Denne måned har fået sit navn efter den romerske gudinde Maja, der værnede om naturens fremgang og vækst. Månedens gamle danske navn er blomstermåned.

Vejret i maj:
Majs klima (landsgennemsnit):

Dagens længde er ved månedens begyndelse 15 timer og 15 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med 1 time og 48 minutter.

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. maj står solen op klokken 4.30 og går ned klokken 19.45.

Den 15. maj står solen op klokken 4.02 og går ned klokken 20.11.

(Sommertid: læg en time til)

• Laveste temperatur i maj måned er minus 8 grader målt i 1900. Koldeste maj måned var i 1902 med 8,1 grad.

• Højeste temperatur i maj måned er 32,8 grader målt i 1892. Varmeste maj måned var i 1889 med 13,8 grad.

• Maksimum nedbør i maj er 138 mm målt i 1983.

• Minimum nedbør i maj måned er 9 mm målt i 1959.

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
(Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage")

Generelt om månedens vejr: (sidste forårsmåned)

• Varm maj varsler intet godt for hverken vækster, dyr eller mennesker, for: ”Majkulde gør laderne fulde” og ”Hvis det i maj er køligt og råt, fylder hø og korn i laden godt”.

• Tør marts, fugtig april og kølig maj giver fyldt kælder og lade.

• Regn i maj varsler god høst, samt en tør juni og september.

• Hagl i maj varsler haglbyger resten af året.

• Torden i maj lover intet godt.

• Voldersmisse eller Valborg dag (1. maj). Lige så mange dage som lærken synger før  

• Voldersmisse, lige så mange dage vil den græde derefter.

• Er det tørt på Valborg dag, bliver det meget tit en dårlig sommer.

• Korsmisse eller Korsets genfindelse eller Korsmesse om våren (3. maj). Korsmisses vejr varsler, hvorledes vejret i store træk vil arte sig resten af sommeren, og det er et skidt sommervarsel, hvis landsvalen endnu ikke er kommet.

• Hellig tre bønder (12. maj). Nattergalen skal helst begynde at synge på denne dag, hvis det sene forår og sommeren skal blive ”rigtig”.

• Urbanus eller Sankt Urban (25. maj). Hvis det blæser på Sankt Urban, kan vi vente meget stormvejr resten af året. Regn på dagen varsler et dårligt vækstår.

Hvad sker der i naturen?

gøgen ankommer

• kastanjetræerne springer ud

• mursejleren ankommer fra Sydafrika

• hassel og birk springer ud

• gravanden ruger i en hule i en skrænt, f.eks. i en forladt rævegrav

• nu blomster rødgranerne, med røde hunblomster og gule hanblomster

• nattergalen ankommer

• firbenene parrer sig, hannen bider sig fast i hunnen under parringen
• elm springer ud

bøgen springer ud

spætmejsen er ved at lægge sine 6-8 æg

• slåen springer ud

• natpåfugleøjets han flyver for at finde frem til hunnerne, han kan lugte dem på flere km´s afstand

• mælkebøtterne kulminerer

• hvepsevågen ankommer fra Afrika

• brushanerne kæmper på strandengene

• knopsvanen begynder at lægge 5-6 æg (rugetiden er 35 døgn)

• grøniriskhunnen ruger på 5-6 æg (hannen fodrer hende i rugetiden)

• forglemmigej blomstrer

• den gule engblomme blomstrer

sanglærkernes sang er den første, der lyder om morgenen, ofte allerede kl. 2

• frugttræerne blomstrer

• de unge laks vandrer ud i havet

• bøgeloppen lægger sine æg i det nyudsprungne bøgeløv

• stor konval blomstrer

• egen springer ud

• strandtudsen høres på stille aftener

• muldvarpen føder sine unger

• agerpadderokke står med sine brune "aks"

• almindelig guldsmed er en af årets første guldsmede

• salamandrene lægger æg

• løvfrøen kommer frem

• nu begynder gøgen at lægge sine æg i fremmede reder (10-15 reder kan blive hjemsøgt)

• mildt vejr (efter regn) parrer havesneglene sig, æggene graves ned

• kronhjortenes kalve fødes i disse dage

• korsedderkoppens unger klækkes af æggene, i den første tid holder de tæt sammen

• rådyret føder sine to hvidplettede lam

• zebraedderkoppen parrer sig, forud går en parringsdans i zigzag

Grævlingens unger

forlader hulen for første gang. De 2-3 eller måske endnu flere unger, fodres med opgylpet føde, efter at moderen er holdt op med at give dem mælk. Når de er omkring tre måneder gamle, følger de moderen på hendes natlige søgen efter føde.

Havternerne

har nu samlet sig i kolonier langs kysterne. De er vendt tilbage fra en vintertur til områder omkring Antarktis og lægger to æg i en lille fordybning i sandet. Æggene er godt camouflerede med prikker og er næsten ikke til at få øje på.

Aurora

sværmer i åbne områder, f.eks. på enge eller langs skovbryn. Det er hannen, som har de let genkendelige orangegule vingespidser. Hunnen er næsten hvid og kan forveksles med en kålsommerfugl. Man kan imidlertid kende den på bagvingernes grågrønne, marmorerede farve.

Natuglen

er en af de første fugle, der får unger på vingerne. De dunede unger sidder i træerne og venter på, at forældrene kommer og fodrer dem med mus. Selvom en natugleunge ser forladt ud, er det meget sjældent tilfældet. Lad ungen sidde i fred, forældrene skal nok komme og tage sig af den.

Stor fladstjerne

lyser op i skovkanterne. Planten egner sig godt til at vokse sådanne forblæste steder. Den har en sej stængel. Prøver man at rive den over, opdager man, at især den centrale del af stænglen er forbløffende stærk.

Liljekonvaler

i skovbunden frister til, at man plukker en buket eller tager et par opgravede eksemplarer med hjem til haven. Modstå fristelserne og lad dem stå, så de også kan glæde andre gæster i skoven. 

Digesvalen

graver en gang på omkring 1 meters længde i en skrænt. For enden af gangen laves et redekammer, hvor æggene lægges. Digesvaler yngler i kolonier, og der er ofte flere hundrede reder i en skrænt.

Anemoner

dækker skovbunden. De danner ofte et tæt og dominerende tæppe. Anemonernes blomster lukker sig om aftenen og i dårligt vejr, så blomsterne beskyttes mod dug og regn.

Admiraler

dukker op. Det er sommerfugle, som kommer flyvende helt fra Sydeuropa. Disse indvandrere bliver forældre til den nye generation af admiraler, som kommer frem i sensommeren.

Hættemågernes unger

klækkes. Der er stor aktivitet i mågekolonierne nu, hvor ungerne skal fodres. Ungerne forlader snart reden, og i løbet af 5-6 uger er de flyvefærdige.

Grågæssene

svømmer rundt med flokke af unger. Både hannen og hunnen tager sig af at beskytte de dunede unger, men føden må ungerne selv finde. Hvor der er mange grågæs, sker det, at gæssene "stjæler" unger fra hinanden. Det er forklaringen på, at en flok med 5 unger måske pludselig forøges med 2 halvstore unger. 

Hundestejle

I søer og damme vogter hannen af den trepiggede hundestejle sit territorium. Hannen har knaldrød bug og reagerer aggressivt på andre hanner med rød bug. Ja, selv et stykke rødt pap, som man stikker ned i vandet, kan blive angrebet. Hannen bygger en rede, og lokker en hun til at lægge æg i den. Derefter passer han æg og unger. 

Mariehøns

æder bladlus. Både de voksne mariehøns og deres larver lever af bladlus, og de æder mange hver dag. Mariehøns har ikke mange fjender. De er ellers lette at få øje på. Men de stærke farver er netop en advarsel til fugle og andre dyr, som kunne tænkes at æde dem. I naturen er der mange andre giftige og uspiselige insekter med stærke advarselsfarver, f. eks. hvepse. Mange uskadelige insekter har tilsvarende stærke farver. På den måde "snyder" de deres fjender, som lader dem være i fred, fordi de ser farlige ud.

Aktiviteter i maj:

Tegninger Erik Petersen