September kommer af latin septem, som betyder syv. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er det som bekendt årets niende måned. Det gamle danske navn var fiskemåned, idet man nu fangede fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren. Månedernes gamle danske navne henfører som regel til det typiske sæsonbetonede arbejde.

Vejret i september:
Septembers klima (landsgennemsnit):

Dagens længde er ved månedens begyndelse 13 timer og 47 minutter, og den aftager i månedens løb med 2 timer og 16 minutter.

Efterårsjævndøgn den 23. september.

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. september står solen op klokken 5.15 og går ned klokken 19.03.

Den 15. september står solen op klokken 5.42 og går ned klokken 18.27.

(Sommertid: læg en time til)

• Laveste temperatur i september måned er målt i 1886 og var på minus 5,6 grader. Den koldeste september måned var i 1877 med 10,0 grader.

• Højeste september temperatur er målt i 1906 og var 32,3 grader. Varmeste september måned var i 1949 med 16,1 grader.

• Maksimum nedbør i september er 162 mm målt i 1994.

• Minimum nedbør i september er 18 mm målt i 1947.

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
(Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage")

Generelt om månedens vejr:

Det bliver mildt vejr i julen, hvis trækfuglene er borte, inden september er forbi.

Lyn og torden i denne måned lover en kold jul med megen sne.

Mange agern på egen varsler sne og kulde i julen.

• Ægidius (1. september). Første halvdel af måneden varsler hele næste års vejr. Vejret på Sankt Ægidius dag angiver vejret for resten af måneden.

• Mariæ fødselsdag, ”Vor Frue dag” (8. september). Ifølge gammel folketro indledes fuglenes efterårstræk mod syd på Mariæ fødselsdag, og på denne dato kan vi vente den sidste rigtige lunhed.

• Sankt Matthæus eller Sankt Mads (21. september). Smukt vejr på denne dag varsler en rig frugthøst til næste år. Det er en gammel folketro, at ormene på denne dag søger dybere ned i jorden. Nu må både dyr og mennesker berede sig på efterårskulde og vinter.

• Sankt Michael eller Mikkelsdag (29. september). Vejret om morgenen på Mikkelsdag varsler (resten af) efterårets vejr. Middagens vejr spår vinterens vejr. Eftermiddagens vejr lover vårens vejr. Aftenens vejr varsler næste sommers vejr.

rynket rose (hybenrose) står med hyben

•  giftige fluesvampe er fremme (et par arter er dødelige)

   

fiskeørnen passerer landet som trækgæst og fisker i vore søer

rådyret skifter til grå vinterpels

• nu er der hanner hos dafnierne, hvis hunner hele sommeren har formeret sig ved jomfrufødsel

• dunet steffensurt står med sine frugter, kaldet “præstelus”

• unge blishøns trækker sydvestover (de gamle blishøns bliver her)

• haremad står med små, lysegule kurve

• ananasgallen på gran åbner sig, og gallelusene er flyvefærdige

• tyttebærrene er modne

de sidste gøge forlader landet (det er unge fugle, som uden hjælp finder til tropisk Afrika)

• skovådselsgraverne er meget aktive

• hasselnødderne modnes

• agerchampignon vokser på marker, i haver og lignende steder

• der er vældige flokke af ryler og andre vadefugle ved kysterne

• korsedderkoppen lægger 300-800 æg, som gemmes under et gult spind

• ørentvistene parrer sig og hunnen graver en hule og overvintrer

• den ejendommelige birkemus, der kun findes enkelte steder i Jylland, går i dvale indtil maj

• parykblækhat kan findes efter regnvejr på åbent land

tranerne passerer landet med sydgående kurs

• 
  trompetkantarel er fremme

• hugormen går i dvale, når nætterne bliver kolde

• spiselig rørhat, Karl Johan, findes hyppigst i bøgeskov

• et par tusinde vandflagermus indfinder sig i kalkgruberne ved Daubjerg for at overvintre

• sangdroslerne begynder at trække væk

• blankålene vandrer mod Sargassohavet

• nu står dunhammeren med store brune kolber

øde glenter passerer landet på træk

• 
  enebær har nye grønne bær og gamle sorte bær (fra sidste år)

• store skarer af pibeænder raster i Danmark på deres vej sydover

• havesneglene forbereder sig på vinteren ved at grave sig ned

• fortsæt selv

Landsvaler

samles i trækperioden, ofte med andre svaler, i store flokke om aftenen. Flokkene overnatter ofte i rørskoven omkring søer. Her er der mange flyvende insekter. Her er svalerne i sikkerhed for rovdyr, som for eksempel ræven. Landsvalerne overvintrer hovedsageligt i tropisk Afrika. Landsvalen er i Danmark en meget almindelig ynglefugl og meget almindelig trækgæst. Landsvalen er almindelig i opdyrkede områder med byer og bondegårde. Landsvalen er nok en af Danmarks mest kendte fugle.

Sandkutlinger

svømmer rundt på det lave vand ved kysterne. Deres spættede udseende gør dem svære at få øje på, og kun bevægelsen afslører dem. Sandkutlingen er kun omkring 10 cm.

Skarnbassen

løber rundt i skovbunden på udkig efter gødning. Når den har fundet en klump, graver den gødningen ned og lægger æg i den. Larverne, som kommer ud af æggene, lever af gødningen. Skarnbassen lever hovedsagelig af rådnende svampe og ses ofte på skovveje. Skarnbassen er sort eller blåsort med metalblå eller metalgrønne rande. 

Almindelig ryle

er i fuld gang med at trække sydpå. Man ser flokke af den langs lavvandede kyster, hvor de er på jagt efter orme og krebsdyr. Når rylerne har spist sig mætte og har hvilet sig, går turen videre. Mange ryler overvintrer i det tyske og hollandske vadehav, men adskillige flyver helt til Sydvesteuropa. Almindelig ryle er i træktiden og om vinteren den talrigeste vadefugl langs flade strande og tidevandskyster. I Danmark er almindelig ryle en fåtallig ynglefugl på kortgræssede enge.

Elritse. Den færdes i småstimer og svømmer livligt rundt i mindre vandløb med klart, strømmende vand og sandet eller stenet bund. Træffes også i søer. De er føde for mange rovfisk. Elritser bruger øjnene til at orientere sig og undgå fjenderne. Elritserne er også gode til at lytte sig til fjender. De er ligeledes gode til at skelne mellem forskellige lyde. Elritser lever af insekter, små krebsdyr, orme og fiskeyngel. Yngler i juni-juli. Lægger 700-1000 æg. 

Kugleknoldet fluesvamp skyder op i skovene. Det er vores almindeligste fluesvamp. Den findes både i løv- og nåleskov. Er fremme fra juli-august til oktober. Den har en karakteristisk lugt af rå kartofler, som adskiller den fra lignende arter af fluesvampe. Kan forveksles med vore to farligste giftsvampe, grøn fluesvamp og snehvid fluesvamp. Alle fluesvampe har frie, hvide lameller.

Aktiviteter i september:

Tegninger Erik Petersen