Oktober kommer af okto, der betyder otte på latin. Oktober var den ottende måned efter den gamle romerske kalender.

Det gamle danske (nordiske) navn for måneden var sædemåned, fordi man nu såede vintersæd.

Vejret i oktober:
Oktobers klima (landsgennemsnit):

 
Dagens længde er ved månedens begyndelse 11 timer og 31 minutter, og den aftager i løbet af måneden med 2 timer og 19 minutter.

Hvad sker der i naturen?

• vældige træk af bogfinker passerer landet

• vedbend springer i blomst

• først nu er knopsvanens unger flyvefærdige

• læge-øjentrøst blomstrer helt ind i oktober

• nu er der hanner hos bladlusene (efter at hunnerne har formeret sig ved jomfrufødsel hele året)

• ringdroslen ses som trækgæst fra Skandinavien (især i Vestdanmark)

• tjørn står med røde frugter

• vindrosler trækker gennem landet

• ahorn står med vingede nødder

• millioner af små edderkopper laver "flyvende sommer"

• kronhjortens brunstkampe er i fuld gang

• der er mange spidsænder på efterårstræk sydover (især i de vestjyske fjorde)

• grågåsen forlader landet

• snogene går i dvale

• tyrkerduen kan yngle endnu

• valnødderne er begyndt at falde af træerne

• gråænderne danner allerede par

• der kommer tejster på besøg i danske farvande fra nabolandene

• kæmpestøvbolden kan blive stor som et kålhoved

• kæmpestøvbolden kan indeholde 7 billioner sporer

• den store kålsommerfugl og admiralen trækker mod syd og vest

• gedehamsenes samfund bryder sammen (kun dronninger overlever)

• dværgmusen er i gang med at bygge en særlig vinterrede nede på jorden

• dafnierne lægger "hvileæg," der overvintrer på søbunden

• i efterårsblæst leger alliker og råger i vinden

• nu trækker de fleste toppede lappedykkere fra søerne ud til havet

• flodkrebsene parrer sig

• i Vadehavet raster tusinder af mørkbugede knortegæs

• gærdesangeren kan stadig ses, men det er nordlige fugle, der er på vej sydover

• fiskehejrerne trækker til Sydvesteuropa (men mange overvintrer efterhånden her i landet)

• skovsneppen ses på efterårstræk

• nu er det (med få undtagelser) slut med svaler for i år

• stor flagspætte går over til at leve næsten udelukkende af nåletræsfrø

• efterårsstorme kan ribbe træerne for deres sidste blade

• viben forlader landet

• der kan være bjerglærker i Danmark, nogle fortsætter til Kanalegnene

• i efterårsstormene spredes mange planters frø

• markfirbenet går i vinterdvale

• halsbåndmus er almindelig gæst i huse på landet

• strandkrabberne vandrer ud på dybt vand

• sandormen gyder 80.000 æg

• små flokke af stillitser plukker frø fra tidsel, burre o.l.

• mange spidsmus dør af alderdom, kun lidt over 1 år gamle

• mange mus og egern samler nødder, korn o.l. til vinterforråd

• makrellen forsvinder fra Kattegat

• dåhjortene udkæmper deres brunstkampe

• nogle år har vi invasioner af nøddekriger

• andrikkerne anlægger deres farvestrålende yngledragt

• violet ametysthat er meget almindelig i skoven

• ved frost dør de voksne sorte skovsnegle, men æg og unger overvintrer

• almindelig brandbæger blomstrer næsten hele året

• rødhals (både hanner og hunner) synger for at etablere vinterterritorier

• mosegrisen får unger langt hen på efteråret

• gransangeren kan (som den sidste af de små sangere) stadig høres

• tusinder af sortmejser kan komme på besøg fra Skandinavien

• fortsæt selv

Fugletræk

kan ses ved sydvendte pynter. Prøv at besøge et af de kendte fugletræksteder for at opleve store flokke af for eksempel bogfinker, stære og musvåger trækkende mod syd. Stå tidligt op og følg trækket for en dag.

Oktober er rovfuglenes trækmåned, så husk at se op. Lær de almindeligste rovfugles flugtbilleder at kende og nyd det imponerende syn af trækkende rovfugle. Danmark besøges af titusindvis af musvåger, høge og falke på træk. I kikkerten kan man ofte se mange fugle, der kredser højt oppe på den blå efterårshimmel.

Løvfald. Løvtræernes blade falder. Det skyldes et hormon, som løsner bladstilkene fra deres fæste. Hvis træerne beholdt bladene om vinteren, ville de blive udsat for "tørke". Når det er frostvejr, kan træerne ikke optage vand gennem rødderne, men der vil stadig fordampe vand fra bladene, hvis de blev siddende. Planterne er altså nødt til at smide bladene for ikke at tørre ud.

Løvskoven i oktober er et imponerende farveorgie i blandt andet røde og gule farver, så når vi synger “Nu falmer skoven trindt om land”, er det helt forkert. Skoven er en hel farvesymfoni i denne periode. Det er bare med at komme derud, der er mere end nok at se på, og samtidig får man frisk luft og en masse energi til at klare andre gøremål.

Hvorfor skifter skoven farve? Næringsstofferne i bladene skal ikke gå til spilde, derfor trækker træerne de vigtige stoffer fra bladene ind i grene og stammer. Bladene skifter farve. Kort tid efter falder de fleste blade af. Om sommeren ser man kun bladenes grønne farver, men de andre farver er tilstede, men det grønne farvestof dominerer over de andre farver. Når det grønne farvestof nedbrydes, kommer de andre farver til syne og derved opstår farvespillet. Der findes dog enkelte træer i Danmark, der beholder den grønne farve, til bladene falder af.

Paryk-blækhat

skyder op på græsmarker og plæner. Findes typisk på menneskeskabte lokaliteter, hvor den ofte kan findes i store flokke. De unge Paryk-blækhatte, som endnu ikke har udfoldet hat, er spiselige og smager godt. Når svampen bliver lidt ældre, flyder den hen i en blæksort masse og bliver uspiselig. Paryk-blækhat kan måske forveksles med Almindelig blækhat og Skade-blækhat.

Vandstær

kan man nu se ved vandløb med hurtig vandstrøm. Vandstæren foretrækker rene vandløb med en rig insektfauna. Vandstæren er 18 cm og ligner i form en meget tyk og kraftig gærdesmutte. Vandstæren er meget let at kende i sin næsten sorte dragt med et stort hvidt parti på strube og bryst. Kort hale. Det er meget spændende at iagttage fuglen. Det er fugle fra det nordlige Skandinavien, som gæster os vinteren igennem. I Norge og Sverige har vandstæren en vid udbredelse. Vandstæren går under vandet og finder smådyr mellem sten og grus. Vi ser den typisk sidde på en sten ude i vandløbet eller på bredden eller iskanten, hvor den foretager nogle kniksende bevægelser. Vandstæren er en meget sjælden ynglefugl i Danmark. Den yngler kun med nogle få par. Vandstæren kan ses ved Slette Å om vinteren (5 km fra Naturcenter Fosdalen).

Rådyret

kaster geviret (opsatsen). Det er kun råbukkene (hannerne), som har gevir. For hvert år indtil treårs alderen bliver geviret større og får flere forgreninger. Ældre rådyr har ikke gevir om vinteren. Et nyt gevir vokser først frem om foråret.

Kronhjortene

brøler fra deres brunstpladser. Det gælder om at brøle så kraftigt og udholdende som muligt. På den måde markerer hjorten sin styrke. Styrken kan også markeres på en mere voldsom måde ved, at to rivaliserende hjorte kommer i kamp og stanger efter hinanden med gevirerne.

Krystal-støvbolde

skyder op i skovene. Ofte står der flere tæt sammen. Almindelig i løv- og nåleskov. Svampens hvide kød omdannes efterhånden til et brunt pulver (sporerne), som kommer ud gennem et hul i toppen, hvis man rører ved svampen, eller det regner (sporerne er vandskyende). Krystal-støvbold er spiselig, så længe den er hvid inden i. Må ikke forveksles med bruskbolde.

Hjejler

samles i flokke på marker og strandenge. Det er ikke usædvanligt, at flokkene er på flere hundrede fugle. Hjejlerne spiser sig mætte og fede i forskellige smådyr, inden turen går videre til Vest- og Sydvesteuropa.

Rødhalsen

gør mere opmærksom på sin tilstedeværelse nu end på andre årstider. Den følger ofte ganske tæt efter mennesker, der graver have. På den måde kan den tage frisk opgravede orme og larver på en nem måde. Rødhalsen kan også gøre opmærksom på sig selv på en anden måde. I modsætning til de fleste andre fugle synger den ofte om efteråret.

Torskemund

kan blomstre endnu. Ofte står den i tætte klynger, som skyldes, at planten breder sig ved rodskud. Hvis man prøver at trykke på blomstens underlæbe, åbner der sig et bredt gab, akkurat ligesom gabet på en torsk.

Ferskvandstangloppen

lever i det lave vand i søer og åer. Hannen er noget større end hunnen og svømmer ofte rundt med hunnen under bugen. Tanglopperne findes tit i store mængder, og de udgør en vigtig føde for fisk.

Skade-blækhatten

er let at kende fra de øvrige blækhatte på grund af de hvide pletter på hatten. Ligesom de andre blækhatte flyder den hen som en sort væske, når den bliver gammel. Vokser i løvskov.

Blå kærhøg

afpatruljerer åbne strækninger i landskabet på udkig efter mus. Man kan tydeligt se forskel på han og hun, når det drejer sig om gamle fugle. Hannen er blågrå, mens hunnen er brun. Ungfuglene ligner hunnen. Vil du vide om kærhøge og andre rovfuglegrupper så se under fugle på hjemmesiden

Generelt om kærhøge:

Rygsvømmere

piler rundt i stillestående ferskvand. Bagbenene er brede og fungerer som årer, der bringer dyret godt og hurtigt fremad. Rygsvømmeren svømmer næsten altid på ryggen. Den er et rovdyr, som lammer byttet med et stik.

Grøn fluesvamp

er Europas farligste svamp. Et enkelt frugtlegeme er dødelig dosis. Hvis man spiser den, rammer giften nyrerne og leveren, og man kender i øjeblikket ingen effektive modgifte. Grøn Fluesvamp er forholdsvis almindelig i løvskove. Kan forveksles med Kugleknoldet Fluesvamp. Fluesvampenes vigtigste kendetegn er deres altid helt hvide, frie lameller og knolden med skeden ved basis af stokken. De dødeligt giftige arter har desuden altid en veludviklet hudagtig ring øverst på stokken. Sporestøvet er hvidt. Fluesvampene er mykorrhizadannere (svamperod) og vokser derfor altid på jorden og altid under eller i nærheden af træer. 

Almindelig røllike

er en af de sidste planter, der kan ses i blomst. Plantens karakteristiske duft skyldes en stærkt duftende olie. Rølliken anvendes i forskellige urteteer, og her er olien med til at give en kraftig og karakteristisk smag.

Efterår er svampetid

Få fat i en svampebog og lær de almindeligste arter at kende. Der er svampe overalt. De fleste er mikroskopiske, men i skoven kan vi finde mange store svampe (paddehatte). Lær lamelsvampe og rørhatte at kende. De består af en stok og hat. Rørhattenes underside er hullet som en si. Hattens underside er hos lamelsvampene fyldt med en masse lameller, der kan minde om bladene i en bog. Det meste af svampen er under jorden eller inde i et træ. Det, vi ser og eventuelt spiser, er frugtlegemet (paddehatten). Vil du spise svampe, skal du starte med rørhattene. De fleste rørhatte er mildtsmagende og gode spisesvampe. Det er inden for lamelsvampene, vi finder de farlige arter som Grøn Fluesvamp og Snehvid Fluesvamp. Fluesvampe vokser altid på jorden og altid under eller i nærheden af træer. De danner  mykorrhixa (svamperod) med træer. Fluesvampe har helt hvide lameller. Kommer du i skoven så nyd svampenes fantastiske flotte former og farver. Svampe er vigtige i naturen, da de er er med i nedbrydningen. De omdanner alt dødt materiale til gødning for de grønne planter, så stofferne igen kan indgå i naturens kredsløb. Der findes også svampe, som ødelægger de levende træer i skoven. 

Er du interesseret i at samle spiselige svampe, er det klogt at alliere sig med en svampekender eller deltage i diverse svampeture (kurser og svampeture på Naturcenter Fosdalen). Det er vigtigt at have nogle erfaringer, inden man selv går i gang med udvælgelsen af de lækre svampe.

Kantareller er også gode begyndersvampe.

Se svampebillederne på hjemmesiden.

Aktiviteter i oktober: