|
|
Hvad sker der i april? |
Månedsnavnet april kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne. Det vil sige, jorden er klar til at blive tilsået. I april åbner året sig for alvor mod foråret og sommeren.
Det
gamle nordiske navn var græsmåned eller fåremåned. I denne måned kom fårene og
kreaturerne på græs igen efter den lange vintertid.
Vejret i april:
Aprils
klima (landsgennemsnit):
| Temperatur | 5,7° |
| Solskinstimer | 162 |
| Nedbør | 41 mm |
| Nedbørsdage | 9 |
| Fugtighedsgrad | 78 % |
| Antal tågedage | 6 |
| Antal tordendage | 0,43 |
| Antal snedage | 1,3 |
| Vindstyrke (0-12) | 3,1 |
| Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover | 4,0 |
Dagens længde er ved månedens begyndelse 13 timer og 2 minutter, og den
tiltager i månedens løb med hele 2 timer og 13 minutter.
Solens op- og nedgangstider:
Den 1.
april står solen op klokken 5.44 og går ned klokken 18.45.
Den 15.
april står solen op klokken 5.08 og går ned klokken19.13.
(Sommertid: læg en time til.)
Laveste
temperatur i april måned er målt i 1922 og var på minus 19
grader. Koldeste april måned var i 1888 med 2,5 grader.
Højeste april
temperatur er målt i 1993 og var 28,6 grad.
Varmeste
april måned var i 2011 med 9,9 grad.
Maksimum
nedbør i april er 98 mm målt i 1936.
Minimum
nedbør i april er 3 mm målt i 1893 og 1974.
Generelt om månedens vejr:
Hvis
april begynder mildt, vil den ende vredt.
Smuk
april varsler en skidt maj.
Som
første halvdel af måneden er, således vil sommeren blive.
Hvis
vinden i april går i nordøst, må vi belave os på eftervinter.
Svaler i
april varsler en lun sommer.
Markus evangelist (25. april).
Gøgen vender
ifølge gammel opfattelse tilbage på denne dato.
- se
mere nedenfor = omtales yderligere
Fisk
- gedder leger (marts-maj)
på lavt vand, ofte på oversvømmede enge - se mere nedenfor
- laksens æg klækkes efter
overvintring på bunden af vandløbet
- glasål kommer ind fra
havet og går op i åerne - se mere nedenfor
- hornfisken kommer til
Kattegat for at gyde
- aborren gyder på lavt
vand, når vandets temperatur når op på 7-8 grader
Padder
Se
mere om padder på Naturcenter
- frøer holder
kvækkekoncerter
- der er æg og måske
haletudser af brune frøer, dvs. butsnudet frø og spidssnudet frø og skrubtudser
- salamandre kommer ned til
deres yngledam
- de almindelige brune
frøer høres i deres yngledamme - se mere nedenfor
Krybdyr
Se
mere om krybdyr på Naturcenter
- stålormene kommer frem
- hugormen (hanner) vågner
for alvor af dvalen, ca. 1 måned før hunnerne
- firben (begge arter)
soler sig for at bringe legemstemperaturen op. Se marts måned
- snogene forlader for
alvor vinteropholdsstedet (vinterdvalen) - se mere nedenfor
Fugle
- storken ankommer, hvis
der kommer nogle. Må nok regnes for uddød som ynglefugl i Danmark
| - fiskehejren lægger 4-5
æg, der udruges på 4 uger |
![]() |
- gråspurve begynder
æglægningen
![]() |
-
rørdrummens pauken høres (mest om natten) milevidt (op til 5 km) fra store
rørskovsområder |
- blåmejser er i fuld gang
med redebygningen
| - grønspætten er i gang med
at udhugge redehul |
- musvågernes imponerende
flyveopvisninger kan ses over skoven
|
- brushaner ankommer,
hannerne nogle dage før hunnerne (brushøns er blevet sjældne i Danmark) |
- flokke af traner passerer
landet


|
- gransangeren kommer - se
mere nedenfor |
- løvsangeren ankommer
- rider (en mågeart) kommer til Bulbjerg. Se billeder på Picasa
- mallemukker opsøger
Bulbjerg

- skarven indfinder sig ved
sine kolonier

![]() |
- natuglen har unger
- landsvalen ankommer
(sidst på måneden) - se mere nedenfor
- gråstrubet lappedykkers
parringsspil kan iagttages i småsøer - se mere nedenfor
|
- fjordternen ankommer
|
- fiskeørnen trækker gennem
Danmark - se mere nedenfor
- vandrefalken har æg nu,
har ynglet i Danmark siden 2001
- jernspurven høres synge,
det lyder nærmest som en usmurt trillebør
- halemejsen lægger 10-12
æg i sin kunstfærdigt byggede rede
- strandskaden lægger æg
- splitternens skarpe skrig kan høres ved kysterne
Pattedyr
- råbukken begynder at
hævde sit territorium mod rivaler
- husmåren føder unger
- skovmåren har unger
- rødmus ses fremme i
skovene
- spidsmus parrer sig, se
marts måned
- pindsvinet kommer frem af
vinterhiet
- et par tusinde
vandflagermus forlader kalkgruberne ved Daubjerg - se mere
nedenfor
- nu begynder egernungerne
at kunne klare sig selv
- natpåfugleøje flyver ofte
allerede i april


- kålsommerfugle flyver

- aurora (sommerfugl)
flyver
- marvboreren (barkbille)
sværmer i det tidlige forår
- oliebiller kan ses - se
mere nedenfor
- de første mariehøns
(bille) viser sig
- de første havemyrer viser
sig på lune dage
- jordmiden er aktiv på
jordoverfladen
- vinbjergsnegle parrer sig
(er hermafroditter) - se mere nedenfor
- almindelig guldstjerne blomstrer i skove og krat (løgplante)
- vorterod blomstrer med
gule blomster, blade hjerte-rudeformede, håndstrengede - se mere
nedenfor
- ager-stedmoderblomst
blomstrer med små hvide blomster
- skovbunden dækkes af hvid
anemone - se mere nedenfor
- rød tvetand (tilhører
læbeblomstfamilien) blomstrer (marts-oktober), meget almindelig - se mere
nedenfor
- almindelig gedeblad
(kaprifolie) springer ud
- rød hestehov blomstrer
(marts) - se mere nedenfor
- hulkravet kodriver
blomstrer - se mere nedenfor

- løgkarse dufter (stinker)
i skoven - se mere nedenfor

- almindelig milturt kan
ses ved kildevæld - se mere nedenfor
- brændenælder - se mere
nedenfor
- spiselig stenmorkel
(dødelig giftig svamp i frisk tilstand) kan findes i sandede nåleskove
- hyldetræerne springer ud
- lærketræet springer ud
- slåen blomstrer i få dage
før løvspring
- fortsæt selv
leger (parringsleg) i det
lave vand tæt ved bredden. Man kan liste sig ind på dem og se legen. Til tider
står de helt stille inde i kanten af sivene. Gydeperioden er fra marts til maj,
hvor vandtemperaturen er på mellem 2 og 12 grader. Gedden er fredet mellem 1.
april og 30. april. Mindste fangstmål er 40 cm. Den største gedde fanget i
Danmark var på 22 kg. En stor gedde vejer 5-7 kg. Gedden er Nordeuropas største
ferskvandsfisk, og den kan blive meget gammel. Gedden er altædende, og den kan
dø på grund af sin grådighed, da dens bagudrettede tænder forhindrer den i at
give slip på byttet. Den “står” fuldstændig stille på lavt vand mellem sivene og
venter på byttet. Gedden er let at kende på sin nærmest torpedoformede krop og
det brede flade hoved. Den store rygfinne og gatfinnen er placeret over for
hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor med mange spidse tænder i både
kæberne og ganen. Geddens farve varierer en del.
søger fra havet op i
ferskvand (marts-april). Glasål (ca. 75 mm når de når Europas kyster) er unge
ål, der har undergået en forvandling fra larver. Larverne er klækket fra æg, som
ålen har lagt i Sargassohavet. Herfra "svømmer" larverne 4.000-7000 km til
Europa. Turen med Golfstrømmen menes at tage 1-3 år. Glasålene bliver efter 3 år
til gulål og efter 5-10 år som gulål (ålens opvækstperiode) forvandles ålen
endnu engang og bliver til blankål. Efter ca. 10 år er ålen omkring 60 cm lang.
Kan blive op til 1,3 m lang. Ålens livscyklus er stadig omgivet med megen
mystik. Det er endnu ikke lykkedes at fange en voksen ål på dens vej over
Atlanten til gydepladserne i Sargassohavet. Det er da fantastisk spændende, at
der er så meget, vi ikke ved om ålen, en fisk alle kender. Ålens biologi,
vandringer og formering har været genstand for undersøgelser i over hundrede år.
Danske forskere (bl.a. Johannes Schmidt) har haft stor betydning for
udforskningen af ålens liv, bl.a. Dana-ekspeditionerne i 1920-1922.
Butsnudet frø
en stor brun frø (50-110
mm) lægger æg i store ægklumper i grøfter og damme. Æggene lægges i et område,
hvor solen kan komme til at skinne. På den måde opvarmes æggene. I løbet af en
halv snes dage (9-13) kommer der små haletudser frem. I begyndelsen tærer de på
en blommesæk med næring, men allerede når de er et par dage gamle, begynder de
at gnave alger af sten og vandplanter. Sidst i juni har de forvandlet sig til
små frøer, der kravler op på land.
forlader vinterdvalen. Hannerne (50-90 cm) kan være fremme i slutningen af
marts. Hunnerne (60-142 cm) kommer i sidste halvdel af april. Så sker parringen,
hvorefter de kryber hver til sit. Snogen lægger æg (10-20) sidst i juli. Ungerne
ses sidst i september. Siden september eller oktober har de sammen med andre
snoge opholdt sig på et fælles dvalested, fx i et stendige, under en træstub
eller et tilsvarende beskyttet sted. Nu spredes snogene i den nærmeste omegn, og
de holder især til i/ved fugtige, solbeskinnede områder. Snoge er meget sjældne
nord for Limfjorden. Finder du en snog eller hører om snoge i Han Herred, vil
jeg gerne modtage oplysningen om sted og tidspunkt. Send til
smn@jammerbugt.dk.
Den længste snog, som er målt i Danmark, målte 132
cm. Snoge i Danmark er normalt kulsorte eller gråsorte (næsten glatte skæl) med
to gule nakkepletter og en lysere underside. Snogen har runde pupiller. Snogen
er ikke giftig og den er totalfredet. Så nyd synet af den og lad den være i
fred.
trækker gennem Danmark
(Skagen det bedste sted) på vej til ynglepladserne i nord. Fiskeørnen er en
stor, meget slank rovfugl med mørk overside og en lys/mørk underside. En
smalvinget rovfugl med et vingefang på 145-170 cm. Længden er 55-65 cm.
Fiskeørnen kan minde om en stor måge i flugten, da vingerne er meget lange,
smalle og for det meste tydeligt vinklede. Fuglene holder i kortere perioder til
ved vore søer, hvor man kan se dem slå ned på fisk. Fiskeørnen bærer sit navn
med rette. Fiskeørnen er specialist til fiskefangst. Nogle gange under fangst
kan fuglen forsvinde helt under overfladen. Enkelte fiskeørne yngler her i
landet (1-4 par, i 2007 kun ét sikkert ynglepar), men ynglestederne holdes
hemmelige. Genindvandret omkring 1980, men kan åbenbart ikke for alvor få
fodfæste. Kommer om foråret i april-maj måned. De trækker væk igen i
august-september måned med overvintring i Afrika. Fiskeørnen er en rigtig
kosmopolit. Alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Se Rovfuglene i Danmark fra
Gyldendal 2007.
Fiskeørnen er placeret i
sin egen familie, som kun indeholder denne ene art.
ankommer fra deres
vinterkvarter i tropisk Afrika fra slutningen af marts og til maj. På vejen op
gennem Europa har de fulgt den såkaldte 9 graders isoterm, dvs. en linie som
markerer 9 graders varme i gennemsnit. Svalen er en udpræget dagtrækker, som
oftest trækker den ikke mere end 200-300 km på en dag og trækket afbrydes nogle
dage. Hannerne ankommer en til to uger før hunnerne. Trækket starter i februar.
Efterårstrækket indledes i august, men de fleste landsvaler forlader os først i
løbet af september/oktober. Længste trækafstand for en ringmærket svale i
Danmark har været på 9.631 km til Sydafrika. Den samlede træklængde for en svale
er på omkring 15.000-20.000 km pr. år plus flyvningen til fødesøgning. Alt i alt
op til 30.000 km om året. Den første landsvale i Danmark blev ringmærket i 1903
af H.C.C. Mortensen. I alt er der ringmærket 195.684 landsvaler. Kun 1.330 (0,7
%) er blevet genmeldt. Fra Dansk trækfugleatlas, udgivet af forlaget Rhodos og
Zoologisk Museum 2006.
Landsvalen overnatter forår
og specielt om efteråret i rørskove, ofte endda i meget store tal. Kan minde om
”Sort Sol”.

Svaler har lige siden stenalderen fulgt mennesket. Vores
boliger erstattede den traditionelle placering af reder på klippevægge.
Menneskets husdyrhold gav tillige en let tilgængelig fødekilde som fluer. Han og
hun landsvaler ligner hinanden. Hannen har længere ydre halefjer end hunnen.
Normalvægten er 19 gram (som en æske tændstikker). Flyvehastigheden er 50-75 km
i timen. Specialist i at fange de store flyvende insekter som fluer og klæger.
Den danske ynglebestand er på flere hundrede tusinde par. Ynglesæsonen strækker
sig fra april til og med august. Landsvaleparrene er monogame. Hanner med lange
halefjer er mere attraktive end hanner med korte, således får de langhalede
hanner først dannet par. Reden bygges som en åben skål af både hannen og hunnen.
En svalerede består af hundredvis ja tusindvis af mundfulde mudder, våd jord
iblandet plantestængler (samme teknik som anvendes til at fremstille armeret
beton). Reden fores med fjer eller hår. Svalen lægger første kuld i maj. Der
ruges i to uger. Ungerne fodres i tre uger og endnu en uge efter udflyvningen.
De fleste svalepar forsøger sig med to kuld årligt. Et svalepar fanger
gennemsnitligt op til 100.000 insekter pr. kuld unger. Ungerne fodres med en
hyppighed på omkring 15 gange i timen.
Tænk et svaleliv på 15
år er 100 gange rundt om jorden og fortæring af op til 5 millioner insekter.

ensformige sang trænger
gennem landskabet. Det er en af de første fugle, der synger, og dens sang er let
at kende. Et "tjif-tjaf" som gentages, til tider næsten i det uendelige. På
trods af navnet træffer man som regel gransangeren i løvtræer og løvbuske. Man
skal ikke regne med, at alle dyrenavne fortæller noget korrekt.
Gråstrubet
lappedykkers
parringsspil er i fuld gang
i småsøer, hvor der er godt med vegetation. Fuglene gemmer sig ofte, men netop i
parringstiden er de meget larmende med deres hæse stemmer, og man bliver let
opmærksom på dem og deres aktiviteter.
Flagermus
| vågner af deres vinterdvale,
hvor de har haft nedsat kropstemperatur.
Vinteren har flagermusene tilbragt i fx kældre,
hule træer, gamle kalkminer eller på lofter.
Efter en periode, hvor de varmer kroppen op ved
hjælp af rystebevægelser, er de klar til at
flyve ud for at fange insekter. De er sultne og
meget aktive. I Danmark kan man træffe 17 arter
af flagermus (efter Dansk Pattedyratlas, nogle
af arterne er meget, meget sjældne). Flagermus
er natdyr/skumringsdyr. |
![]() |
forlader sit
vinteropholdssted, og den kan nu ses på jagt efter insekter. Jagten finder sted
lige over vandspejlet på en sø eller et vandløb. Vandflagermusen nøjes ikke med
at tage flyvende insekter. Den snapper også insekter, som befinder sig på
vandoverfladen. Vandflagermusen forekommer over hele landet, og den er én af
Danmarks almindeligste arter, og denne art er ikke truet i øjeblikket. Mange
overvintrer i de jyske kalkgruber fx Mønsted og Daubjerg.

er en stor snegl (lungesnegl) med en skalhøjde på 30-50 mm
og en skalbredde på 32-50 mm. Den største af vore landsnegle. Forrest på hovedet
sidder der 4 tentakler. Det øverste par er forsynet med øjne, og det nederste
par bruges til at føle med. Den vågner af dvalen i april og kan træffes fx i
Langdalen. Snegle er hermafroditter, hvilket vil sige, at hvert individ danner
både ægceller og sædceller. Parringen kan foregå i april, men ses mest i maj og
juni på lune og fugtige dage. Under parringen der kan tage op til 10 timer
rejser sneglene sig lodret op og presser fodsålerne mod hinanden. På et eller
andet tidspunkt støder de en kalkpil (ca. 1 cm) ind i modparten. Under den
gensidige parring overføres sædbeholdere til den anden. Senere graver hver
vinbjergsnegl et hul i jorden, hvori den lægger 60-70 æg, som klækkes efter ca.
en måned. Vinbjergsnegle er kønsmodne i løbet af en 3-4 år og kan blive mindst 8
år gamle. Vinbjergsneglen er antagelig blevet indført til Danmark i
Middelalderen (katolske munke) fra det sydlige Europa. Vinbjergsnegle er fredede
og må ikke indsamles.

Oliebiller
er store, sorte rovbiller,
som af og til kan ses i større mængder, når de parrer sig. Billerne kravler
rundt på jordoverfladen i åbne områder, og hannerne griber fat i hunnerne under
parringen. Senere graver hunnerne små gruber i jorden og lægger op til 1.000 æg
i hver.
Kan udskille gullige, olieagtige dråber af blodvæske fra knæleddene. Giftigt. 6 arter i Danmark.
Rød
tvetand
Blomstrer (marts-oktober) i
store mængder langs vejsider og andre åbne steder. En lille 5-40 cm høj plante.
Blomsterne tiltrækker de tidligste insekter, som kan få rigeligt at spise her.
Vi mennesker stikker knap så gerne hovedet ned i blomsten. Den lugter nemlig
ubehageligt, og rød tvetand blev derfor tidligere kaldt for stinkende døvnælde.
Rød tvetand tilhører læbeblomstfamilien. Stængel og blade foroven ofte rødlige.
Blade regelmæssigt rundtakkede, de nedre stilkede, længere end brede. Kronen 1-2
cm. Overlæben 4-6 mm. Kronrøret er længere end bægeret og krumt.
Rød
hestehov
blomstrer i en klase af
rødblomstrede kurve. Plantens blomst er det første, der kommer op af jorden.
Senere kommer de store skræppeblade, som kan blive over en halv meter i tværmål.
Bladene danner sammenhængende plantedækker på lidt fugtige steder, blandt andet
ved herregårde og i parker. Oprindelig indført som lægeplante. Kaldes også for
tordenskræppe og pestilensurt. Planten har op gennem historien spillet en stor
rolle i folkemedicinen bl.a. under pestepidemien i 1300-tallet (Den sorte Død).
Næsten alle planter er hanner, og de store skræppebevoksninger klarer sig ved en
effektiv vegetativ formering, så man kan på en måde sige, at det er de samme
planter, der har stået fx ved Bratskov i hundrede af år.
dufter af hvidløg. I åbne
krat, i skovkanter og også i haver vokser nogle friskgrønne planter med hvide
blomster. Blomstrer først i maj-juni. Det er løgkarse, som har fået sit navn fra
den løgagtige lugt, der skyldes et stort indhold af løgolie, specielt i bladene.
Løgkarse har dog intet med løg at gøre, men er som navnet siger, beslægtet med
karse. Løgkarse hører til korsblomstfamilien. Planten er toårig. Første år
dannes en roset med langstilkede, nyreformede blade. Det andet år udvikles en
20-100 cm høj stængel med blade og blomster. Fint hakkede blade kan blandes med
eddike samt lidt sukker, og er et udmærket krydderi i sauce til f. eks.
lammesteg eller til en fiskesauce. Pas på med de anvendte mængder, da smagen er
meget gennemtrængende. Planten er sjælden eller manglende i Nord- og
Vestjylland.
Almindelig
milturt
står i tætte bestande ved
kildevæld og vandløb i skovene. De gullige blomster er meget små og mangler
kronblade. Det, man umiddelbart tror, er kronblade, er i virkeligheden gulgrønne
højblade, hvis farve ligesom hos kronblade skal lokke insekter til. Sjælden i
Nord- og Vestjylland.
Eng-kabbelejens
gule blomster lyser op på
våde enge ved vandløb og i grøfter. Blomsterne danner senere en række
bælgkapsler, der indeholder plantens frø. Bælgkapslerne åbner sig kun i fugtigt
vejr, så frøene kan rives løs af regnen og dermed spredes.
Hvid
anemone
tilhører ranunkelfamilien.
I en tæt bøgeskov mangler underskoven, men om foråret er der et rigt udvalg af
urter. Mange af disse urter er forsynet med oplagsnæring, der er gemt i
rødderne. De kan derfor være tidligt på vej og udnytte lyset, inden bøgen er
fuldt udsprungen. Hvid anemone er en af disse planter, og den kan dække
skovbunden som et tæt grønt tæppe fyldt med hvide blomster. Hvid anemones
svøbblade er langstilkede, 3-fligede. Blomstens er 2-4 cm bred, oftest enlig,
med 6-7 hvide blosterblade. En rigtig forårsbebuder. Giftig.
har gemt næring i sine
rodknolde fra året før. Den har så at sige sin madpakke med. Det har mange af de
tidlige forårsplanter for øvrigt også. Det gælder alle løgplanterne (vintergæk,
krokus og påskelilje). Vorterod kan formere sig med frø, stængeludløbere og små
yngleknopper. Yngleknopperne falder ned på jorden og ligger på jorden, indtil
det bliver efterår. Så spirer de og danner rødder, stængler og blade. Den næste
generation er sikret. Den gamle plante lever også videre. I nogle af dens rødder
gemmes næring, som den bruger til at danne nye skud til næste år. Vorterod
tilhører ranunkelfamilien. Bladene er langstilkede, med hjerte-nyreformede
bladplader. De gule blomster er 1,5-2 cm brede. Vorterod står tæt på fugtige
steder.
Mad
af vilde planter. De friske skud af brændenælder, mælkebøtte, skvalderkål og mange andre vilde planter er velegnede som råstoffer til suppe, salater, fyld til pandekager osv. Husk at plukke planterne et sted, hvor der ikke kan komme forurening fra bilernes udstødning eller fra marker og frugtplantager, der kan være sprøjtede. Husk, at urter plukker du på steder, hvor der er mange af dem. Lad under alle omstændigheder nogle stå.
er også gode i rå tilstand.
De nye skud er de bedste og mest velsmagende. I april-maj er den store nælde ca.
10 cm høj og ideel som grønsag. Pluk et par blade med et rask tag. Rul bladene
mellem fingrene. På den måde ødelægger du brændehårene. Du kan nu spise dit
brændenældeblad med velbehag. Alle gamle lægebøger priser brændenældens
medicinske egenskaber. Den store nælde kan blive over en meter høj. Den breder
sig ved vidtforgrenede jordstængler. Blomsterne er grønlige og ganske
ubetydelige. Brændehårene sidder både på stængler og blade. Rører man planten
knækker den yderste hårspids af, så der fremkommer en skarp kant på brændehåret.
Denne kant kan ridse hul på huden, hvorefter myresyren siver ind i huden og
giver “smerte”. Planten er meget almindelig overalt i Danmark. Stor nælde er
flerårig i modsætning til liden nælde, der er enårig. Liden nælde er også
almindelig. Den optræder ofte i haver.
Nælderne er også vigtige for mange insekter, tænk blot på nældens takvinge. Dens
larver er helt afhængige af planten.
Aktiviteter:
- lær nogle forårsplanter
at kende
- læs om stor nælde
(brændenælden)
- lav mad af vilde planter
- se på blade, lær dem at
kende efterhånden som de springer ud
- kender du musene
- udklæk haletudser
- hvem ser de første
insekter
- fuglesang
- se på fugle,
fuglekendskab
- se på måger, måger er
ikke bare måger
- det er forår, hvordan kan
du se det?
- hvem ser den første
landsvale
- hvem ser den første
flagermus
- tur til søen eller
vandhullet
- studere frøers og tudsers
udvikling
- landmandens arbejde
- fugle ved stranden
- månedens digt
- månedens sang
- månedens fugl
- månedens plante
- fortsæt selv
Noter ned, hvad du
selv ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem
oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange
interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil opdage, at naturen er
meget foranderlig fra år til år.
God arbejdslyst
Naturcenter
Tegninger Erik Petersen
|
|
||