December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender.

Vejret i december:
Decembers klima (landsgennemsnit):

Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 24 minutter, hvorefter dagene aftager indtil årets korteste dag, vintersolhverv, som regel den 22. december, hvor den er på 6 timer og 56 minutter. Derefter begynder længden atter at tiltage med 7 minutter ved månedens slutning.

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. december står solen op klokken 8.16 og går ned klokken 15.41.

Den 15. december står solen op klokken 8.35 og går ned klokken 15.34. 

• Laveste temperatur i december er målt i 1981 og er på minus 25,6 grader. Den koldeste december måned var i 1981 med minus 4 grader.

• Højeste december temperatur er målt i 1953 og er 14,5 grader. Varmeste december måned var i 2006 med 7,0 grader.

• Maksimum nedbør i december er 140 mm målt i 1985.

• Minimum nedbør i december er 7 mm målt i 1890.

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")

December - første vintermåned.

Kold december med megen sne varsler ganske hyppigt en god og meget frugtbar sommer.

Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde.

Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul.

• Sankt Nikolaj (6. dec.). Vejret på denne dag varsler hele julemånedens vejr.

• Sankt Anna (9.dec.). Hvis det er tøvejr på denne dag, skulle vinteren som helhed blive mild.

• Grøn jul varsler hvid påske.

• Hvid jul varsler grøn påske.

• Hvid jul giver dårligt fastelavnsvejr.

• Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år.

• Tåge i julen varsler regn i 100 dage (en mild vinter).

• Nytårsaftensdag (31. dec.). Det varsler dårligt for næste års høst, hvis det regner på denne dag.

Hvad sker der i naturen?

• mange af skovens barkbiller overvintrer i særlige vintergange i barken

• hanulken vogter æg på havbunden

• i skovene strejfer mejserne om i blandede flokke

• vintersæden står med grønne spirer

• ålekvabben føder 300 - 400 unger

• dompappen viser sig i haverne

Dompap

• laksene gyder i de vestjyske åer, kun de færreste har kræfter til at svømme tilbage til havet

• er det meget koldt, tilbringer grævlingen flere døgn i sin hule

• på vindstille, solrige dage kan vintermyggene ses i småflokke

• strandkrabben lægger 200.000 æg, der sidder fast på dens halefødder

• frostmålere (små sommerfugle) er stadig aktive ved 4-5 graders varme

• fasanerne søger nattesæde i træer

• agerhønsene færdes i flokke på 10-20 fugle

• ringduer kommer nordfra, visse år i store mængder

• dammuslingen gyder

• hasselmusen (syvsoverfamilien) sover vintersøvn i hule træer, fuglekasser og lignende

• ålene graver sig ned i mudderbunden

• musvågerne ses tit på jorden, hvor de jager regnorme

• mosegrisen lever det meste af vinteren under jorden, og den afgnaver løvtræernes rødder

• rådyrets leje ses særlig nemt om vinteren, fordi både sne og løv er skrabet bort

• friske muldvarpeskud kan ses hele vinteren

• i milde vintre kan den brune rotte yngle

• vindrosler og snespurve kommer til Danmark

• uglernes skrig kan høres om natten

• ved vandløb med stærk strøm kan man se vandstæren fx ved Slette å

Vandstær

• stor flagspætte kan indfinde sig ved foderbrættet

• gråspurvene søger tæt sammen for at holde varmen

• skovhornugler fra Skandinavien og Finland kommer til landet

• mulighed for at finde overvintrede flagermus i udhuse, på lofter o.l.

• marsvinet forlader Østersøen og svømmer gennem Lillebælt

• nældens takvinge og dagpåfugleøje overvintrer ofte på lofter og i udhuse

• pattedyrenes gnav på træer og buske kan iagttages

• på søernes bund ligger frøerne i dvale

• citronsommerfuglen sidder i vinterdvale mellem lave planter

• snelopper springer rundt i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos eller på sneen

• fortsæt selv

Edderfugle flokkes på lavvandede områder i havet. De danske edderfugle overvintrer hovedsagelig i vore egne farvande. Her får de besøg af enorme mængder af trækgæster fra Fennoskandia. Her dykker de hovedsagelig efter blåmuslinger, sekundært efter andre muslinger, snegle samt krabber og fisk. En flok edderfugle er et broget syn. Spraglede gamle hanner, knap så spraglede unge hanner og brune hunner. Edderfuglen er året rundt Danmarks mest almindelige dykand. Edderfuglen er én af de største af dykænderne, 63 cm. Edderfuglen har en meget karakteristisk hovedprofil.

Egern

har en tyk vinterpels for at klare kulden. Pelsskiftet starter ved haleroden og bevæger sig fremefter. Kun hårene på halen og øerne skiftes ikke før vinteren. Vinterpelsen er lidt mere grålig end sommerpelsen.

Træløberen

har en helt speciel fødesøgningsteknik. Træløberen er en af de få fugle, som kan klatre op ad træstammer, men ikke ned. Træløberen begynder nederst på stammen og bevæger sig på spættemanér med halen som støtte rykvis opad, normalt i en spiral. Når den er nået et stykke op, flyver den videre til foden af et nyt træ osv. Træløberen lever fortrinsvis af insekter og spindlere (edderkopper og mejere). Fuglen er normalt meget tillidsfuld. I vintertiden ses træløberen ofte i mejseflokke, såkaldte mejsetog.

Birketræernes bark

adskiller sig ved deres hvide farve fra de øvrige træers bark. Farven skyldes harpiks- og luftfyldte rum i barken. Barken skræller af i flager, fordi den består af lag af tyndvæggede og tykvæggede celler, som let skilles fra hinanden. I Danmark vokser bl.a. dunbirk og vortebirk. Dunbirk vokser gerne på fugtig bund, og vortebirk vokser gerne på tør bund. Begge arter bliver omkring 25 meter høje. Dunbirken var blandt de første træer, der indvandrede efter istiden for ca. 10.000 år siden.

Halsbåndmusen

er en fremragende klatrer, som ofte overtager fuglenes redekasser om vinteren. Tømte blommekerner, kirsebærsten og hasselnødder er tegn på, at musen har fundet et bo eller en ædeplads, som er godt beskyttet mod fjender.

Sangsvaner

er vintergæster i Danmark, hvor de kan ses i store flokke både i vand og på land. Ofte går fuglene rundt på marker for at finde noget at spise. På markerne ud mod Limfjorden kan der ses store flokke. Sangsvanerne har lært at finde nye fødekilder i landbrugslandet, for eksempel i form af vintersæd og raps. Sangsvaner yngler nord og øst for Danmark. I flugten bruger sangsvanen sin smukke og markante stemme, der kan høres langt væk. Sangsvanen har ingen vingelyd. Sangsvanen har gult næb, det har knopsvanen ikke. De er af samme størrelse, 155 cm. Sangsvanen holder normalt halsen strakt, det gør knopsvanen ikke. Sammen med sangsvaner kan der også ses pibesvaner. Enkelte sangsvaner er begyndt at yngle i Danmark.

Skovhornugler

fra Skandinavien og Finland kommer til Danmark. Nogle steder samles de på fælles overnatningssteder. Uglerne sidder lidt spredt, men alligevel inden for et afgrænset område. De samme områder benyttes år efter år. På nogle overnatningspladser kan der sidde op til 30 ugler. Lige før det bliver rigtig mørkt, flyver uglerne ud på jagt efter mus. Skovhornuglen kan kendes på de lange fjerhorn og har orangegule øjne. Uglens overside er brun, og undersiden er lyst gulbrun med mørke sildebensmønstre. Skovhornuglen er en ret almindelig ynglefugl i Danmark.

Bladmosdyr

findes ofte i opskyl på stranden, og især langs den jyske vestkyst. Mosdyr findes fra lavt til dybt vand, meget almindeligt i Nordsøen. Bladmosdyr kan umiddelbart ligne alger. Dyrene, der er ganske små, filtrerer føde fra vandet. Bladmosdyrene kan danne op til 15 cm høje kolonier og blive flere år gamle. De lugter af citron. I den kolde årstid vokser mosdyrene næsten ikke.

Musvåger og fjeldvåger

fra nord er kommet til Danmark for at tilbringe vinteren på åbne marker og enge. Man ser dem ofte sidde på udkig på en hegnspæl. Her bliver de let opdaget af krager, som ikke lader dem i fred, før de flyver bort. Musvågen er Danmarks almindeligste rovfugl. Ca. 5000 ynglepar.

Fjeldvågen yngler ikke i Danmark, men ses på trækket. En del fjeldvåger overvintrer her i landet, og de kan ses over det meste af landet. I år, hvor der ikke er mange lemminger (gnavere) mod nord, kan der næsten være invasion af fjeldvåger her i landet. Fjeldvågen kaldes også vintermusvåge og låddenbenet musvåge.

Hvinænder

I søer og på lavvandede havområder ligger flokke af hvinænder. Man kan allerede nu se de sorthvide hanner gøre kur til hunnerne. De lægger hovedet bag over ryggen, mens de svømmer omkring hunnerne. Når hvinanden flyver op, hører man en hvinende lyd, som har givet fuglen navn.

Heksekoste

Nu, hvor birketræerne har tabt løvet, er det let at se de såkaldte heksekoste. Det er store klumper af sammenfiltrede grene, som skyldes vækst fra masser af knopper. Heksekosten opstår, når en bestemt svamp angriber træet og stimulerer dannelsen af knopper.

Snelopper

springer omkring i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos eller på sneen. Hvis man forsøger at fange dem, bliver de ellers så livlige dyr pludselig rolige. De forsøger at undgå fjender ved at foregive, at de er døde.

Bøgen

har ikke alle steder tabt bladene. De bliver siddende indtil foråret på unge bøge og på de nederste grene af store træer. Også bøgehække beholder bladene om vinteren. De visner og danner et tæt brunt løvhang, som mange fugle har glæde af. Fuglene kan søge beskyttelse mellem bladene, når de skal hvile og sove. Bøgen er Danmarks nationaltræ. Den indvandrede allerede i den yngre stenalder.

Aktiviteter i december:

Tegninger Erik Petersen