rødderne. De kan derfor være tidligt på vej og udnytte lyset, inden bøgen er fuldt udsprungen. Hvid anemone er en af disse planter, og den kan dække skovbunden som et tæt grønt tæppe fyldt med hvide blomster. Hvid anemones svøbblade er langstilkede, 3-fligede. Blomstens er 2-4 cm bred, oftest enlig, med 6-7 hvide blosterblade. En rigtig forårsbebuder. Giftig.

 

Vorterod

har gemt næring i sine rodknolde fra året før. Den har så at sige sin madpakke med. Det har mange af de tidlige forårsplanter for øvrigt også. Det gælder alle løgplanterne (vintergæk, krokus og påskelilje). Vorterod kan formere sig med frø, stængeludløbere og små yngleknopper. Yngleknopperne falder ned på jorden og ligger på jorden, indtil det bliver efterår. Så spirer de og danner rødder, stængler og blade. Den næste generation er sikret. Den gamle plante lever også videre. I nogle af dens rødder gemmes næring, som den bruger til at danne nye skud til næste år. Vorterod tilhører ranunkelfamilien. Bladene er langstilkede, med hjerte-nyreformede bladplader. De gule blomster er 1,5-2 cm brede. Vorterod står tæt på fugtige steder.

 

Mad

af vilde planter. De friske skud af brændenælder, mælkebøtte, skvalderkål og mange andre vilde planter er velegnede som råstoffer til suppe, salater, fyld til pandekager osv. Husk at plukke planterne et sted, hvor der ikke kan komme forurening fra bilernes udstødning eller fra marker og frugtplantager, der kan være sprøjtede. Husk, at urter plukker du på steder, hvor der er mange af dem. Lad under alle omstændigheder nogle stå.

 

Brændenælder

er også gode i rå tilstand. De nye skud er de bedste og mest velsmagende. I april-maj er den store nælde ca. 10 cm høj og ideel som grønsag. Pluk et par blade med et rask tag. Rul bladene mellem fingrene. På den måde ødelægger du brændehårene. Du kan nu spise dit brændenældeblad med velbehag. Alle gamle lægebøger priser brændenældens medicinske egenskaber. Den store nælde kan blive over en meter høj. Den breder sig ved vidtforgrenede jordstængler. Blomsterne er grønlige og ganske ubetydelige. Brændehårene sidder både på stængler og blade. Rører man planten knækker den yderste hårspids af, så der fremkommer en skarp kant på brændehåret. Denne kant kan ridse hul på huden, hvorefter myresyren siver ind i huden og giver “smerte”. Planten er meget almindelig overalt i Danmark. Stor nælde er flerårig i modsætning til liden nælde, der er enårig. Liden nælde er også almindelig. Den optræder ofte i haver.

Nælderne er også vigtige for mange insekter, tænk blot på nældens takvinge. Dens larver er helt afhængige af planten.

 

Aktiviteter:

- lær nogle forårsplanter at kende

- læs om stor nælde (brændenælden)

- lav mad af vilde planter

- se på blade, lær dem at kende efterhånden som de springer ud

- kender du musene

- udklæk haletudser

- hvem ser de første insekter

- fuglesang

- se på fugle, fuglekendskab

- se på måger, måger er ikke bare måger

- det er forår, hvordan kan du se det?

- hvem ser den første landsvale

- hvem ser den første flagermus

- tur til søen eller vandhullet

- studere frøers og tudsers udvikling

- landmandens arbejde

- fugle ved stranden

- månedens digt

- månedens sang

- månedens fugl

- månedens plante

- fortsæt selv

 

Noter ned, hvad du selv ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år.

 

God arbejdslyst

Naturcenter Fosdalen

 

Tegninger Erik Petersen

 


 

Tilbage til toppen