August har navn efter den romerske kejser Augustus. Det gamle danske navn var høstmåned.

Vejret i august:
Augusts klima (landsgennemsnit):

Dagens længde er ved månedens begyndelse 15 timer og 58 minutter, og den aftager i månedens løb med 2 timer og 11 minutter.

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. august står solen op klokken 4.17 og går ned klokken 20.14.

Den 15. august står solen op klokken 4.43 og går ned klokken 19.44.

(Sommertid: læg en time til)

• Laveste temperatur i august måned er målt i 1885 og var på minus 2 grader. Den koldeste august måned var i 1902 med 12,8 grader.

• Højeste august temperatur er målt i 1975 og var 36,4 grader. Varmeste august måned var i 1975 med 19,2 grader.

• Maksimum nedbør i august er 167 mm målt i 1891.

• Minimum nedbør i august måned er 10 mm målt i 1947.

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
(Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage")

Generelt om månedens vejr: 

Er i august den første uge hed, da varer vinteren ej længe ved.

Gi`r august en masse vådt, bli`r september vejret godt.

• Peters fængsel (1.august). Regn på Sankt Peter varsler regn i resten af måneden.

• Laurentius (10. august). Gråvejr eller regn på denne dag varsler en mild og fugtig vinter. Klart vejr på Sankt Laurentius lover god høst og hård vinter.

• Mariæ himmelfart eller Maria høstmesse, ”Vor Frue dag” (15. august). Regn på denne dag varsler ni dages regn, og det er jo mindre heldigt for høsten. Som vejret er på denne dag, vil det også blive på den 8. september, der er Jomfru Marias fødselsdag.

• Hundedagene slutter (22. eller 23. august).

• Bartholomæus eller Sankt Bertils dag (24. august). De første efterårsstorme melder sig ofte omkring denne dag.

• de sorte havemyrer sværmer

• gederams blomstrer

• tornirisk kan være i gang med tredje kuld

• sommerfuglebusken, der har stor tiltrækning på sommerfugle, springer i blomst

• flodperlemuslingen gyder sine larver, der snylter på bl.a. ørred

• nu kulminerer skovmusenes yngletid

• skovrandøje (sommerfugl) har sin anden flyvetid

• i fugtige områder træffes mudderklirer på vej sydover

• hummerne parrer sig

• dagpåfugleøje begynder at flyve

• duernes kurren høres meget

• højsæson for hvepse

der er mange svaler i luften, første kuld er kommet på vingerne

• pindsvinesoen har ungerne med på sine natlige ture

• hjejlen trækker sydpå over landet

• korsedderkopperne parrer sig, det forudsætter en vis forsigtighed hos hannerne

• vældige flokke af strandskader trækker sydover langs den jyske vestkyst

• stor regnspove trækker gennem landet, ofte høres deres smukke melodiske kald

• rødspættens unger, fra februar, er nu 2-3 cm lange

• hugormen føder sine 10-15 unger, der er 15-20 cm lange og har gifttænder

• træhvepse og sabelhvepse ses på solrige dage i skoven

• engbrandbæger blomstrer

• markfirbenets unger kryber ud af æggene

• lyngen blomstrer

• rønnebærrene modnes

• toppet lappedykker forlader ynglesøerne og opsøger fiskerige søer og fjorde for at fælde

• guldbassen flyver i godt vejr

• hybenrosens hyben er ved at være modne

• den gule høstsommerfugl kommer til landet sydfra

• springbalsaminens frugter, der eksploderer ved berøring, er modne

• kantarellerne er nu almindelige

 

de første terner forlader landet

• svævefluerne eller blomsterfluerne, der kan stå stille i luften, ses overalt

• ålekvabberne parrer sig sent på sommeren, hunnen føder unger om fire måneder

• køllesværmerne (med advarselsfarver, smager forfærdeligt) ses ved vejkanter og i enge

• skovmårerne parrer sig, men får først unger om 8-9 måneder (forlænget drægtighed)

• nattergalen forlader landet

• ligustersværmerlarven kan findes i liguster og syren

• ørentviste findes i stort antal

• der er morild i havet, den stammer fra selvlysende mikroorganismer

• store flokke af hættemåger opsøger danske farvande under deres fældning

• stålormen føder sine 8-9 cm lange unger

• tagrør blomstrer med sin mørkviolette top

• hos humlebierne klækkes der nu også hanner og unge dronninger

• bøgenonnens larve er fuldvoksen

• parringstid for almindelige dværgflagermus

• hesteiglen lægger æg

• fortsæt selv

Gaffelvortemælk

er et almindeligt ukrudt. Ligesom alle andre slags vortemælk indeholder den en klæbrig mælkesaft. Den klæber til fingrene, når man trækker planterne op. Pas på ikke at sutte på fingrene bagefter. Saften er både bitter og giftig.

Skovfirbenet

føder unger nu. Skovfirbenet kaldes også for det levendefødende firben, fordi ungerne klækkes fra æggene, inden hunnen lægger dem. Alle (ikke hugorm) andre danske krybdyr lægger æg, som først klækker et stykke tid efter æglægningen. Skovfirben er meget almindelig, og det er som regel den, man møder. Træffes bedst i klitter, heder og skovlysninger, men også i moser og på skrænter. August er nok den bedste tid for firben herhjemme. De små øgler får størstedelen af deres energi direkte fra solen, jo mere sol, jo mere aktivitet. Derfor solbader firben, og man ser dem oftest i et glimt, på flugt. På regnvejrsdage ligger de i dvale.  

Stære

i tusindvis samles til fælles overnatning. Småflokke samler sig i landskabet hen under aften. Inden mørkets frembrud slutter de sig sammen i enorme flokke, der flyver til store træer eller rørskovsområder for at sove. Den fælles overnatning betyder øget sikkerhed over for fjender. Det er en meget stor oplevelse at se disse kæmpeflokke på himlen og se dem gå til ro i rørskoven.

Ørnebregnen

er udbredt over store dele af verden. Ørnebregnen er en meget stor bregneart. Dens blade kan blive næsten 2 meter lange. Herhjemme vokser den ofte på sandede jorde og normalt i tætte bestande (her bliver den sjældent over 75 cm.). Ørnebregnen er en sporeplante, og netop nu smider den sporerne, som skal vokse op til en lille forkim. På den sker der en befrugtning, og en bregneplante vokser frem fra forkimen. Ørnebregner er tidligere blevet brugt som fyld i madrasser. Ørnebregnen er almindelig i Danmark.

Kornblomsten

lyser op i kanten af marker og enkelte steder i kornmarker. Den trives især i åbne områder, hvor jorden regelmæssigt er under behandling af mennesker. Men den er gået kraftigt tilbage, fordi man har bekæmpet den som et uvelkomment ukrudt i kornet. Fremtiden tegner lysere på grund af braklægningerne i landbruget.

Nøddesnudebillen

lever på hassel, hvor den lægger æg i nødderne. Billen er 6-8,5 mm. Snuden er meget lang og med følehorn ca. midt på snuden. Larverne, som kommer ud af æggene, æder hasselkernerne og er dem, vi kender som "orm" i nødderne. Larverne er blege uden ben og ligner maddiker. Når kernen er spist, borer larven sig ud gennem skallen og efterlader et lille hul. Den forpupper sig i jorden.

Almindelig engelsød

er en lille bregne, som vokser i skove og klitter. Engelsøds blade er grønne, også om vinteren, og omkring 20 cm høje. På undersiden af bladene sidder sporehushobene. Den stiller næsten ingen krav til den jord, den skal gro i. Bladene er lidt stive og læderagtige. I tørkeperioder ruller de sig sammen uden at visne. Når det bliver fugtigt, folder de sig ud igen og står friske. Engelsød har altid været anset for en god lægeplante. Engelsød er en almindelig plante i Danmark.

Skovpadderokken

står i tætte bestande på fugtige steder i skovene. Nogle skovpadderokker kan blive næsten 80 cm høje. Mange planter er samlet på ét sted, fordi skovpadderokken formerer sig ved at sende mængder af udløbere ud, hvorfra nye planter skyder op (vegetativ formering). Skovpadderokken er langt finere og mere elegant end de andre padderokker. Dens sidegrene har også sidegrene. I Danmark vokser den hist og her. Arten foretrækker fugtig og næringsrig jord i skove.

Spiselig rørhat

(Karl Johan) er kendt som én af vores bedste spisesvampe. Den kan spises i både rå og tilberedt stand. Den kan også fryses og tørres i tynde skiver. Svampens navn stammer fra den svenske konge Karl 14. Johan, som efter sigende var meget glad for at spise den. Den er almindelig under bøg på morbund samt i granskov. Danner mykorrhiza (svamperod)  med gran, bøg og eg. Kan forveksles med Galde-Rørhat (ikke giftig, men meget bitter) og Sommer-Rørhat (meget god spisesvamp). Den er almindelig fra august, men mest i september (løvskov) og oktober (nåleskov).

Vandmændene

(øregoplerne). I de indre farvande kan havets overflade over store områder være dækket af vandmænd. Vandmænd er svage svømmere, og vind- og strømforhold driver dem let sammen i tætte bestande. Driver vandmænd ind på stranden, kan man se, at de bærer deres navn med rette. Der er kun et par procent fast stof i en vandmand, resten er vand. I denne tid forplanter vandmændene sig. Vandmænd er ikke kun mænd , der er lige så mange hunner, og æggene befrugtes inde i hunnernes mave af sædceller, der driver derind med vandet. Æggene bliver til larver, og larverne bliver til en polyp, der sætter sig fast på havbunden. Polyppen er hverken han eller hun. Polypperne overvintrer. Engang til foråret giver polyppen sig til at dele sig på tværs, så den ligner en stabel tallerkener (kun få mm). Tallerkenerne river sig løs, og hver lille tallerken er en vandmand, der efterhånden får den kendte størrelse på næsten 25 cm. Vandmænd kan brænde, men ikke os. Deres nældeceller er for små til, at de kan trænge gennem vores hud.

Ørentviste

optræder nu i stort tal. Nu er ørentvistene færdigt udviklede med hård hud, tang og fuld størrelse. Ørentviste lider af trængen til at føle fast bund ikke blot under fødderne, men mod alle dele af kroppen. Ørentviste bryder sig ikke om lys. Ørentviste er altædende, og de æder lige så gerne små insekter og mider som planter. Engang i september forsvinder ørentvistene igen. De graver sig ned for efteråret og vinteren. Nede i den lille jordhule lægger hunnen sine æg. Til næste forår bliver de til spæde unger, som der ikke lægges meget mærke til. Først til næste sommer er der en ny generation  på færde.

Aktiviteter i august:

Tegninger Erik Petersen