Hvad sker der i juni?

Denne måned har fået navn efter den romerske ægteskabsgudinde Juno. Man har derfor tidligere ment, at juni var en god måned at blive gift i.

Månedens danske navn var skærsommermåned afledt af ordet skær, der i denne forbindelse betyder lys

 

Vejret i juni:
Junis
klima (landsgennemsnit):

Temperatur 14,5°
Solskinstimer 257
Nedbør 48 mm
Nedbørsdage 11
Fugtighedsgrad 73 %
Antal tågedage 2
Antal tordendage 1,6
Antal snedage 0,0
Vindstyrke (0-12) 2,8
Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover 2,6

Dagens længde er ved månedens begyndelse 17 timer og 3 minutter, og den tiltager indtil den 21. juni, hvor den er på 17 timer og 27 minutter, hvorefter den frem til slutningen af måneden aftager med 6 minutter.

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. juni står solen op klokken 3.37 og går ned klokken 20.39.

Den 15. juni står solen op klokken 3.28 og går ned klokken 20.53.

(Sommertid: læg en time til) 

 

 

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
(Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage")

Generelt om månedens vejr: (første sommermåned)

Intet vejrvarsel dækker denne måned i sin helhed, men:

I juni varme og regn dertil,

således bonden det have vil.

Sankt Hans er ofte regnfuld.

 

 

 

Hvad sker der i naturen?

 

 
  • i fiskehejrernes kolonier går de halvstore unger på opdagelse i grenene omkring reden


 

 

Gøgespyt

Nogle steder er vegetationen fuld af noget, der ligner spytklatter. Populært kaldes de gøgespyt, men de har intet med gøge at gøre. Spyttet stammer fra skumcikadernes larver, der puster deres flydende ekskrementer op med luft. Inde i spyttet kan larven, eller nymfen som den også kaldes, sidde godt beskyttet.

Lægekokleare

står nu langs med kysten med hvide blomster og saftige grønne blade. Bladene er rige på C-vitamin. I gamle dage brugte man dem mod skørbug. Lægekokleare smager som karse.

Gul vipstjert

yngler på strandenge. Når den skal fange fluer og myg til både sig selv og ungerne, slår den til insekterne med vingerne eller halen. Insekterne falder til jorden og kan derefter samles op.

 

 

Gåsepotentilens

gule blomster lyser op ved strandene. Vender man de grønne blade, kan man se, at de har en helt anden farve på undersiden. Den glinsende, grålige farve skyldes en kraftig beklædning af luftfyldte hår.

Kærsangeren

synger fra en tykning af brændenælder. Dens sang er utrolig varieret, nok den mest varierede i den danske fugleverden. Mange af lydene er efterligninger af andre fugles stemmer, og blandt dem er der mange fra kærsangerens afrikanske vinterkvarter.

Klokkelyngens

lilla blomster lyser op på fugtige steder i moser og på heder. Blomsterne bestøves af insekter med lang sugesnabel, som kan suge nektar fra kronens bund. Insektet støder mod støvknapperne. På den måde fragtes støvet videre til den næste blomst.

Hvidtjørnen

blomstrer og udsender en stærk duft, der tiltrækker mange insekter. Også småfugle nyder godt af planten, som med sine mange torne giver god beskyttelse for reder med æg og unger. En tjørnebusk kan blive meget gammel, måske 2-300 år.

 

Natravnen

flyver om aftenen i plantagerne og frembringer en snurrende lyd. Den er et led i natravnens opretholdelse af et territorium og svarer i funktion til andre fugles sang. Natravnen er stort set kun aktiv i skumringen og flyver rundt med sit store åbne gab for at fange insekter.

Sandspringere

hopper på de sandede stier og veje i tørre områder som heder og plantager. Når det bliver lunt, begynder dyrene at flyve i store buer, der ligner spring. Sandspringere har et godt syn og er gode til at bedømme afstande. Det har de gavn af, når de skal fange myrer og fluer. Derfor er de også svære at liste sig ind på, når man skal iagttage dem.

 

 

Aktiviteter i juni:

Sankt Hans sommerfuglelarver se på bregner
Midsommervisen hvem ser den første svaneunge undersøg gyvel
lav en hyldedrik månedens fugl fuglesang om natten og om morgenen
"smørblomster" (ranunkler) månedens plante grøftekantens planter
læs om guldsmede månedens dyr "dyrebørn" (rålam....)
se på guldsmede månedens forfatter Fortsæt selv

Tegninger Erik Petersen

 


 

Tilbage til toppen