Den første måned i året er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var udstyret med to ansigter, et gammelt og et nyt, så han kunne se både tilbage til fortiden og ud i fremtiden. Månedens gamle danske navn glugmåned er afledt af ordet glug, som betyder kighul. Det der kigges ind i, er naturligvis det nye år. I Danmark blev januar først årets første måned fra begyndelsen af 1300-tallet.

Vejret i januar:
Januars klima (landsgennemsnit):

Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 4 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med 1 time og 31 minutter.

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. januar står solen op klokken 8.53 og går ned klokken 15.52.

Den 15. januar står solen op klokken 8.44 og går ned klokken 16.14.

Den 30. januar står solen op klokken 8.22 og går ned klokken 16.45.

• Laveste temperatur i januar måned er målt i 1982 og var på minus 31,2 grader. Absolut laveste temperatur i Danmark. Koldeste januar måned var i 1942 med minus 6,6 grader.

• Højeste januar temperatur er målt i 2005 og var på 12,4 grader. Varmeste januar måned var i 2007 med 5,0 grader.

• Maksimum nedbør i januar er 122 mm målt i 2007.

• Minimum nedbør i januar er 6 mm målt i 1996 og 1997.

• Det koldeste år, der hidtil er registreret, var 1879 med en gennemsnitstemperatur på 5,9 grader.

• Det varmeste år, der hidtil er registreret, var 2007 med en gennemsnitstemperatur på 9,5 grader.

• Det vådeste år, der hidtil er registreret, var 1999 med 905 mm nedbør.

• Det tørreste år, der hidtil er registreret, var 1947 med 464 mm nedbør.

Gamle danske vejrvarsler:

(Fra Ib Askholm: ”Gamle danske vejrvarsler” og Ruth Gunnarsen: ”Vore gamle kalenderdage”)

Generelt om månedens vejr:

Kraftigt snefald i januar varsler en god høst.

Megen regn i januar gør marken bar.

Tør januar varsler ganske ofte en våd juli.

Når januar og februar er milde, bliver marts kølig.

Blæst i januar varsler en mild marts måned.

Mild januar lover frost i marts og april.

Mildt vejr i januar er ikke noget godt varsel for den kommende vækstsæson.

- Nytårsdag (1. jan.). Som vejret er på denne dag, således skal det også blive på Sankt Hans dag.

- Nytårssolskin varsler et frugtbart år.

- Hellig tre kongers aften (5. jan.). På denne aften skulle landmanden og havemanden kunne tage

   varsel for årets høst af bælgfrugter.

- Fabien og Sebastian (20. jan.). På denne dag begynder væskerne ifølge gammel folketro at stige i

   både urter, buske og træer, foråret er på vej.

- Vincentius (22. jan.). Megen sol på denne dag varsler, at vinteren snart vil være forbi.

Hvad sker der i naturen?

fuglekongen er ofte den eneste fugl, der høres i granskoven om vinteren

• mariehøns sidder tæt sammen på beskyttede steder
• vandranunkel og andre vandplanter fortsætter deres fotosyntese, indtil isen lukker lyset ude
• halemejserne færdes om vinteren i små familieflokke

Halemejse

Klik på billedet for at se en forstørret udgave

Klik på billedet for at se en forstørret udgave

• chance for at se havørne og kongeørne

• mange måger søger ind til byerne

• vintereg har som regel visne blade siddende hele vinteren

• asketræerne bærer stadig store klaser af nødder

• bjergand, sortand og fløjlsand overvintrer i danske farvande

• Sortand

• vandedderkoppen overvintrer i et luftfyldt tomt sneglehus

• sortspættens aktivitet røber sig ofte på sønderhuggede træstubbe

• kernebideren, med det store næb, kan vise sig i haverne

• kaprifolium (gedeblad) har ofte grønne blade selv i frostvejr

spurvehøgen kommer ofte på besøg ved havens foderbræt

• kvalkved står med lysende røde frugter

• mosehornugler, der jager om dagen, er af og til gæster fra Skandinavien

• rævene parrer sig nu og ind i februar

• på frostsikre steder overvintrer gedehamse dronninger

• blå kærhøg, gæst fra Sverige, ses undertiden flyve lavt hen over marker og enge

• guldøje overvintrer ofte i vore huse

• dværgfalken er kommet til landet

• skøjteløbere er gået på land for at overvintre under sten eller mos

• Danmarks største måge, svartbagen, ses ved mange kyster

• fortsæt selv

Kragefugle som gråkrager, råger og alliker fra et stort område samles hver aften og overnatter sammen. De sidder i de samme træer år efter år. I timerne før de går til ro, samles de i småflokke i det omgivende landskab, for så at flyve til overnatningspladsen kort inden det bliver mørkt. De store sorte fugle kan lede tanken hen på Hitchkocks gyser “Fuglene”.

Skovmyrernes
tuer ser tilsyneladende uddøde ud. Men det skyldes kun, at myrerne holder sig nede i jorden. Myrerne dør, hvis de udsættes for et par graders frost. I tuens dybeste dele bliver der aldrig frost, fordi bakterier og svampe her producerer varme, når de omdanner døde plantedele.

Stor skallesluger
gæster søer og lavvandede saltvandsområder (mindre end 10 meter vanddybde) i vinterhalvåret (op til 21.000 fugle). Her er den efter troldanden den talrigeste dykand. Det er som regel hannerne, man ser først. Deres lyse dragt kan ses på lang afstand. Alt efter hvordan lyset er, skifter den fra flødefarvet til svag lyserød. Hannen har mørkegrønt hoved og rødt næb. Hunnen er grå med rødbrunt hoved med top i nakken samt rødligt næb. Danmark har en lille ynglebestand på omkring 5o par. Stor skallesluger er den største af vore dykænder. En slank, langstrakt and med et langt, tyndt næb. Den ligger dybt i vandet. Finder føde under dykning. Byttet, fisk, observeres tit på forhånd ved at fuglene stikker hovedet under vandet. Ofte jager flere fugle sammen på linie. I marts starter forårstrækket mod ynglepladserne i Nordeuropa (Skandinavien og Finland).

Dyrespor
Når landet ligger med sne, er det tid at gå ud og se efter dyrespor. Sporene fortæller om dyrenes færden. Man kan nemt lære de forskellige spor at kende. Den bedste sporsne er finkornet tøsne på et jævnt, fast underlag. Udtørrede vandpytter på skovstier kan også give meget fine aftryk.

Se eksempler på dyrespor på www.picasaweb.google.dk/naturcenterfosdalen

Fugleflokke
Nordpå er det ofte så koldt, at mange dyr har svært ved at finde føden. Nogle overlever ved at flyve andre steder hen. Derfor kommer store fugleflokke i denne tid til Danmark. Vinteren er fugleflokkenes tid. Nogle fuglearter holder kun sammen med deres artsfæller, men det er også almindeligt, at arterne blander sig med hinanden. Hvorfor slutter fuglene sig sammen i flokke? Fugle i flok kan se, hvem der har held med at finde føde, og kan så søge til de samme områder. De kan også anlægge en fødesøgningsadfærd magen til den, der giver succes. Fugle i flok får mere tid til fødesøgning, fordi der er flere individer til at holde vagt. Dukker der en fjende op, er det også en fordel at være i flok. Fjenden bliver forvirret over de mange fugle og har svært ved at bestemme sig for et bestemt bytte. Prøv selv at lave en række små iagttagelser og undersøgelser på fugleflokke. Se på flokkens størrelse. Størrelsen afhænger blandt andet af, hvilken art der er tale om. Kvækerfinker optræder ofte i enorme flokke. Se på flokkens artssammensætning. Forskellige mejsearter slutter sig ofte sammen, men også træløber, spætmejse og fuglekonge slutter sig til de blandede mejseflokke. Se på flokkens hierarki. Inden for flokken kan der være en rangorden, hvor de stærke dominerer de svagere. I blandede flokke af drosler kan man se sjaggere dominere de mindre vindrosler. Se på flokkens kønsfordeling. Ofte er der forskel på antallet af hanner og hunner. Se på parringsadfærd. Flokke af andefugle er ideelle. Prøv at følge med i parringsspillet hos gråanden. Se på fødesøgningsadfærd. Andefugle er gode til iagttagelse. Nogle snadrer i overfladen, andre vender enden i vejret, og atter andre dykker ned til bunden efter føde. 

Klik på billedet for at se en forstørret udgave

Østersømuslinger
i store mængder sidder nedgravede i sandet i de lavvandede områder langs mange af vore kyster. Muslingerne sidder i de øverste 5 centimeter sand, og der kan være ikke mindre end 150 på én kvadratmeter. Østersømuslingen filtrerer vandet og opsamler på denne måde føden, som især består af bakterier.

Korsnæbbene
har travlt i vore nåletræsplantager med en ny ynglesæson. Korsnæb er nåleskovens fugl. I dag yngler der korsnæb i alle større granplantager, men antallet varierer meget. Netop nu er granernes frø modne og lette at få fat på, fordi koglerne er begyndt at åbne sig. Ungerne fodres med frøene, og det er en meget næringsrig føde. Omkring en tredjedel af granfrøene består af fedt, og de er derfor et virkeligt energirigt foder på den kolde årstid. Der forekommer tre arter af korsnæb hos os, og de har delt ressourcerne imellem sig. Stor korsnæb er specialist i de kraftige fyrrekogler. Lille korsnæb, som er den hyppigste ynglefugl, tager grankogler, mens Hvidvinget korsnæb, der er en sjælden vintergæst, foretrækker de bløde lærkekogler.

Klik på billedet for at se en forstørret udgave

Sjaggere fra Skandinavien flyver rundt i flokke i haverne for at søge føde. Har man ladet æblerne hænge på et træ, kan man være sikker på at få et besøg. I løbet af en dag kan en sjaggerflok tømme et træ fuldstændig for æbler. Det er noget, der ikke går stille af. Fuglene skræpper ivrigt.

Frøspredning
Når det blæser, spredes en lang række plantefrø. Mange planter står endnu som visne vinterstandere, og når vinden ryster dem, kastes nogle af plantens frø. Frøspredning lettes, hvis der har været fugle på besøg. Fugle, som for eksempel stillitser, spiser nogle af frøene, men løsner samtidig andre. Nogle frø er forsynet med dun, som vinden tager fat i. På den måde kan frøene spredes over store afstande.

Aktiviteter i januar:

Tegninger Erik Petersen