Krybdyr

I alt kender man ca. 6.000 krybdyr-arter.

I Danmark er der blot 5 arter:

• Stålorm
• Markfirben
• Almindeligt firben (skovfirben)
• Hugorm
• Snog

Se nedenfor om:

• Stålorm
• Firben
• Hugorm

Kort om krybdyr

Alle hvirveldyr kan inddeles i 5 grupper, nemlig:

• Fisk ca. 26.000 arter
• Padder ca. 4.000 arter
• Krybdyr ca. 6.000 arter
• Fugle ca. 9.700 arter
• Pattedyr ca. 4.000 arter

Artsantallet varierer en hel del fra bog til bog, så det helt præcise artsantal er vanskeligt at sige.

Krybdyr er udprægede landdyr, der i deres bygning og fysiologi helt er tilpasset landlivet.

Er vekselvarme hvirveldyr, der er beklædt med skæl på hele overfladen (beskytte mod fordampning). Skællene er horndannelser i overhuden. Kun få hudkirtler. Aktivitet stærkt afhængig af omgivelsernes temperatur. Krybdyrene ånder ved lunger hele livet. Indre befrugtning (parring). Langt de fleste krybdyr lægger æg (med blød skal), som de ikke selv udruger, men som de, på en eller anden måde, lader naturen udruge. Nogle krybdyr er dog også ungefødende (hugorm, skovfirben), her brister æggeskallen før eller under fødslen. Unger gennemgår ingen forvandling, men ligner de voksne. Hjerte med to for- og ét hjertekammer med ufuldstændig skillevæg.

Krybdyrene nedstammer fra padderne. De fleste nulevende er rovdyr. De fleste har spidse, kegle-formede tænder. Krybdyrene har kloak. Krybdyrene har veludviklede kløer på alle tæer.

Øgler kan tabe halen. Halen regenererer, men bliver kortere end før. Skælbeklædningen på det nye stykke afviger fra den gamle. Den nye hale støttes af "brusk". Den nye hale kan ikke "tabes" igen.

Nogle øgler er lemmeløse, f.eks. stålorm.

Øgler og slanger har hamskifte. Hos voksne dyr typisk 1 til 4 gange per sæson.

Slangerne kan sluge et stort bytte, da underkæbegrenene ikke er sammenvoksede, men forbundet med et elastisk bånd.

Alle jordens krybdyr inddeles i dag i 5 grupper (ordener):

• Broøgler, der omfatter 1 art, Tuatara, der er hjemmehørende på New Zealand
• Øglerne med ca. 3.000 arter
• Slangerne med ca. 2.700 arter
• Skildpadderne med ca. 250 arter
• Krokodillerne med 25 arter

I jordens middelalder, for 60 - 200 millioner år siden, var krybdyrene den dominerende dyreklasse på vor klode. Perioden kaldes også for krybdyrenes tidsalder. Hvorfor disse dyr - dinosaurer - pludseligt forsvandt fra jordens overflade vides ikke med sikkerhed.

Alle i Danmark vildtlevende krybdyr er fredede.

Europæisk sumpskildpadde lever den her?

I august 1996 blev der fundet to europæiske sumpskildpadder i Midtjylland. Det blev startskuddet til den helt store "skildpaddejagt". Den tanke blev fremsat, at det kunne være repræsentanter for en reliktbestand, der har overlevet siden oldtiden. Tanken om, at vi har vildtlevende skildpadder, er fascinerende, men endnu mangler vi beviset på, at de faktisk yngler.

Firben

Markfirben

Hannerne er mindre end hunnerne.

Markfirbenet lever på solbeskinnede og lysåbne naturtyper med sandet jord og god varme.

Parringen foregår i maj måned og i løbet af juni finder hunnen et egnet område til æglægningen. Æggene lægges i klumper i 5 - 10 cm's dybde og klækker i august/september. Nyklækkede unger har en totallængde på omkring 5 cm (halen ca. halvdelen).

NB! Skovfirben og stålorm føder unger.

Skovfirben

Skovfirben kaldes også Almindeligt firben eller levendefødende firben.

Hunnen er længere og slankere end hannen. Hannens hale er længere end hoved og krop. Hunnens hale er næsten lige så lang som hoved og krop.

Skovfirbenet kan findes i alle typer udyrket, åbent terræn. Skovfirbenet er meget stedfast og fjerner sig aldrig ret langt fra sit skjulested.

Skovfirben er det krybdyr, der findes længst mod nord i verden.

Skovfirbenet kommer meget tidligt frem fra dvalen. Allerede i marts kommer hannerne frem og i april følger hunnerne efter.

Mørk, næsten sort farvevariant - kaldet nigra.

1 - 2 % af alle firben i Danmark er af denne varietet.

Hugorm

Hugorme i Fosdalen

I Fosdalområdet er der en stor bestand af hugorme.

Hugormene træffes specielt i de høje partier af Fosdalen - og ikke i selve dalen.

Fakta om hugormen

Vidste du, at ...

• hugormen er den eneste danske giftslange
• hugormen på latin hedder Vipera berus
• hugormen tilhører slangerne inden for krybdyrene
• hugormen findes i det meste af landet, men mangler på visse øer
• hugormen har en nordligere udbredelse end næsten alle andre krybdyr
• hugormen er et af de krybdyr, der har den største udbredelse i verden
• hugormen især er knyttet til ret næringsfattige områder som klitter, heder og moser
• hugorme gerne svømmer
• hugormens kropsbygning er relativ plump og tyk
• halen er ret kort (hos hunnen meget kort)
• hovedet er fladt og bredest bagtil (tilpasning til at sluge et stort bytte)
• hugormen har lodret pupil og rødlig iris (regnbuehinde)
• de fleste hugorme er grå eller brunlige og bærer en mørkere siksak-stribe
• siksak-striben kan være utydelig eller helt mangle
• der findes helt sorte hugorme og rødbrune hugorme
• hugormen bliver mellem 50 og 70 cm lang
• Danmarks største eksemplar målte 81 cm
• grå hugorme med sort rygstribe er hanner
• brune hugorme med mørkebrun rygstribe er hunner
• ensfarvede hugorme normalt er hunner
• hugorme skifter ham 1 - 3 gange om året
• hugormen lever af firben, mus, stålorme og frøer
• hugormen kan æde 20 - 30 mus på en sommer
• hugormens bid er giftigt
• hugormen kun kan hugge, når dens kropstemperatur er over 15 grader
• hugget kun tager 1/40 sekund
• hugormen typisk hugger på en afstand af 3 - 6 cm
• gifttænderne er 4 - 5 mm lange
• giften trykkes ud gennem en kanal i gifttænderne
• byttet opspores ved hjælp af lugtesansen (spillende tunge)
• byttet sluges med hovedet først
• fordøjelse af føden er mulig ned til en kropstemperatur på omkring 10 grader
• hugormen skal drikke vand som alle andre krybdyr
• hugormen er fremme fra marts/april til oktober (hunnerne kommer frem 30 - 40 dage efter hannerne)
• hugormen går i vinterdvale
• I Danmark ligger hugormene typisk i 50 til 150 cm dybde (ofte mange sammen)
• parringstiden er i april/maj
• ungerne fødes i august
• antallet per kuld er 7 til 10 (varierer fra 1 til 21)
• ungerne kan klare sig selv
• ungerne er 12 - 22 cm lange og brune med mørk siksak-stribe
• hugormen først får den rigtige farve efter 2 til 3 år (det er meget forskelligt )
• hannerne er kønsmodne, når de måler 34 - 37 cm (efter tredje vinterdvale)
• hunnerne er kønsmodne, når de måler 45 - 50 cm (efter fjerde eller femte vinterdvale)
• ca. 10% når frem til kønsmoden alder
• hugormens fjender er bl.a. musvåger, måger, krager og pindsvin
• mange af hugormens levesteder bliver ødelagt (sommerhusbyggeri)
• hugormen blev fredet i 1981
• ca. 200 mennesker hvert år bliver bidt af hugorme
• ca. 20 personer indlægges på hospital efter hugormebid
• risikoen for at dø af hugormebid regnes for nul for sunde, raske voksne mennesker
• i Danmark er 7 mennesker døde af hugormebid i perioden fra 1900 til 1947
• hvis man bliver bidt, er den vigtigste forholdsregel, at man forholder sig i ro (søg derefter læge)
• der er ingen grund til at være bange for hugorme
• hugormen er et spændende og fascinerende krybdyr