Hvad sker der i september?

 

Hent "Hvad sker der i september" som Pdf-dokument: Download

September kommer af septem, der betyder syv på latin. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er det som bekendt årets niende måned og første efterårsmåned. Det gamle danske navn var fiskemåned, idet man nu fangede fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Månedernes gamle danske navne henfører som regel til det typiske sæsonbetonede arbejde.

 

Vejret i september:
Septembers
klima (landsgennemsnit):

Temperatur 12,7°
Solskinstimer 128
Nedbør 73 mm
Nedbørsdage 11
Fugtighedsgrad 83 %
Antal tågedage 3
Antal tordendage 1,4
Antal snedage 0,0
Vindstyrke (0-12) 3,2
Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover 2,8

Dagens længde er ved månedens begyndelse 13 timer og 47 minutter, og den aftager i månedens løb med 2 timer og 16 minutter.

Efterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange.

 

 

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. september står solen op klokken 5.15 og går ned klokken 19.03.

Den 15. september står solen op klokken 5.42 og går ned klokken 18.27.

(Sommertid: læg en time til)

 

DMI - opdateret 3. oktober 2011

 

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
(Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage")

 

Generelt om månedens vejr:

 

 

 

Naturen i september

 

Fisk

sandkutlinger svømmer rundt på det lave vand ved kysterne

blankålene vandrer mod Sargassohavet

Padder

løvfrøen (Danmarks mindste springpadde) går i vinterdvale på sine få levesteder

Krybdyr

hugormen går i dvale, når nætterne bliver kolde

Fugle

stæren synger kraftigt

stærene samler sig i kæmpeflokke (”sort sol”)

løvsangeren (det er Sveriges almindeligste fugl) trækker gennem landet

der er vældige flokke af ryler og andre vadefugle ved kysterne

almindelige kjover ses på træk, især langs Jyllands vestkyst

vandrefalken kommer som gæst, nogle bliver her vinteren over

krikænder i store mængder passerer landet

stenpikkeren trækker sydover

tyrkerdue og ringdue har stadig æg eller unger i reden

grønsiskener kommer undertiden i hele invasioner fra Skandinavien

tranerne passerer landet med sydgående kurs


Traner


Trane

sangdroslerne begynder at trække væk

ved den jyske vestkyst sker det, at man kan iagttage suler

røde glenter passerer landet på træk


Glente

dobbeltbekkasinerne begynder at forlade landet

sildemågen trækker til Afrika

norske blåhalse kan træffes på træk

store skarer af pibeænder raster i Danmark på deres vej sydover

hvide vipstjerter er på vej sydover

fiskeørnen passerer landet som trækgæst og fisker i vore søer


Fiskeørn

fluesnapperne er på vej sydpå (mange kommer fra vore nordlige nabolande)

unge blishøns trækker sydvestover (de gamle blishøns bliver her)

mursejleren forlader landet

de sidste gøge forlader landet (det er unge fugle, som uden hjælp finder til tropisk Afrika)


Gøge

bysvalen trækker til tropisk Afrika


Bysvale

der kommer knortegæs til Danmark

Pattedyr

den ejendommelige birkemus, der kun findes enkelte steder i Jylland, går i dvale indtil maj

et par tusinde vandflagermus indfinder sig i kalkgruberne ved Daubjerg for at overvintre

rådyret skifter til grå vinterpels


Rådyr

spidsmusene er stadig meget aktive, deres skrig høres i skov og mark


Spidsmus

haren føder stadig unger (sidste kuld i september/oktober)


Hare

mosegris føder stadig unger

citronsommerfuglen flyver igen (én af årets tidligste sommerfugle)


Citronsommerfugl

nældens takvinge og dagpåfugleøje ses stadig


Nældens takvinge


Nældens takvinge


Dagpåfugleøje

stor kålsommerfugl ses stadig flyve, nogle af dem er på træk sydover

den nye generation af admiral (sommerfugl) flyver nu


Admiral

admiral søger ivrigt til halvrådne nedfaldsfrugter (blommer er de bedste)

aprilgrønugle flyver nu

mange guldsmede ses stadig

ørentvisterne parrer sig og hunnen graver en hule og overvintrer

der er mange svirrefluer (ligner hvepse, men er ganske ufarlige)


Svirrefluer

mange græshopper, alle arter er fremme

den store løvgræshoppe kan stadig høres

fårekyllinger invaderer visse steder husene

skovådselsgraverne er meget aktive

ananasgallen på gran åbner sig, og gallelusene er flyvefærdige

korsedderkoppen lægger 300-800 æg, som gemmes under et gult spind


Korsedderkop

mange edderkoppespind fra flere arter


Edderkoppespind


Edderkoppespind


Edderkoppespind


Edderkoppespind

havesneglene forbereder sig på vinteren ved at grave sig ned

nu er der hanner hos dafnierne, hvis hunner hele sommeren har formeret sig ved jomfrufødsel

agerchampignon vokser på marker, i haver og lignende steder

Se billeder af svampe på Google Fotos


Champignon 


Champignon (underside)

stor parykhat (paryk-blækhat kan findes efter regnvejr på åbent land


Stor parykhat

 

trompetkantarel er fremme

spiselig rørhat (Karl Johan), findes hyppigst i bøgeskov


Spiselig rørhat

 

de giftige fluesvampe er fremme (et par arter er dødelige)


Grøn fluesvamp 

hundepersille står endnu med hvide blomsterskærme

cikorie står med blå blomster

strandasters blomstrer på strandenge

agersvinemælk blomstrer endnu

dunet steffensurt står med frugter, kaldet “præstelus”

haremad står med små, lysegule kurve

rejnfan blomstrer stadig

sankthansurten står med sine uanselige blomster på tørre bakker, ved stendiger og i skovkanter

nu står dunhammeren med store brune kolber

løvtræerne er ved at forberede sig på efterår/vinter (næringsstoffer trækkes tilbage fra bladene)

tyttebærrene er modne

rynket rose (hybenrose) står med hyben


Rynket rose (hybenrose)

hyldebærrene er modne

hyldebærrene spises af fugle, der efterlader farvestrålende blå klatter

hasselnødderne modnes

enebær har nye grønne bær og gamle sorte bær (fra sidste år)

havtorn, (sandtidse) står med bær


Havtorn 


Havtorn 

 

varme, vindstille dage kan fremkalde eksplosionsagtig algevækst ved kysten

fortsæt selv

 

 

Sandkutlinger

svømmer rundt på det lave vand ved kysterne. Deres sandfarvede udseende med mørke pletter gør dem svære at få øje på, og kun bevægelsen afslører dem. Sandkutlingen er kun omkring 10 cm. To arter af sandkutling spættet sandkutling og lerkutling.

Kutlinger er små bundfisk, hvis bugfinner er mere eller mindre sammenvoksede til en sugeskål. Lever af små krebsdyr og orme. Er selv føde for mange rovfisk.

Elritse

færdes i småstimer og svømmer livligt rundt i mindre vandløb med klart, strømmende vand og sandet eller stenet bund. Træffes også i søer. De er føde for mange rovfisk. Elritser bruger øjnene til at orientere sig og undgå fjenderne. Elritserne er også gode til at lytte sig til fjender. De er ligeledes gode til at skelne mellem forskellige lyde. Elritser lever af insekter, små krebsdyr, orme og fiskeyngel. Yngler i juni-juli. Lægger 700-1000 æg.

Landsvaler

samles i trækperioden, ofte med andre svaler (specielt bysvaler), i store flokke om aftenen. Fuglene flyver i flok, når de er mange nok – og det er de ved at være nu. Fugletrækket er begyndt. Flokkene (kan være kæmpestore) overnatter ofte i rørskoven omkring søer. Her er der mange flyvende insekter. Her er svalerne i sikkerhed for rovdyr, som for eksempel ræven. Landsvalerne overvintrer hovedsageligt i tropisk Afrika. Landsvalen er i Danmark en meget almindelig ynglefugl og meget almindelig trækgæst. Landsvalen er almindelig i opdyrkede områder med byer og bondegårde. Landsvalen er nok én af Danmarks mest kendte fugle.


Landsvaler

Almindelig ryle

er i fuld gang med trækket sydpå. Man ser flokke af almindelig ryle langs lavvandede kyster, hvor de er på jagt efter orme og krebsdyr. Når rylerne har spist sig mætte og har hvilet sig, går turen videre. Mange ryler overvintrer i det tyske og hollandske vadehav, men adskillige flyver helt til Sydvesteuropa. Almindelig ryle er i træktiden og om vinteren den talrigeste vadefugl langs flade strande og tidevandskyster. I Danmark er almindelig ryle en fåtallig ynglefugl på kortgræssede enge.

Hvid vipstjert

er almindelig i åbent landskab. Løber rundt på græsplæner, fodboldbaner og græsklædte marker i uafbrudt aktivitet. Slank med sort/hvid hale som konstant vippes op og ned. De fanger insekter, som giver energi til flyveturen mod syd. Den overvintrer i Sydeuropa. Mange af de hvide vipstjerter, vi ser på denne tid, er på gennemtræk fra Norge og Sverige. 16-19 cm. Flyver i store buer.


Hvid vipstjert 

Duehøgen

er den største af Nordens høge. Finder du i skovbunden en skovdue, hvor brystet er flået op, men resten af kroppen er uskadt, er det sikkert duehøgen, som har været på jagt. Duehøgen spiser af brystkødet, men lader resten være. Det bliver til gavn for fx. ræve, som om natten strejfer rundt efter føde. Intet går således til spilde, selvom det umiddelbart ser ud til, at duehøgens måltid er det rene fråds.

Skarnbassen

løber rundt i skovbunden på udkig efter gødning. Når den har fundet en klump, graver den gødningen ned og lægger æg i den. Larverne (larven hvidlig, krum, med brunt hoved), som kommer ud af æggene, lever af gødningen. Skarnbassen lever hovedsagelig af rådnende svampe og ses ofte på skovveje. Skarnbassen er sort eller blåsort med metalblå eller metalgrønne rande. Skarnbasser hører til billerne (torbist). Meget almindelig, kaldes også skovskarnbasse. 14-20 mm. Skarnbassen har ofte mider, som bruger billen som transportmiddel. Det er sjældent, at miderne snylter på skarnbassen.

Koralsvampe

ligner, som navnet fortæller, koraller fra havbunden. Den ranke koralsvamp kan somme tider træffes i store mængder på stubbe eller grene, som er dækket af jord. Rank koralsvamp er den eneste danske koralsvamp, der vokser på træ i løvskov, de andre koralsvampe er jordboende.

Kugleknoldet fluesvamp

skyder op i skovene. Det er vores almindeligste fluesvamp. Den findes både i løv- og nåleskov. Er fremme fra juli-august til oktober. Den har en karakteristisk lugt af rå kartofler, som adskiller den fra lignende arter af fluesvampe. Kan forveksles med vore to farligste giftsvampe, grøn fluesvamp og snehvid fluesvamp. Alle fluesvampe har frie, hvide lameller.


Kugleknoldet fluesvamp

Aktiviteter i september:

 

 

Noter ned, hvad du selv ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år.

 

God arbejdslyst

Naturcenter Fosdalen

Tegninger Erik Petersen
Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen

 


 

Tilbage til toppen