Denne måned har navn efter en stor romersk renselsesfest, som blev fejret i denne måned. Det gamle danske navn er blidemåned. Forstavelsen blid betyder i dette tilfælde lys, hvid (sne).

Vejret i februar:
Februars klima (landsgennemsnit):

Dagens længde er ved månedens begyndelse 8 timer og 35 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med hele 2 timer og 3 minutter.

Solens op- og nedgangstider:
Den 1. februar står solen op klokken 8.06 og går ned klokken 16.41.
Den 15. februar står solen op klokken 7.37 og går ned klokken 17.11. 

Solen begynder at stå lidt højere på himlen. Solen skinner også mere, og nedbøren er den laveste i hele året. Der er klare frostdage, hvor det er med at komme ud og nyde vejret, selv om det kan være hundekoldt. Februar er årets koldeste måned. Den eneste måned med gennemsnitstemperaturer på minusgrader, selv om der er færre frostdøgn i denne måned end i januar.

·       Laveste temperatur i februar måned er målt i 1942 og er på minus 29 grader. Koldeste februar måned var i 1947 med minus 7,1 grader.

·       Højeste temperatur i februar måned er målt i 1990 og er på 15,8 grader. Varmeste februar måned var i 1990 med 5,5 grader.

·       Maksimum nedbør i februar er på 109 mm og målt i 2002.

·       Minimum nedbør i februar er på 2 mm målt i 1932.

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")

Mild februar varsler kulde i påsken.

I februar vi helst vil se heftig blæst og megen sne.

Kold februar lover en god vækstsæson.

Lun februar lover kølig marts.

Regn i februar varsler frost i marts.

Falder der kun lidt sne i februar, må vi belave os på kulde i maj.

Når januar er mild og februar er lun, bliver marts kølig.

- Kyndelmisse eller Mariæ renselse (2. feb.) er en af de store og vigtige “vejrdage”.

  Grøn kyndelmisse lover kold påske.

  Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe vil den græde bagefter.

- Blasius (3.feb.). Det er et godt varsel, hvis det blæser kraftigt på denne dag, for så vil vinteren   snart være forbi, og samtidig vækker blæsten alle dyr, der sover vintersøvn.

- Dorothea (6.feb.). Dorothealiljen og vor almindelige vintergæk må meget gerne springe ud nu. Det  er nemlig et varsel om tidlig vår.

- Sankt Mathias (24. feb.). Som vejret er denne dag, vil det holde sig i de kommende fyrre dage.

Hvad sker der i naturen?

de første stære kommer til landet

• skrubtudsen overvintrer i en underjordisk hule

• erantis dukker frem 

• konksneglen lægger æg i gule kapsler, samlet i store klumper

• ringduerne kan vise deres karakteristiske bølgeflugt, der afbrydes af klap med vingerne

• pindsvinet ligger i dyb vintersøvn med en legemstemperatur på 2-6 grader

• duehøgen besætter territorium

• salamandrene overvintrer i huler i jorden, under tuer og lignende

• harens parring kan iagttages i de tidligste morgentimer

• galhvepse kommer frem af de store egegaller

• grågåsen ankommer fra vinterkvarteret i Sydvesteuropa

• ravnen har i de senere år spredt sig, og dens "honk-honk" høres flere og flere steder

• haren får årets første killinger, hvis vinteren har været mild

• med den første mildning i vejret begynder agerhønsenes vinterflokke at gå i opløsning

• anemonens spirer er allerede store under det nedfaldne løv

• grævlingen får 2-4 unger

de første ryler indfinder sig ved kysterne

• egernet får unger

• fiskehejrer kan ses ved deres kolonier

• vintergæk blomstrer

• fortsæt selv

Hættemågen
skifter udseende. Hele vinteren har den haft næsten hvidt hoved, bortset fra en mørk plet bag øret. Nu får den sin chokoladebrune hætte, der dækker det meste af hovedet, og som indgår som en vigtig del af det kropssprog, hættemågen benytter sig af i yngletiden. Hættemågerne optræder ofte flokvis og yngler i store kolonier, nogle med flere tusinde reder. Hættemågen er meget alsidig i valget af føde. Den bruger meget tid med at lede efter regnorme og insekter på marker og græsplæner. Om efteråret følger den efter ploven, og den kan i sommertiden flyve lavt hen over de grønne marker på insektjagt, eller på svalemaner jage sværmende insekter højt til vejrs. Hættemågen er succesrig. Den har været i stand til at tilpasse sig en foranderlig verden lige som mange andre måger.

Viben ankommer. Viben er en af forårets tidligste budbringere. Det er en flot vadefugl med nakketop og sin karakteristiske flugt. Den kan være her allerede sidst i februar, om vejret da ellers vil. Viben er en vejrfugl, og det vil sige, at den kommer, når vejret er i orden. Viben har ikke været så langt borte, normalt i Kanalegnene. Nogle småflokke kan i milde vintre endda blive her i landet. Forlader det milde vejr landet, gør viben det normalt også. Få dage efter at vibehannen er fremme, finder den sig et passende territorium, som den reserverer for sig og sin kommende mage. Den fortæller også andre vibehanner, at dens valg er faldet på netop denne jordlod. Den går på vingerne og med sin mærkelige flyvemåde, fortæller den de andre hanner, at området er besat. Flyvemåden kan minde om en kæmpesommerfugl, som basker hid og did over marken, og under flugten fortæller viben, hvem den er med et højt og pibende "vi-ip, vi-ip". Parrene dannes først om en måneds tid.

Almindelig ene
er det eneste grønne på heder, bakker og overdrev. Enen er køn og meget karakteristisk. Enens bær er egentlig en slags kogler, der blot er kødfyldte. Det ejendommelige ved disse bær er, at de er 2-3 år om at modne. De umodne er grønne, mens de modne er blåsorte. Enen blomstrer i maj-juni. Enen er tvebo (særbo), det vil sige, at der findes både hunplanter og hanplanter. Dens bær anvendes som krydderi i forskellige sammenhænge. Enebær anvendes som smagsstof i blandt andet gin og genever. Til rygning af fisk og kød kan enebærkviste anvendes til at give røgvaren en særlig aromatisk smag. Enebærtræet er et meget udbredt nåletræ i Europa. Det tilhører cypresfamilien. I Norden udvikler enen sig efter jordbundsforholdene til buske og småtræer. Vi synger jo således om at “gå rundt om en enebærbusk”.

Husmåren
ses sjældent. Til gengæld er der mange, som hører den på loftet. Selv nyere huse kan få besøg af en mår på loftet. Det er langtfra altid, at den gør stor skade, men selvfølgelig kan den nataktive mårs larmen være generende. Husmåren er i dag udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og en række mindre øer. Husmåren har siden 1950érne bredt sig fra de oprindelige opholdssteder på gårde til bymæssig bebyggelse, og er i dag er husmåren flere steder meget almindelig. Skovmår og husmår ligner hinanden meget, og det kan være svært at kende forskel på de to mårer.

Natuglen
er midt i parringstiden, og det går ikke stille af. Skarpe skrig og klangfuld tuden bryder nattestilheden. Man hører især uglerne fra skumring og indtil midnat, men også tidligt om morgenen lader de stemmerne høre. De uhyggelige lyde blev tidligere tolket som varsler om død. I dag ved vi bedre, men lydene kan stadig få det til at gyse i folk.

Almindelig østershat
er en af vinterens få svampe. Den er almindelig. Hatten er op til 20 cm, og den har hvide, langt nedløbende lameller. Hovedsæsonen er fra oktober til ind i december og i frostfrie perioder i vinterens løb frem til april. Den dukker op i klynger på træstammer. Som regel findes den på døde eller døende bøgestammer, men den vokser dog også på mange andre løvtræer og også på nåletræ. Den vokser ofte flere meter til vejrs. Almindelig østershat er en god spisesvamp, og den er i stigende grad blevet genstand for kommerciel dyrkning. Man kan selv dyrke den i haven på gamle træstammer eller på halmballer.

Ræven

Vinternattens stilhed brydes af og til af en hæs gøen, en slags bjæffen. Den minder om en hunds gøen, men har ikke den samme klang. Det er ræve, som gør (parringsskrig). De er nu midt i parringstiden. Slægten skal føres videre. I denne tid løber rævene mere rundt end sædvanligt, og de jager hinanden under stor ståhej.

Gravand
er en broget og iøjnefaldende fugl. De første gravænder dukker op langs kysterne. Gravænderne har været en tur i det tyske og hollandske vadehav, ja nogle har været helt i Nordfrankrig for at overvintre på et sted med tilstrækkelig føde. Nu er de trukket tilbage til ynglepladserne, hvor man kan se kurmageriet begynde. Gravanden yngler i huller, lige fra rævegrave til gamle hundehuse. Gravanden er i Danmark en ret almindelig ynglefugl og ret almindelig træk- og vintergæst.

Hassel
har store rakler. Det er blomsterstande, som indeholder hanblomster. Når man rører ved dem, kan man se blomsterstøvet brede sig i luften. Hvis støvet rammer et af de røde støvfang fra hunblomsterne, som sidder skjult i knopper, befrugtes hunblomsten. Efter befrugtningen begynder dannelsen af de hasselnødder, som vi kan plukke senere på året.

Lækatten
jager både sommer og vinter, men i skiftende dragt. I vintertiden er pelsen skinnende hvid, med undtagelse af halespidsen som er sort. Lækatten bliver som det eneste pattedyr helt hvid om vinteren. Halespidsen er sort både sommer og vinter. I vinterdragten er der mange, der kalder lækatten for hermelin. Hermelin er egentlig en buntmagerbetegnelse for den hvide vinterdragt med den karakteristiske, sorte halespids. Lækatten findes vidt udbredt i Europa. Der er stor forskel i vægt og størrelse mellem hanner og hunner. Hannerne er de største.

Aktiviteter i februar:

Tegninger Erik Petersen