Hvad sker der i oktober?

Oktober kommer af octo, der betyder otte på latin. Oktober var den ottende måned efter den gamle romerske kalender.

Det gamle danske (nordiske) navn for måneden var sædemåned, fordi man nu såede vintersæd (rug).

 

Oktobers klima (landsgennemsnit):

Temperatur 8.7°
Solskinstimer 98
Nedbør 70 mm
Nedbørsdage 15
Fugtighedsgrad 86 %
Antal tågedage 4
Antal tordendage 0,48
Antal snedage 0,2
Vindstyrke (012) 3,4
Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover) 3,4

Dagens længde er ved månedens begyndelse 11 timer og 31 minutter, og den aftager i løbet af måneden med 2 timer og 19 minutter.

DMI opdateret 3. oktober 2011

Solens op og nedgangstider:

Den 1. oktober står solen op klokken 6.13 og går ned klokken 17.45.

Den 15. oktober står solen op klokken 6.41 og går ned klokken 17.09.

(Sommertid: læg en time til)

 

 

Nu er efteråret godt i gang. Oktober er en rigtig efterårsmåned. Dagens længde er nu blevet mindre end 12 timer, og gennemsnitstemperaturen er under 10 grader. Vi kan både have solskinsdage og dage, hvor regnen siler ned fra morgen til aften. Nattefrosten er nu begyndt at melde sig for alvor, så planter og mange dyr må til at forberede sig på vinterens komme.

 

Gamle danske vejrvarsler:

(Fra Ib Askholm: “Gamle danske vejrvarsler” og Ruth Gunnarsen: ”Vore gamle kalenderdage”)

 

Naturen i oktober

Fisk

Krybdyr

Fugle

 

Pattedyr

 

 

 

Vandstær

kan man nu se ved vandløb med hurtig vandstrøm (og ofte store sten). Vandstæren foretrækker rene vandløb med en rig insektfauna. Vandstæren er 18 cm og ligner i form en meget tyk og kraftig gærdesmutte. Vandstæren er meget let at kende i sin næsten sorte dragt med et stort hvidt parti på strube og bryst. Kort hale. Det er meget spændende at iagttage fuglen. Det er fugle fra det nordlige Skandinavien, som gæster os vinteren igennem. I Norge og Sverige har vandstæren en vid udbredelse. Vandstæren har en meget karakteristisk adfærd ved fødesøgning. Vandstæren går under vandet og finder smådyr mellem sten og grus. Vi ser den typisk sidde på en sten ude i vandløbet eller på bredden eller iskanten, hvor den foretager nogle kniksende bevægelser. Vandstæren er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den yngler kun med nogle få par. Vandstæren kan ses ved Slette Å om vinteren (5 km fra Naturcenter Fosdalen).

Vandstæren er Norges nationalfugl kaldet fossekall. På svensk strömstare.

 

Hjejler

samles i flokke på marker og strandenge. En buttet vadefugl (27 cm) med lille næb, kort hals og stort rundt hoved. Fuglen falder i høj grad sammen med omgivelserne, så den overses let. Opdages ofte først når hjejleflokken letter. Det er ikke usædvanligt, at flokkene er på flere hundrede fugle. Hjejlerne spiser sig mætte og fede i forskellige smådyr, inden turen går videre til Vest og Sydvesteuropa. Meget almindelig trækgæst om efteråret. Der yngler nok kun 510 par i Danmark.

 

Blå kærhøg

afpatruljerer åbne strækninger i landskabet på udkig efter mus. Man kan tydeligt se forskel på han og hun, når det drejer sig om gamle fugle. Hannen er blågrå, mens hunnen er brun. Ungfuglene ligner hunnen. Vil du vide om kærhøge og andre rovfuglegrupper så se under fugle på Naturcenter Fosdalens hjemmeside eller find en god fuglebog.

 

Generelt om kærhøge:

Størrelse

41 - 56 cm.

Vingefang

100 - 130 cm.

Kendetegn på jorden

Slanke højbenede fugle med lange vinger og lang hale. Stor forskel på  han (blålig) og hun (brunlig). Dog ikke så udtalt hos rørhøg (han dog med blålig anstrøg).

Kendetegn i luften

Lange, smalle vinkelbøjede vinger, der i flugten holdes opad som et  åbent V. Flugten foregår lavt over jorden. Lange haler. Bemærk hvid  overgump (ikke hos rørhøg) og tegninger på vingeoverside.

 

Typiske arter

Rørhøg, blå kærhøg, hedehøg.

Fugletræk

kan ses ved sydvendte pynter. Prøv at besøge et af de kendte fugletræksteder for at opleve store flokke af fx bogfinker, stære og musvåger trækkende mod syd. Stå tidligt op og følg trækket for en dag.

Oktober er rovfuglenes trækmåned, så husk at se op. Lær de almindeligste rovfugles flugtbilleder (silhuetter) at kende og nyd det imponerende syn af trækkende rovfugle. Danmark besøges af titusindvis af musvåger, høge og falke på træk. I kikkerten kan man ofte se mange fugle, der kredser højt oppe på den blå efterårshimmel.

 

Kronhjorte

brøler fra deres brunstpladser. Det gælder om at brøle så kraftigt og udholdende som muligt. På den måde markerer hjorten sin styrke. Styrken kan også markeres på en mere voldsom måde ved, at to rivaliserende hjorte kommer i kamp og stanger efter hinanden med gevirerne. Hannen, hunnen og ungen kaldes henholdsvis kronhjort, kronhind og kronkalv. Kronhjorten er det største nulevende landpattedyr (maksimum vægt ca. 230 kg) i Danmark.

I Danmark lever 4 arter af hjortevildt: Krondyr (kronhjort, kronhind, kronkalv), dådyr (dåhjort, då, dåkalv), sika (sikahjort, sikahind, sikakalv) og rådyr (råbuk, rå, rålam).

 

Løvfald

kaldes det, når løvtræernes blade falder af træerne. Det skyldes et hormon, som løsner bladstilkene fra deres fæste. Hvis løvtræerne beholdt bladene om vinteren, ville de blive udsat for "tørke". Når det er frostvejr, kan træerne ikke optage vand gennem rødderne, men der vil stadig fordampe vand fra bladene, hvis de blev siddende. Planterne er altså nødt til at smide bladene for ikke at tørre ud.

Løvskoven i oktober er et imponerende farveorgie i blandt andet røde og gule farver, så når vi synger Grundtvigs “Nu falmer skoven trindt om land”, er det helt forkert. Falme betyder at bleges, og det gør træer og buske ikke, så de gør Grundtvigs ord til skamme. Skoven er en hel farvesymfoni i denne periode. Det er bare med at komme derud, der er mere end nok at se på, og samtidig får man frisk luft og en masse energi til at klare andre gøremål.

Hvorfor skifter skoven farve? Næringsstofferne i bladene skal ikke gå til spilde, derfor trækker træerne de vigtige stoffer fra bladene ind i grene og stammer. Bladene skifter farve. Kort tid efter falder de fleste blade af. Om sommeren ser man kun bladenes grønne farver, men de andre farver er til stede, men det grønne farvestof dominerer over de andre farver. Når det grønne farvestof (klorofyl) nedbrydes, kommer de andre farver, rødlige og gullige (karotinoiderne) til syne og derved opstår farvespillet. Der findes dog enkelte træer i Danmark, der beholder den grønne farve, til bladene falder af.

 

Parykblækhat

skyder op på græsmarker og plæner. Findes typisk på gødede menneskeskabte lokaliteter, hvor den ofte kan findes i store flokke. Den er meget almindelig fra sommer til sent efterår. De unge Parykblækhatte, som endnu ikke har udfoldet hat, er spiselige og smager godt. Når svampen bliver lidt ældre, flyder den hen i en blæksort masse og bliver uspiselig. Parykblækhat kan måske forveksles med Almindelig blækhat (har antabusvirkning) og Skadeblækhat.

 

Skadeblækhatten

er let at kende fra de øvrige blækhatte på grund af de hvide pletter på hatten. Ligesom de andre blækhatte flyder den hen som en sort væske, når den bliver gammel. Vokser i løvskov fx i Ølandskoven.

 

Krystalstøvbolde

Krystalstøvbolde skyder op i skovene. Ofte står der flere tæt sammen. Almindelig i løv og nåleskov. Svampens hvide kød omdannes efterhånden til et brunt pulver (sporer), som kommer ud gennem et hul i toppen, hvis man rører ved svampen, eller det regner (sporerne er vandskyende). Krystalstøvbold er spiselig, så længe den er hvid indeni. Krystalstøvbold må ikke forveksles med bruskbolde, som er svagt giftige.

 

Grøn fluesvamp

er Europas farligste svamp. Et enkelt frugtlegeme (selve svampen) er dødelig dosis. Hvis man spiser den, rammer giften nyrerne og leveren, og man kender i øjeblikket ingen effektive modgifte. Grøn Fluesvamp er forholdsvis almindelig i løvskove. Kan forveksles med Kugleknoldet Fluesvamp. Fluesvampenes vigtigste kendetegn er deres altid helt hvide, frie lameller og knolden med skeden ved basis af stokken. De dødeligt giftige arter har desuden altid en veludviklet hudagtig ring (lamelsvøb) øverst på stokken. Sporestøvet er hvidt. Fluesvampene er mykorrhizadannere (svamperod) og vokser derfor altid på jorden og altid under eller i nærheden af træer.

 

Efterår er svampetid

Få fat i en svampebog og lær de almindeligste arter at kende. Der er svampe overalt. De fleste er mikroskopiske, men i skoven kan vi finde mange store svampe (paddehatte). Lær lamelsvampe og rørhatte at kende. De består af en stok og hat. Rørhattenes underside er hullet som en si. Hattens underside er hos lamelsvampene fyldt med en masse lameller, der kan minde om bladene i en bog. Det meste af svampen er under jorden eller inde i et træ. Det, vi ser og eventuelt spiser, er frugtlegemet (paddehatten). Vil du spise svampe, skal du starte med rørhatte (eller kantareller). De fleste rørhatte er mildtsmagende og gode spisesvampe. Det er inden for lamelsvampene, vi finder de farlige arter som Grøn fluesvamp og Snehvid fluesvamp. Fluesvampe vokser altid på jorden og altid under eller i nærheden af træer. De danner mykorrhixa (svamperod) med træer. Fluesvampe har helt hvide lameller. Kommer du i skoven så nyd svampenes fantastiske flotte former og farver. Svampe er vigtige i naturen, da de er med i nedbrydningen. De omdanner alt dødt materiale til gødning for de grønne planter, så stofferne igen kan indgå i naturens kredsløb. Der findes også svampe, som ødelægger de levende træer i skoven.

Er du interesseret i at samle spiselige svampe, er det klogt at alliere sig med en svampekender eller deltage i diverse svampeture (kurser og svampeture på Naturcenter Fosdalen). Det er vigtigt at have nogle erfaringer, inden man selv går i gang med udvælgelsen af de lækre svampe.

Kantareller er også gode begyndersvampe.

Se svampebilleder (ca. 200 fotos) her på hjemmesiden og på Google Fotos.

 

Almindelig Torskemund

kan blomstre endnu (normalt juliseptember). Ofte står den i tætte klynger, som skyldes, at planten breder sig ved rodskud. Hvis man prøver at trykke på blomstens underlæbe, åbner der sig et bredt gab, akkurat ligesom gabet på en torsk. Tilhører maskeblomstfamilien.

 

 

Aktiviteter i oktober:

Månedens digt Sporeaftryk af lamelsvampe og rørhatte Roelygte
Månedens sang Nedbrydningsforsøg Hjorte
Månedens fugl Standfugle og trækfugle Morgentur for at høre kronhjortene brøle
Månedens plante Kraftig vestenvind giver mulighed for gode fugleoplevelser ved Vestkysten Fisketur til stranden
Månedens oplæsningshistorie Det er efterår Dvale
Svampe Kartoflen og sukkerroen Fremstil fuglekasser
"Nu falmer skoven trindt om land" Frugter og frø Kromatografi
Hvornår taber træerne bladene? Rovfuglenes trækmåned Collage af efterårsblade
Byg en regnormekasse Byg drager Fortsæt selv

Noter ned, hvad du selv ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år har/kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år, men også at mange ting gentager sig i samme rækkefølge år efter år.

 

Med venlig hilsen

Naturcenter Fosdalen

 

 

 


 

Tilbage til toppen