Hvad sker der i juli?

 

Hent "Hvad sker der i juli?" som PDF-dokument: Download

 

Denne højsommermåned har navn efter Julius Cæsar, som blev myrdet i år 44 f. Kr.
Det gamle danske månedsnavn er ormemåned. Det hentyder måske til, at der i julivarmen let går ”orm” i kødet.
En anden forklaring kan være, at ”orme”, dvs. hugorme og snoge, gerne vil sole sig og derfor hyppigt ses i juli, når vejret er godt.

 

Vejret i juli:


Julis
klima (landsgennemsnit):

Temperatur 15,6°
Solskinstimer 196
Nedbør 66 mm
Nedbørsdage 10
Fugtighedsgrad 76 %
Antal tågedage 2
Antal tordendage 2,8
Antal snedage 0,0
Vindstyrke (0-12) 2,9
Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover) 2,2

Dagens længde er ved månedens begyndelse 17 timer og 21 minutter, og den aftager i månedens løb med 1 time og 23 minutter.

 

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. juli står solen op klokken 3.32 og går ned klokken 20.54.

Den 15. juli står solen op klokken 3.48 og går ned klokken 20.52.

(Sommertid: læg en time til)

 

 

 

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
(Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage")

 

Generelt om månedens vejr:

Intet vejrvarsel dækker denne måned i sin helhed, men ét rummer en vejrforudsigelse, der omtaler den kommende julehøjtid – om 5-6 måneder.

Når juli viser sig varm og klar, som oftest i julen kulde vi har. 

 

Naturen i juli

 

 

Fisk

Padder


Strandtudse


Strandtudse

 

Krybdyr

 


Firben

 

Fugle


Blåmejse


Blåmejse fodrer unger

 


Svaler


Svale


Svale


Svale på Naturskolens postkasse

 

 

Pattedyr


Muldvarp

 

 


Flagermus

 


Egern

 

 


Nældens takvinge

 


Stikkelsbærgople


Gederams


Hvid nøkkerose (hvid åkande)


Liljekonval


Hybenroser


Blåbær

 

Storspove

eller Stor regnspove trækker om aftenen i småflokke til fælles overnatningspladser. Allerede på lang afstand kan man høre deres sørgmodige, langtrukne fløjt, som tjener til at holde flokken sammen. Om morgenen flyver fuglene den modsatte vej ud til fourageringspladserne. Er den største vadefugl, der forekommer i Danmark. Helt dominerende er det lange næb 10-19 cm.

 


Storspove


Storspove

Blødvinger

findes der flere forskellige slags af (86 arter i Danmark), men fælles for dem alle er, at de har blødere vinger (dækvinger) end de fleste andre biller. De kaldes derfor blødvinger. Blødvingerne kan især godt lide at sidde i skærmplanternes blomster, og her kan man ofte se dem parre sig. Blødvingerne lever især af andre dyr, men spiser også nektar og pollen fra blomster.

 

Græshoppernes

sitrende sang høres overalt i åbne, græsklædte områder. Løvgræshopper og markgræshopper har forskellige måder at frembringe lyden på. Hos løvgræshopper frembringes den ved, at den ene vinge gnider hen over den anden. Lyden forstærkes af en membran på vingen. Hos markgræshopper laves lyden ved, at baglårets inderside gnides mod en ribbe på forvingen. Græshoppernes sang er så forskellig, at man med lidt (meget) øvelse kan lære at skelne de forskellige arters sang.


Vortebider - en løvgræshoppe

 


Vortebider - en løvgræshoppe

 

Kæmpetræhveps

er vores største træhveps (12-40 mm). Træhvepse har ingen hvepsetalje. Hunnen har en læggebrod, som bores ind igennem barken på syge grantræer for at lægge æggene. Når larverne klækkes, gnaver de gange i træet. Udviklingen tager 2-6 år. 7 arter i Danmark.

 

Sankthansormen

er ikke nogen orm, men en bille. Sankthansormen tilhører billegruppen blødvinger. Blødvinger er langstrakte biller med blød hud og bløde dækvinger, trådformede følehorn og lange ben. Hunnen er vingeløs og ligner en larve. Hunnen tiltrækker hannen ved at udsende lys. Også hannen og larven er i stand til at producere lys, men ikke nær så kraftigt som hunnen. Hunnens lys er grøngult og kan være så stærkt som en cigaretglød. Hun bøjer sin lysende bagkrop op for at tiltrække en han, når hun vil parres. Når hannen ankommer slukkes lyset.

 

Køllesværmere

er sommerfugle, som holder til i åbne områder. Ofte ser man flere sidde sammen på blå og violette blomster, som for eksempel blåhat og knopurt. Køllesværmerne har fået navn efter deres kølleformede følehorn. Seksplettet køllesværmer almindelig i hele landet. På grund af deres giftige indholdsstoffer (deres blod indeholder nogle giftige cyanforbindelser) og kraftige advarselsfarver har de kun få fjender.

 

Svirrefluer

der også kaldes blomsterfluer eller svævefluer, flyver fra blomst til blomst for at samle nektar især fra kurvblomstrede og skærmblomster. Med deres sort-gule farver ligner de hvepse, men svirrefluer er helt fredelige. Fugle, som vil spise fluerne, bliver narret af deres farver, der virker som advarsel. Ca. 270 arter i Danmark.


Svirreflue - nederst

Cikorie

står i blomst (er én af de få kurveblomster som er blå) langs landevejene. I dag er cikorien blot et kønt syn, men tidligere var den også nytteplante. Dens mælkesaft blev brugt til medicin (til at regulere fordøjelsen og nyrernes funktion), og senere anvendte man de tørrede og malede rødder til kaffeerstatning (Richs).

 

Almindelig blærerod  

blomstrer i søer, vandhuller og tørvegrave. Frit flydende vandplanter uden rødder. Planten ligger ude i vandet, og det er kun blomsterstilken, der stikker op. Bladene, som findes under vandet, er besat med små blærer, der virker som ruser. Her fanger planten smådyr, som opløses og optages som næring.


Almindelig blærerod


Almindelig blærerod

 

Brudelys

blomstrer (juni-september) langs søbredder og grøfter. Flerårig op til 120 cm høj plante. Blomstens støvknapper åbner sig før støvfangene. Først når støvknapperne er tømt for støv, åbner blomstens støvfang sig. På den måde undgår planten selvbestøvning. Hos mange planter er det en effektiv metode til at forhindre indavl. Men for brudelyd er denne foranstaltning ganske overflødig. Planten kan nemlig ikke befrugtes af støv fra sin egen blomst. Man siger, at den er selvsteril.

 

Rundbladet soldug

blomstrer i næringsfattige moser. Bladene er forsynet med kirtelhår, der afsondrer en klæbrig væske. Når et insekt lander på bladet, klæber det fast. Hårene udskiller en fordøjelsesvæske, som opløser insektet. Næringen i insektet optages derefter af planten. 3 arter i Danmark. Foruden rundbladet soldug også liden soldug og langbladet soldug.

NB! I den danske flora er soldug, vibefedt og blærerod i stand til at fange, nedbryde og fortære smådyr. Planterne vokser alle på steder, hvor mængden af kvælstof og fosfor er begrænset.


Rundbladet soldug


Rundbladet soldug

Strandkål

blomstrer på sandede og stenede strandbredder. Ofte er der mange planter på samme sted. Strandkålens frugter kan flyde på vandet og spredes derfor let i kystområder. Store, blågrønne, kødede og krusede blade, der skyldes et tyndt vokslag. Strandkål blev tidligere dyrket som haveplante. Planten er sjælden i Nordjylland. Tilhører korsblomstfamilien.

 

Vandpileurt

er én af de mest almindelige vandplanter. I søer, damme og vandløb rejser små aks med lyserøde blomster af vandpileurt sig op over vandoverfladen. Plantens aflange flydeblade har lange stilke, som når ned til bunden. Vandpileurten kan også vokse på land, men helst lidt fugtige steder. Så bliver bladenes stilke kortere og bladene rundere.



Vandpileurt

Almindelig gedeblad

eller kaprifolie sender stærke dufte i skoven om aftenen og natten. Duftene tiltrækker natsværmere, som kommer for at suge blomstersaft med deres lange snabler. Samtidig bestøves blomsterne, når natsværmerne flyver fra blomst til blomst.


Almindelig gedeblad


Almindelig gedeblad


Blomst fra almindelig gedeblad

 

Aktiviteter:

månedens fugl  lav en vandkikkert se sommerfuglelarvernes forvandling
månedens dyr  lær 5-10 dyr fra det lave vand  læs om markfirben
månedens plante læs om gopler (vandmænd) strandens og klittens dyr
månedens digt lav algepostkort strandens og klittens planter
månedens forfatter byg et solur på stranden Fortsæt selv

 

 

Noter ned, hvad du selv ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år, men også at tingene gentager sig i en bestemt rækkefølge.

 

Foto Svend Møller Nielsen

 

Med venlig hilsen

Naturcenter Fosdalen

 

 


 

Tilbage til toppen