November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender.

Det gamle danske navn for november var slagtemåned, optakten til vinteren.

Vejret i november:
Novembers klima (landsgennemsnit):

Dagens længde er ved månedens begyndelse 9 timer og 12 minutter, og den aftager i månedens løb med 1 time og 48 minutter.

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. november står solen op klokken 7.16 og går ned klokken 16.29.

Den 15. november står solen op klokken 7.46 og går ned klokken 16.02. 

• Laveste temperatur i november er målt i 1973 og er på minus 21,3 grader. Den koldeste november måned var i 1919 med 0,7 grader.

• Højeste november temperatur er målt 1968 og er 18,5 grader. Varmeste november måned var i 1938 med 7,7 grader.

• Maximum nedbør i november er 155 mm målt i 1969.

• Minimum nedbør i november er 13 mm målt 1902.

 Døgnets gennemsnitstemperatur falder fra ca. 7 grader i begyndelsen af måneden til ca. 3 grader i slutningen.

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")

Intet vejrvarsel dækker denne, sædvanligvis mørke og triste, efterårsmåned i sin helhed. Men, hvis man slagter på denne tid, er det klogt at holde øje med det slagtede julesvins milt, for den kan fortælle særdeles meget om den kommende vinters vejr. 

• Alle Helgen (1. nov.). Kulde og sne på denne dag varsler en lang og kold vinter.

• Vinteren bliver streng, hvis de visne blade ikke er blæst af træerne på Alle Helgens dag.

• En mild Mortens aften (10. nov.) lover ifølge gammel folketro ganske hyppigt hvid jul.

• Falder der sne på Morten Bisp (11. nov.), bliver den liggende hele vinteren.

• Mild Sankt Clemens (23. nov.) varsler mild vinter.

• Kulde på Andreas´ dag (30. nov.) varsler en mild vinter og et køligt forår.

Hvad sker der i naturen?

• sanglærken forlader landet

• de sidste pindsvin gemmer sig for at sove vintersøvn

• vinbjergsneglen trækker sig ind i sit hus og lukker med sit kalklåg

• agersennep kan stadig stå med gule blomster

• pibesvaner fra Nordsibirien raster

• de sidste voksne vandmænd og brandmænd dør

• roskilderejen vandrer ud på dybere vand for at overvintre

• fra Skandinavien kommer stor skallesluger på besøg

• havørred trækker op i åerne for at gyde

• fiskeungerne begynder at trække ud på dybt vand

• ørentvisten går i vinterhi

• haren kan undertiden få unger helt ind i november

• hermelinen begynder at skifte den brune sommerpels med den hvide vinterpels

• knopsvanerne søger ud til kysterne

• den giftige fjæsing, der tilbragte den varme årstid på lavt vand, trækker nu ud på dybere vand

• regnormene graver sig ned i sikkerhed under frostlaget

• husedderkopperne er aktive hele vinteren

• efter at nattefrosten har sat ind, har bævresvampene deres højsæson

• bjergvipstjerten kan i milde vintre ses ved vore vandløb

• asketræet står med sine klaser af frugter

• flokke af sjaggere

• vandkalve og bugsvømmere overvintrer på søens eller dammens bund

• råbukken fælder opsatsen

• nogle år får vi invasion af korsnæb nordfra

• spætmejsens gennemtrængende skrig kan høres i skoven

• kragefuglene, der overnatter kollektivt, ses også i store flokke på markerne

• fortsæt selv

Kogler
fra gran og fyr ligger spredt i skovbunden. Mange af koglerne er afgnavede af dyr, som har været på jagt efter koglernes frø. Med lidt øvelse er det ”let” at se, hvem der har været på spil. For eksempel er egerngnavede kogler meget mere sjusket behandlet end musegnavede.

Fjeldvågen

er vintergæst i Danmark. Den står på svirrende vinger i det åbne landskab på jagt efter mus. Det er langt fra hver gang, at fjeldvågen har held til at fange musen, når den slår ned.

Rhombeporfyr kan findes langs stranden. Den er forholdsvis let at kende på de store, lyse korn, som ligger spredt i en mere finkornet grundmasse. Rhombeporfyren er en ledeblok, det vil sige en sten, som er ført hertil med isen fra et ganske bestemt område. Rhombeporfyren stammer fra Osloområdet.

Gærdesmutten Det er ikke sæson for fuglesang, men alligevel er der en lille fugl, som synger. Den fortsætter sangen hele vinteren igennem. Det er gærdesmutten, Danmarks næstmindste fugl, hvis kraftige sang er fyldt med trillende og snerrende lyde. Som regel synger gærdesmutten fra kvasbunker og buske i skovbunden. Gærdesmutten kendes bl.a. på sin meget korte, strittende hale.

Skovsnegle

Når nattefrosten sætter ind, dør de sorte skovsnegle. Inden har de nået at lægge æg for at sikre en ny generation. Snegleæggene er ovale og omkring 5 mm lange. De ligner små uklare glasperler og kan findes i skovbunden. Skovsneglene hører til bløddyrene.

Frostmålere

Nu er det tid for frostmålere. Den lille frostmåler er den almindeligste af disse sommerfuglearter, som kan klare lave temperaturer. Det er kun hannerne, der flyver. Hunnerne er nemlig uden vinger.

Rurer

lever, sidder fast, på sten og moler langs kysterne. Rurer er krebsdyr. De er beskyttet af en kalkskal, der kan åbnes og lukkes i toppen. Ruren stikker de børsteklædte ben ud gennem åbningen og sier føde fra vandet.

Troldænder gæster landet i tusindvis. De kommer bl.a. fra Skandinavien og Finland. Troldænderne holder til på åbne vandflader, hvor der ikke er ret dybt. Her dykker de ned til bunden efter snegle og insekter, men de tager også planteføde. Troldanden er en af vore mindste dykænder. Hannen er let at kende i sin sorte dragt med hvide kropssider og den lange nakketop.

Gedehamse

Gedehamsenes, (hvepsenes) boer kan findes på lofter og i hule træer. Nu er de livløse, fordi næsten alle gedehamsene dør, når kulden sætter ind. Men de befrugtede dronninger overlever og går i dvale på beskyttede steder. Det er dronningerne, der næste forår bygger de første nye boer, hvor de lægger æg, som bliver til næste generation af hvepse.

Stormmågen

er nu i vinterdragt. Forskellen fra sommerdragten er ikke ret stor, men kigger man godt efter, kan man se, at issen og nakken har fået grå striber. Også flere af de andre mågearter får sådanne grå striber på hovedet om vinteren. 

Vedbend

står med grønne blade hele vinteren. De kan se meget forskellige ud. De mest velkendte er de lappede blade, som sidder på skud, der ikke blomstrer. Skud med de sene efterårsblomster er derimod ægformede. Vedbend kaldes også efeu.

Aktiviteter i november: