Hvad sker der i december?

 

Hent "Hvad sker der i december" som Pdf-dokument: Download

 

 

December betyder den tiende. Decem betyder ti på latin. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender, der startede i marts.

Det gamle danske navn var kristmåned eller julemåned.

 

Decembers klima (landsgennemsnit):

Temperatur 2,2°
Solskinstimer 43
Nedbør 66 mm
Nedbørsdage 12
Fugtighedsgrad 91 %
Antal tågedage 9
Antal tordendage 0,13
Antal snedage 4,2
Vindstyrke (0-12) 3,6
Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover) 4,3

Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 24 minutter, hvorefter dagene aftager indtil årets korteste dag, vintersolhverv, som regel den 22. december, hvor den er på 6 timer og 56 minutter. Derefter begynder længden atter at tiltage med 7 minutter ved månedens slutning.

 

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. december står solen op klokken 8.16 og går ned klokken 15.41.

Den 15. december står solen op klokken 8.35 og går ned klokken 15.34. 

 

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: ”Gamle danske vejrvarsler” og fra Ruth Gunnarsen: ”Vore gamle kalenderdage”)

December - første vintermåned.

Kold december med megen sne varsler ganske hyppigt en god og meget frugtbar sommer.

Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde.

Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul.

 

 

Naturen i december

Fisk

- laks gyder i de vestjyske åer, kun de færreste har kræfter til at nå tilbage til havet

- almindelig ulk (hannen) vogter æg på havbunden (blandt jyder kaldes de københavnere)

- ålekvabben føder 50-400 unger (ca. 4 måneder efter parringen har fundet sted)

- ålene graver sig ned i mudderbunden

 

Padder

- alle padder i dvale

Krybdyr

- alle krybdyr i dvale

Fugle

- i skovene strejfer mejserne om i blandede flokke (kaldet mejsetog)

- om vinteren søger mange af skovens solsorte ind til byerne

- dompappen viser sig undertiden i småflokke i haverne

 

 

- det er tid at begynde fodring på foderbrættet

- fjeldvågen ses hyppigt som gæst fra nordlige fjeldområder

- bjergirisker (gæster nordfra) strejfer om ved strandene

- uhyre mængder af edderfugle (dykand) overvintrer i danske farvande

 

- fasaner søger nattesæde i træer, helst graner

 

- agerhøns færdes på markerne i flokke på 10-20 fugle

 

- store flokke af sultne ænder samles i byernes parker

- ringduer kommer som gæster nordfra, visse år i store mængder

- søkongen (en lille alkefugl) kan træffes i Kattegat

- musvåger vandrer omkring på jorden, hvor de jager regnorme

- vindrosler og snespurve (oktober-december) kommer i stort tal til Danmark

- uglernes skrig kan høres om natten

- ved vandløb med stærk strøm kan man se vandstæren

 

- behandlede kogler i massevis kan findes under stor flagspættes værksted

- stor flagspætte kan indfinde sig ved foderbrættet

- gråspurve søger tæt sammen for at holde varmen

- skovhornugler fra Skandinavien og Finland kommer til landet

- sangsvanen er vintergæst i landet

 

- i søer og på lavvandede havområder ligger flokke af hvinænder (dykand)

- fuglene puster sig op for bedre at kunne holde varmen (ses tydeligt hos solsort)

Pattedyr

- markmusens barkgnav sætter sig tydelige spor i de unge beplantninger

- er det meget koldt, tilbringer grævlingen flere døgn i sin hule (sover ikke vintersøvn)

- skovmusen kan endnu yngle

- hasselmusen (syvsoverfamilien) sover vintersøvn i hule træer, fuglekasser og lignende

- friske muldvarpeskud kan ses hele vinteren

 

- mosegrisen lever det meste af vinteren under jorden, og den afgnaver løvtræernes rødder

- rådyrets leje ses særlig nemt om vinteren, fordi både sne og løv er skrabet bort

- marsvinet forlader Østersøen og svømmer gennem Lillebælt

 

- pattedyrenes gnav på træer og buske kan iagttages

- i milde vintre kan den brune rotte (vandrerotte) yngle

- mulighed for at overvintrede flagermus kan findes i udhuse, på lofter o.l.

- alle flagermus gået i dvale

 

- nældens takvinge og dagpåfugleøje overvintrer ofte på lofter og i udhuse

 

- lille frostmåler (lysegrå natsommerfugl) er stadig aktive ved 4-5 graders varme

- citronsommerfuglen sidder i vinterdvale mellem lave planter

 

- mange af skovens barkbiller overvintrer i særlige vintergange i barken

- på vindstille, solrige dage kan vintermyg (kan ikke stikke, ren vegetar) ses i store flokke

- snelopper springer rundt i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos eller på sneen

- husedderkopper er aktive hele vinteren

- nogle tusindben er aktive hele vinteren

- strandkrabben lægger 200.000 æg, der sidder fast på dens halefødder

- dammuslingen gyder

- have- og lundsnegle har gravet sig lidt ned i jorden

 

- vintergrønne blade kan ses hos tusindfryd (kurvblomstfamilien) og hejrenæb (storkenæbfamilien)

- vandmynte (læbeblomstfamilien) har grønne skud

- læge-kokleare (korsblomstfamilien) står grøn ved kysterne

- vintersæden står med grønne spirer og kan udnytte lyset på de korte dage

- rød tvetand (læbeblomstfamilien) kan i milde vintre blomstre

- tranebær (lyngfamilien) kan ofte plukkes om vinteren

- slåenbær kan bruges til saft, men bør først plukkes efter frost

- bøgen har ikke alle steder tabt bladene

- birketræerne har nu tabt løvet, så det er let at se de såkaldte heksekoste

- når sneen dækker landskabet, er det tid til at gå på sporjagt


Harespor


Harespor på række

 


Odderspor


Spor efter fiskehejre

 


Spor efter råvildt

 

- fortsæt selv

 

Regnløjen

glimter sølvagtigt i det iskolde vand, når en stime farer forbi. Selv på denne årstid er fiskene aktive. Regnløjen findes i små søer og damme og kan i perioder synes helt forsvundet. Derfor mente man tidligere, at når fiskene atter dukkede op, var de regnet ned fra himlen, deraf navnet.

 

Edderfugle

flokkes på lavvandede områder i havet. De danske edderfugle overvintrer hovedsagelig i vore egne farvande, en typisk saltvandsfugl. Her får de besøg af enorme mængder af trækgæster fra Fennoskandia. Her dykker de primært efter blåmuslinger, sekundært efter andre muslinger, snegle samt krabber og fisk. En flok edderfugle er et broget syn. Sort-hvide hanner (yngledragt), spraglede unge hanner og brune hunner. Edderfuglen er hele året rundt Danmarks mest almindelige dykand. Edderfuglen er én af de største af dykænderne, 63 cm. Edderfuglen har en meget karakteristisk hovedprofil. Det lange næb danner en næsten ret linie med panden (virker fladpandet). I flugten er edderfuglen en stor, tung og korthalset and med langsomme vingeslag.

 

Træløber

har en helt speciel fødesøgningsteknik. Træløberen er én af de få fugle, som kan klatre (pile) op ad træstammer. Træløberen begynder nederst på stammen og bevæger sig på spættemanér med halen som støtte rykvis opad, normalt i en spiral. Når den er nået et stykke op, flyver den videre til foden af et nyt træ, og det samme gentager sig. Træløberen lever fortrinsvis af insekter, edderkopper og mejere, men tager også en del frø. Fuglen er normalt meget tillidsfuld. I vintertiden ses træløberen ofte i mejseflokke. Træløberen er en almindelig ynglefugl I Danmark. Standfugl.

Træløberen har et langt, tyndt og buet næb, ca.12 cm med brunspraglet fjerdragt.

NB! Korttået træløber er en ret ny ynglefugl i Danmark. Ligner meget den anden art træløber i Danmark.

 

Foderbrættet

er samlingspunkt for mange fugle. Ofte jager de store arter med de små, også ubevidst. En ringdue, der letter fra brættet, skræmmer de mindre fugle et øjeblik, men snart er roen genoprettet, og alle æder videre. Foderbrættet er et fint sted at iagttage fugle. Her kan mange af de almindelige arter følges som musvit, bogfinke, skovspurv, gulspurv og grønirisk.

 

Sangsvaner

er vintergæster i Danmark, hvor de kan ses i store flokke både i vand og på land. Ofte går fuglene rundt på marker for at finde noget at spise. Sangsvanerne har lært at finde nye fødekilder i landbrugslandet, for eksempel i form af vintersæd og raps. Sangsvaner yngler nord og øst for Danmark. I flugten bruger sangsvanen sin smukke og markante stemme, der kan høres langt væk. Sangsvanen har ingen vingelyd. Sangsvanen har gult og sort næb, det har knopsvanen ikke. De er af samme størrelse, 155 cm. Sangsvanen holder normalt halsen strakt, det gør knopsvanen ikke.

Enkelte sangsvaner er nu begyndt at yngle i Danmark.

 

Skovhornugler

fra Skandinavien og Finland kommer til Danmark (de danske skovhornugler er overvejende standfugle). Nogle steder samles de på fælles overnatningssteder. Uglerne sidder lidt spredt, men alligevel inden for et afgrænset område. De samme områder benyttes år efter år. På nogle overnatningspladser kan der sidde op til 30 ugler. Lige før det bliver rigtig mørkt, flyver uglerne ud på jagt efter mus. Skovhornuglen kan kendes på de lange fjerhorn og har orangegule øjne. Uglens overside er brun, og undersiden er lyst gulbrun med mørke sildebensmønstre. Skovhornuglen er en ret almindelig ynglefugl i Danmark.

 

Musvåger og fjeldvåger

fra nord er kommet til Danmark for at tilbringe vinteren på åbne marker og enge. Man ser dem ofte sidde på udkig på en hegnspæl. Her bliver de let opdaget af krager, som ikke lader dem i fred, før de flyver bort. Musvågen er Danmarks almindeligste rovfugl. Ca. 5000 ynglepar.

Fjeldvågen yngler ikke i Danmark, men ses på trækket. En del overvintrer her i landet og kan ses over det meste af landet. I år, hvor der ikke er mange gnavere (lemminger) mod nord, kan der næsten være invasion af fjeldvåger her i landet. Fjeldvågen kaldes også vintermusvåge (vidner om artens forekomst her i landet) eller låddenbenet musvåge (benene er fjerklædte helt ned til tæerne). Fjeldvågen er lidt større end musvågen og har også et større vingefang (140 cm mod 120 cm) end musvågen.

 

 

Hvinænder

ses i flokke både i søer og på lavvandede havområder. Man kan allerede nu se de sorthvide hanner gøre kur til hunnerne. De lægger hovedet bag over ryggen, mens de svømmer omkring hunnerne. Når hvinanden flyver op, hører man en hvinende lyd, som har givet fuglen navn. Hvinanden er en kraftig bygget, korthalset dykand. 42-50 cm. Yngler med omkring 100 par i Danmark.

 

Stor flagspætte

hakker kogler fri af nåletræer og flyver hen til et sted, hvor den kan kile koglen fast i en revne i et træ. Derpå hakker spætten frøene fri. Den tømte kogle smides på jorden, som efterhånden kan dækkes helt af kogler ved et sådant spætteværksted. Danmarks almindeligste spætte. 23 cm. Hannen har en rød plet i nakken. Hovedsagelig en standfugl i Danmark.

 

Egern

har en tyk vinterpels for at klare kulden. Pelsskiftet starter ved haleroden og bevæger sig fremefter. Kun hårene på halen og øerne skiftes ikke før vinteren. Vinterpelsen er lidt mere grålig end sommerpelsen. Pelsens farve kan variere meget. De danske egern kan opdeles i 3 hovedtyper:, rød, mørkebrun og sort, men der findes alle overgange mellem typerne.

 

Halsbåndmusen

er en fremragende klatrer og springer, som ofte overtager fuglenes redekasser om vinteren. Tømte blommekerner, kirsebærsten og hasselnødder er tegn på, at den har fundet et bo eller en ædeplads, som er godt beskyttet mod fjender.

Halsbåndmusen er en stor mus med en vægt på mellem 22 og 48 gram. Den er næsten dobbelt så stor som en husmus. Halsbåndmusen ligner skovmusen. Har store, udstående øjne, der er godt beskyttet af lange følehår eller varbørster.

 

Sneloppen

er et lille insekt (3-5 mm), der er fremme fra november og frem til marts. Kan også findes når landskabet er dækket af sne, bare det ikke er for koldt. Her er det faktisk letest at finde de små dyr. Om sommeren ser man ikke snelopper. Sneloppen er ikke en loppe, men tilhører skorpionsfluerne. Kendes især på den særlige mund, der kan minde om et langstrakt næb eller en slags sabel.  

Snelopper springer omkring i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos, lav eller på sneen. Hvis man forsøger at fange dem, bliver de ellers så livlige dyr pludselig rolige. De forsøger at undgå fjender ved at foregive, at de er døde. Sneloppen kan ikke flyve, men hopper godt, deraf navnet. Kan hoppe 10-15 cm væk. Det er faktisk 30-40 gange deres egen længde. Den voksne sneloppe er et rovdyr, der jager små dyr som fx mider og springhaler. Sneloppe-larven lever af fx mos og alger.

Livscyklus for sneloppen: Efter parring – hunnen lægger æggene i jorden – larver kommer ud af æggene – efter mange hudskifter er larven voksen – larven forpupper sig nede i jorden - puppetiden ca. 2 måneder – de første voksne kommer frem i oktober og – kan ses helt frem til marts.

 

Bladmosdyr

findes ofte i opskyl på stranden, og især langs den jyske vestkyst. Mosdyr findes fra lavt til dybt vand, meget almindeligt i Nordsøen. Bladmosdyr kan umiddelbart ligne alger. Dyrene, der er ganske små, filtrerer hver især føde fra vandet. Bladmosdyrene kan danne op til 15 cm høje kolonier og blive en halv snes år gamle. De lugter af citron. I den kolde årstid vokser mosdyrene næsten ikke.

 

Have- og lundsnegle

har gravet sig lidt ned i jorden. De lukker åbningen på skallen med flere lag størknet slim. I det yderste lag er der kalk, som danner et solidt låg. På den måde sikrer de sig mod udtørring i perioder med frost. Snegle uden hus dør som regel om vinteren, men de har inden nået at lægge æg til en ny generation.

 

Birketræernes bark

adskiller sig ved deres hvide farve fra de øvrige træers bark. Farven skyldes harpiks- og luftfyldte rum. Barken skræller af i flager, fordi den består af lag af tynd- og tykvæggede celler, som let skilles fra hinanden. I Danmark vokser dunbirk og vortebirk. Dunbirk vokser gerne på fugtig bund, og vortebirk vokser gerne på tør bund. Begge arter bliver omkring 25 meter høje. Dunbirken var blandt de første træer, der indvandrede efter istiden for ca. 10.000 år siden.

 

Heksekoste

er nu lette at se, da birketræerne (dunbirk) har tabt løvet. Det er store klumper af sammenfiltrede grene, som skyldes vækst fra masser af knopper. Heksekosten opstår, når en bestemt svamp angriber træet og stimulerer dannelsen af knopper.

 

Bøgen

har ikke alle steder tabt bladene. De bliver siddende indtil foråret på unge bøge og på de nederste grene af store træer. Også bøgehække beholder bladene om vinteren. De visner og danner et tæt brunt løvhang, som mange fugle har glæde af. Fuglene kan søge beskyttelse mellem bladene, når de skal hvile og sove. Bøgen er Danmarks nationaltræ. Den indvandrede allerede i den yngre stenalder.

 

Snefnug

kan spredt falde ned fra en skyfri himmel, hvis det er rigtig koldt. De er sammensat af snekrystaller, som opstår af underafkølede vanddråber, der fryser. Vanddråberne når ned på omkring 15 graders kulde, før de bliver til is.

 

Aktiviteter:

- hvorfor bliver det vinter

- læs om ræven og grævlingen

- tur langs stranden

- vintertur langs hegn og krat

- grantræers alder

- julens træer

- find ting til juledekorationen

- lav en juledekoration

- tag på aftentur

- månedens digt, vinterdigte, lav selv digte

- læs H. C. Andersens “Grantræet”

- månedens sang

- månedens farve

- månedens plante

- månedens dyr

- månedens fugl fx grønirisk

- vand, is, sne og salt

- lær mejserne at kende

- standfugle

- vintergæster

- træers knopper

- find afgnavede kogler (spist af mus, egern og spætte)

- find uglegylp

- studere nattehimlen, kig på stjerner, stjerneskud

- fortsæt selv

 

Noter ned, hvad du ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle få/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil blandt andet opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år, men også at mange ting gentager sig i samme rækkefølge år efter år.

 

Med venlig hilsen

Naturcenter Fosdalen

 

 

 

 


 

Tilbage til toppen