Denne måned har navn efter den romerske krigsgud Mars. I den gamle romerske kalender indtil 153 f. Kr. var det den første måned i året. Det gamle nordiske navn for marts var thormåned eller thordmåned efter den nordiske krigsgud Thor.

Vejret i marts:
Marts klima (landsgennemsnit):

Dagens længde er ved månedens begyndelse 10 timer og 38 minutter, og den tiltager i månedens løb med 2 timer og 24 minutter. Det er også jævndøgnsmåned, forårsjævndøgn. Den 21. marts er dag og nat lige lange.

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. marts står solen op klokken 7.04 og går ned klokken 17.41.

Den 15. marts står solen op klokken 6.28 og går ned klokken18.10.

(Sommertid: læg en time til.)

·       Minimumstemperatur i marts måned er minus 27 grader målt i 1888. Koldeste marts måned var i 1942 med minus 3,5 grad.

·       Maksimumstemperatur i marts måned er 22,2 grad målt i 1990. Varmeste marts måned var i 1990 med 6,1 grad.

·       Maksimum nedbør i marts er på 100 mm og målt i 1978.

·       Minimum nedbør i marts er på 7 mm målt i 1918 og 1969.

Det er i denne måned foråret rigtigt starter. Marts er en overgangstid.

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
(Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage")

Generelt om månedens vejr:

Mild januar og lun februar giver ifølge folketroen meget hyppigt en kold marts måned.

Tordenvejr i marts, spår sne og kulde i maj.

Megen tåge i marts varsler rimfrost i april samt en våd og noget kølig sommer.

Svaler i marts varsler en varm sommer.

Marts er aldrig ringere, end at den dog bringer ni gode dage.

- Simplicius (2. marts). Dagens vindretning vil med ganske stor sandsynlighed holde sig i hele det 

   kommende kvartal.

- Fyrretyve riddere (9. marts). Blæsevejr på denne dag varsler megen blæst indtil høst.

- Gregorius (12. marts). Gregorius tø er bedre end fireogtyve læs hø.

- Mariæ bebudelse, “Vor Frue dag”(25.marts). Det lover god vækst, hvis viben nu har lagt tre eller måske endda fire æg.

Naturen i marts

 - se mere nedenfor = omtales yderligere

Fisk

Skrubber svømmer ind på lavt vand for at gyde æg og sæd - se mere nedenfor

	Ålene er omsider fremme på deres gydepladser i Sargassohavet
Gedderne går ind på meget lavt vand for at gyde, normalt hvor der er tagrør og masser af siv

Havørreden trækker ud i havets saltvand

Stenbiderne kommer ind til kysten og den grønlige hun (kvabso) lægger æg ”kaviar” (200.000 æg)

Laksens æg klækkes i de vestjyske åer

Padder - Se mere om padder her på hjemmesiden

Skrubtudserne kan begynde at komme frem

Butsnudede frøer kommer frem og indfinder sig ved yngle-vandhullerne

Krybdyr - Se mere om krybdyr her på hjemmesiden

Skovfirben, almindeligt firben eller levendefødende firben er fremme på solskinsdage- se mere nedenfor

De første snoge kommer frem i marts. Ingen snoge i Han Herred?

Fugle

Gråspurvene begynder at kvidre i kor

Tyrkerduen kan være i gang med første kuld æg

Musvågetrækket begynder

Bogfinken er begyndt at synge - se mere nedenfor

Skovhornuglen tuder sit "hoo-hoo", men det høres ikke ret langt væk

Hjejlen (buttet vadefugl) passerer landet fra marts til ind i maj. Uddød som ynglefugl i Danmark?

Mange storke er nu på deres forårstræk nået til Alperne, yngler ikke mere i Danmark?

Hættemågens "hætte" er nu færdig

Gråanden begynder at lægge æg

Blishønsene vender tilbage til søerne

Stor flagspætte trommer på døde grene for at markere sit territorium - se mere nedenfor

Husskade bygger sin store overbyggede rede - se mere nedenfor

Mange strandskader overvintrer i Vadehavet

Toppet lappedykkers ejendommelige parringsceremonier kan iagttages på større søer Toppet lappedykker begynder at lægge 3-5 æg

Sølvmågerne kommer til deres kolonier

Spætmejsen er begyndt at markere sit territorium - se mere nedenfor

Snespurve flyver i småflokke rundt på strandenge og stubmarker - se mere nedenfor

Klyder (stor vadefugl, 43 cm, opadbøjet næb) ankommer fra Sydvesteuropa

Hvid vipstjert begynder at indfinde sig fra vinterkvarteret

Edderfuglene kommer til deres ynglepladser

Sangdroslen ankommer og synger sin smukke sang - se mere nedenfor

Pattedyr

I få dage er muldvarpene i brunst (hunnens kønsåbning kun åben i et døgn)

Der er unger (3-7) i egernets rede

Grævlingen (tilhører mårfamilien) føder 2-4 unger. Se mere her på hjemmesiden

Grævlingen parrer sig, men først om 11 måneder følger resultatet (forlænget drægtighed)

Ræven føder sine 4-8 hvalpe i rævegraven. Se mere her på hjemmesiden

Lækatten (hermelinen, væsel) (mårfamilien) begynder at fælde den hvide vinterpels

Kronhjortens gevir kastes (fældes)

Rådyret fejer sit gevir mod buske og småtræer

Harerne parrer sig. Han og hun kaldes i jægersprog ”ramler” og ”sætter”

Almindelig spidsmus afsløres af en fin piben i skovbunden

Billeder af spidsmuseunger:

Nældens takvinge (Danmarks nationalsommerfugl) kan lokkes frem af mildt vejr

Citronsommerfuglen er én af de tidligste dagsommerfugle, der dukker op - se mere nedenfor

Humlebien dukker op som én af forårets første insekter - se mere nedenfor

De største blåmuslinger gyder 12 millioner æg hver

Vorterod kommer frem - se mere nedenfor

Følfod springer ud - se mere nedenfor

Den spæde vår-gæslingeblomst står med hvide blomster

Den meget sjældne og fredede vår-kobjælde blomstrer (eventuelt først i april)

Bellis (tusindfryd) blomstrer

Bøgens frugter (bog) spirer under det nedfaldne løv

Elletræet bærer rakler

Der er gæslinger på piletræerne

fortsæt selv ...

Skrubber

bliver op til 40 cm, ca. 2/3 er højrevendt og 1/3 er venstrevendt. Skrubber svømmer ind på lavt vand for at gyde æg og sæd, som sammen bliver til små skrubbeunger. Hunnen gyder op til 2 millioner æg. Gydningen foregår fra marts til maj. Skrubben er ikke almindelig i Nordsøen, da den foretrækker at leve i områder med lavere saltindhold som i fx Østersøen og Kattegat samt i Ringkøbing Fjord, hvor de kaldes flyndere. Skrubben lever af bunddyr som orme, muslinger, krebsdyr samt af småfisk. Der fanges mange skrubber i Danmark sammenlignet med resten af Europa. Skrubben er en ret god spisefisk med blødt og let vandet kød. Skrubbens farve kan variere, men dens hud er altid ru på øjesiden.

Skovfirben kommer frem fra vinterens skjul (de fleste markfirben kommer frem i april). Skovfirben kaldes også det levendefødende firben eller almindeligt firben. De ligger bl.a. på stenene og suger solvarmen ind i kroppen, så de kan blive rigtig aktive. Vi har to arter af firben i Danmark. Det er markfirben og almindeligt firben. Markfirben har grøn bug og sider i parringstiden. Æglæggende. Lever af insekter, edderkopper o. lign. På tørre solrige steder. Føde som hos markfirbenet. Firbenene tilhører øglerne inden for krybdyrene. Krybdyr er udprægede landdyr, der i bygning og fysiologi helt er tilpasset landlivet. Krybdyr er beklædte med skæl på hele overfladen. Skifter hud. Krybdyr er vekselvarme, men funktionelt varmblodede, idet de først er aktive, når legemstemperaturen ligger inden for et vist område. Alle krybdyr i Danmark er fredede. Se mere om krybdyr på Naturcenter Fosdalens hjemmeside.

Sangdroslen

er ankommet, og især i den tidlige morgenstund kan man høre dens klare sang. Det kan lyde, som om den synger "akvavit, akvavit - rigtig tit, rigtig tit - det gør godt, det gør godt, det gør godt". Synger i et højere toneleje og hurtigere end en solsort. Hvis man skal lære fuglestemmerne at kende, er det en god idé at lægge sådanne ord i "munden" på fuglene.

Spætmejsen

er en almindelig ynglefugl i Danmark. Er almindelig i Fosdalen. I skoven kan man høre nogle høje klare fløjt. Ind imellem lyder det nærmest, som om nogen blæser i en trillefløjte. Det er spætmejsen, som er begyndt at markere sit territorium. Hvis man ser den, kan det være sjovt at følge dens færden. Spætmejsen afsøger træstammer for frø og insektlarver. Spætmejsen er den eneste danske fugl, som kan gå ned ad en træstamme med hovedet forrest.

15 cm. Spætmejsen er en kraftig, korthalet fugl med et stort hoved og et langt spidst næb. Standfugl der opretholder territorium - selv i vinterperioden.

Er ikke en mejse, men tilhører gruppen spætmejser. Kun 1 art i Danmark.

Bogfinken

begynder at lave sangøvelser. I begyndelsen er sangstrofen noget kort, det er kun det første af den sædvanlige strofe, man hører. Men snart synger den fuldt ud. Med lidt fantasi kan man lægge den nogle ord i munden, og det gør det lettere at genkende sangen. Bogfinken siger “Det, det, det ká jeg sige lige så tit, det skal være” eller “Se, se, se, de britiske pi ´er”. Hannen har fundet et område, som den vil bruge i yngletiden. Nu må den vente, til hunnen kommer. Det er hende, der vælger redens plads. Fuglene begynder først formeringen, når dagene er blevet så lange, at lysmængden kan påvirke hypofysen. Det er den kirtel, der regulerer hormonernes mængde. Når kønshormonerne dannes om foråret, opstår ynglestemningen, og så begynder fuglesangen.

Stor flagspætte

kan høres, mens du går i skoven. En kort trommehvirvel kan høres oppe fra trækronerne. Det gentages ofte flere gange. Den sidder oppe i trækronerne og trommer med næbbet på en vissen gren. Hastigheden er ca. 20 slag pr. sekund. Trommehvirvlen varer under et sekund. Spætterne markerer forårets komme med langvarige hakkekoncerter. Flagspætterne er ved at komme i ynglestemning. På denne måde hidkalder hannerne spættehunnernes opmærksomhed. De andre spættearter har andre bankesignaler. Det skal sikre, at de forskellige arter ikke parrer sig med hinanden.

Husskaden

bygger sin store overdækkede rede, og har man i haven et egnet træ, kan det være, at man får den som lejer, men der er ingen grund til panik. Nok tager den fugleæg og unger, men alle undersøgelser viser, at havens fugle klarer sig alligevel. Husskaden er en pryd for øjet. Husskaden er tydelig sort/hvid, med blåt på vingerne, og lang grønlig hale. Den bliver også kaldt for “Nordens paradisfugl”. Husskaden tilhører kragefuglene. Kragefugle er store fugle, som mange ofte forbinder med uhygge. Kig nærmere på dem, og du vil hurtigt opdage hver enkelt fugls specielle udseende og levevis. Ravnen er den største af kragefuglene, og det er også den mest sjældne. Af andre kragefugle kan nævnes: Gråkragen, rågen, alliken og skovskaden.

Snespurv

er den lyseste spurvefugl (en værling) i Norden, 17 cm. Snespurve flyver i småflokke rundt på strandenge og stubmarker. De er gæster fra Skandinavien og Grønland, og skal snart flyve til ynglepladserne nordpå. En flok snespurve kan næsten ligne store snefnug i flugten på grund af de hvide felter, fuglene har i vingen.

Almindelig spidsmus

afsløres af en fin piben i skovbunden. Spidsmusene piber hele tiden, mens de løber rundt på jagt efter forskellige smådyr. Det advarer andre spidsmus om, at en artsfælle er i nærheden. Spidsmus er meget aggressive. Mødes to spidsmus, kommer de op at slås, og det ofte med, at en af dem dør. Alm. spidsmus tilhører insektæderne (insektivora). De har altså ikke noget med mus (rodentia) at gøre. Vi har 3 spidsmusearter i Danmark, foruden almindelig spidsmus også dværgspidsmus og vandspidsmus. Af velkendte insektædere kan nævnes muldvarpen og pindsvinet. Altså kun 5 arter af insektædere i Danmark.

Egern

er i modsætning til mange andre pattedyr aktivt i døgnets lyse timer, hvor det det søger efter koglefrø, agern, bog og hasselnødder. Hvis det bliver dårligt vejr, kan egernet blive i ly i sin rede i indtil flere dage. Egernet er nok det pattedyr i skoven, som folk kender bedst. Egernet er det eneste pattedyr, som kan løbe med hovedet forrest ned ad en træstamme. Det kan det, fordi det kan vende bagpoterne bagud, og på denne måde holde fast i barken med bagpoternes kløer. Egernet føder 3-7 nøgne, blinde unger i sin kuglerunde rede.

 
Hassel

Citronsommerfuglen

er en af de tidligste dagsommerfugle, der dukker op. Den har overvintret som voksen sommerfugl og går på vingerne, når der kommer lidt varme (8-10 grader) i luften. Hannerne kommer som regel frem lidt før hunnerne. Hunnen er blegere end hannen og kan måske forveksles med stor kålsommerfugl. Hannen, med sin stærkt citrongule farve, kan næppe forveksles med andre sommerfugle i Danmark. På vingernes undersider findes to orange midtpletter, og forvingerne har en karakteristisk spids. Vingefang 51-60 mm.

Det er vores længstlevende sommerfugl, omkring 1 år som voksen.

Tilhører hvidvingefamilien.

Humlebier

varmer op, før de flyver ud. Humlebier er store, tæt hårede, sociale bier med klare farver. Humlebier lever i etårige samfund. På lune dage kan man se dem omkring piletræer, hvor de sammen med enkelte honningbier suger nektar af piletræernes blomster. Det er kun dronninger, man ser. De blev for et halvt år siden befrugtet af en eller flere hanner, der for længst er døde. Dronningen har tilbragt vinteren godt beskyttet under visne blade eller i en lille jordhule. En humlebi kan klare sig bare temperaturen er på et par plus grader. Den indre varme kommer fra musklerne i brystet. Vingemusklerne kræver 34 grader for at fungere. Det kræver meget energi at holde sig så varm, men den kan humlebien hente i forårets blomster. De byder på rigeligt nektar og pollen. På bagskinnebenene har alle humlebier en såkaldt kurv (pollenkurv). Når der kommer mere varme i luften, er det tid til at starte et nyt samfund. Når dronningen har fundet et egnet sted, et forladt musebo eller et andet hul, samler hun tørt græs og mos til at fore reden med. I reden lægger hun sine første æg. De beskyttes at et kammer af voks, og oven på sætter hun sig ofte for at varme æggene. Efter et par (3-4) uger er larverne blevet til voksne humlebier, arbejdere. I de følgende måneder vokser samfundet. Et humlebisamfund på 300 medlemmer er et stort samfund.

19 arter i Danmark. Humlebier varierer meget både i farve, størrelse og kan være meget svære at bestemme til art. Den almindeligste er jordhumlen. Dronningen og arbejderne har giftbrod i bagkropsspidsen.

Humlebier er værdifulde bestøvere.

Vorterod

med mørkegrønne blade dukker op i skovbunden, og enkelte smørgule blomster bryder frem allerede nu. I 2008 allerede midt i februar. En typisk forårsbebuder. Næringen til både bladsætning og blomstersætning stammer fra plantens vorteformede ammerødder, som året før har samlet oplagsnæring. Det er disse rødder, der har givet planten navn. Tilhører ranunkelfamilien.

Følfod

med de skinnende gule blomster er et af forårstegnene. Hvad der ses i denne tid, er alene blomsterkurven på den oprette stængel. Bladene, som har givet planten navn, kan først ses senere på året. Følfod skal have det lidt fugtigt, og jorden skal være leret og kalkholdig, for at den rigtig trives. Den har fundet et fristed på lidt fugtige og lerede skrænter, grøfter og andre udyrkede områder. De gule kurve, vi nu ser, sætter siden frø (fnok), der spredes med vinden. Men det er ikke frøene, der gør følfod besværlig som ukrudt, men de underjordiske udløbere. De kan blive et par meter lange og er rigt forgrenede. Rives de underjordiske udløbere fra moderplanten, kan de danne grundlag for en ny følfodplante, og den egenskab skaffede følfod voldsom udbredelse i forrige århundrede. For da man begyndte at hente mergel (kalkholdigt ler) til jorder, der manglede kalk, fik man følfods jordstængler med i købet. Afkog af planten har været brugt som hostemiddel, og den bruges nu i urtete. Tilhører kurvblomstfamilien.

Aktiviteter i marts:

• drivning af grene
• månedens dyr
• månedens fugl
• månedens sang
• månedens digt
• forårssange og melodier
• danske forfattere om årstiden
• månedens farve
• lav et gækkebrev
• find forårsbebudere
• hvem kommer med årets første “blomst”
• hvem ser den første sommerfugl
• gulspurvens sang
• iagttag den toppede lappedykker
• såning af sommerblomster
• undersøg hasselbusken og ellebusken
• lav brændenældeboller
• se gæs på de danske rastepladser
• fortsæt selv

Tegninger Erik Petersen, undtagen firben der er af Ole Thorsdal.

Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen

Noter ned, hvad du selv ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år.

God arbejdslyst

Naturcenter Fosdalen