Stenene i landskabet/strandsten ved Jammerbugten

Læses inden "Stenøvelse ved stranden".

Indhold på denne side:

Hvad er sten? Bjergarternes kredsløb Hvor gamle er stenene?
Hvad indeholder sten? Hvor kommer stenene fra? En strandstens mulige historie
Tre hovedtyper af bjergarter Hvordan fik stenene deres form? Istid og landskab
    Geologiske perioder

 

De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten.

Pr? ved n?te strandtur at se p?de forskellige sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet st?relse, form, farver, overflade og glans.

Hvad hedder stenene, hvordan er de dannet, stenenes alder, geologiske perioder, ja der er nok at g?i gang med.

Se ogs?nbsp; ...
Eksempler på sten fra stranden
Stenøvelse ved stranden - elevopgave
Min sten - elevopgave

 

Hvad er en sten?

Sten er løsrevne brudstykker af klipper og fjelde. Alle sten har været del af noget større, en klippe eller et fjeld.

Sten består af de samme bjergarter som klipperne og fjeldene.

I daglig tale er sten brudstykker, der er større end 20 mm. og mindre end 200 mm. (2-20 cm.), altså lige præcis det, som vi normalt kalder sten.

Hvad indeholder sten?

Bjergarter, og dermed sten, er opbygget af mineralkorn. Man skal blot kunne skelne mellem lyse og mørke mineraler. Et avisbillede består af lyse og mørke punkter, som tilsammen danner billedet.

Bjergarter består af lyse og mørke mineralkorn, som danner et mønster. (Et mineral er et kemisk stof med en bestemt kemisk formel).

Mønstrets udseende er afhængigt af, hvordan bjergarten er dannet. Lær mønstret, og du ved, hvordan stenen er dannet. Der er tre hovedgrupper af bjergarter og mønstre.

 

Tre hovedtyper af bjergarter (sten) (efter oprindelse):

Magmatiske bjergarter (vulkanske).
Puslespilsmønster
f.eks. granit og basalt. Kan være grovkornet eller finkornet. Mangler lagdeling og stribning.

 

Sedimentære bjergarter (aflejrede).
Rullestensmønster
f.eks. sandsten, lersten, kalksten, konglomerat. Ofte ses lagdeling. (Rullestensmønstret kan være svært at erkende, hvis bjergarten er meget finkornet – brug evt. en stærk lup!)

 

Metamorfe bjergarter (omdannede).
Skifermønster
f.eks. gnejs. De mørke mineraler ligger i striber/bånd/årer.

Skifermønster Rullestensmønster Puslespilmønster

 

Repetition af de tre hovedgrupper af bjergarter

Stens udseende fortæller ofte om, hvor de stammer fra.

De tre grupper hedder:

de magmatiske sten,

de metamorfe sten

og de sedimentære sten.

Der er ingen skarpe skel mellem bjergarterne, der er alle mulige glidende overgange. Strandsten er alle forskellige på et eller flere områder: form, farve, størrelse og mønster.

 

Magmatiske sten (puslespilsmønster) er skabt fra smeltet sten. Smeltningen er foregået dybt nede i jordskorpen. Smeltet sten kaldes ofte for magma eller smelte. Lava er magma (smelte), der kommer op af en vulkan. Mangler stribning og lagdeling. Mineralkornene er tilfældigt orienterede, man taler om puslespilsmønster.

Dagbjergarter eller lavabjergarter (vulkanitter).

Dybbjergarter eller plutonitter.

Porfyr er en lavabjergart. En porfyr kan kendes på, at den har en ensartet grundmasse af fine korn og i grundmassen ligger der hist og her større strøkorn.

Metamorfe sten (skifermønster) er sten omformet af et stort tryk og høj temperatur, tit der hvor bjerge dannes. Altså bjergarter, der oprindelig var sedimenter eller magmabjergarter. Nogle gange finder man metamorfe sten, der har været omdannet en til flere gange. De kan være svære at bestemme rigtigt.

Sedimentære sten (rullestensmønster) er aflejrede jordlag som naturen har skabt ved nedbrydning af bjerge eller ved dannelsen af havbund. Sorteret efter kornstørrelse og kornene (blokkene) er afrundede. Lagdeling. Reglerne gælder ikke altid for kalksten.

 

 

Bjergarternes kredsløb

 

Hvor kommer stenene fra?

Sten, der er fundet i Danmark, kommer fra Sydnorge, Mellem- og Sydsverige, Ålandsøerne, Østersøens bund, Bornholm og fra det øvrige Danmark. Se et kort over ledeblokke.

 

Hvordan fik stenene deres form?

Klippen går i stykker, og der dannes kantede brudstykker. Under senere transport med gletschere slides de noget og bliver butkantede. Under senere transport i smeltevandsfloder bliver de slidt mere runde. På en strand vil bølgerne efterhånden afrunde dem endnu mere ved sammenstød med nabostenene. Sten med puslespilsmønster og rullestensmønster bliver i reglen kugleformede, sten med skifermønster bliver flade med afrundet spids.

 

Hvor gamle er stenene?

Gnejs og granit, der findes i det danske område, er dannet ved flere hændelser gennem perioden 2100 millioner år – 900 mio. år før nu.

Sandsten og kalksten er dannet gennem de sidste 600 mio. år.

Skrivekridt samt den hårde flint, er dannet for ca. 70 mio. år siden.

 

En strandstens mulige historie

Skal man kort fortælle om en strandstens historie kunne det lyde som følgende. Stenen er revet løs fra en klippe i f. eks. Norge eller Mellemsverige af én af istidens gletchere, transporteret sydpå af gletcheren, aflejret sammen med en masse andre brudstykker, flyttet lidt rundt af smeltevandet, dækket af andre lag, eroderet frem af bølgerne f.eks. i en klint, styrtet ned på stranden, skyllet ren for endelig at blive fri, slidt mere eller mindre runde på stranden. Det er sådan, vi finder dem.

Nogle sten fortæller endda, hvor de kommer (og isen) fra, de såkaldte ledeblokke. De skal være lette at kende fra andre sten og komme fra et kendt område. Den mest kendte ledeblok er rhombeporfyr, stenen stammer fra et lille område omkring Oslo i Norge.

 

Istid og landskab

Det er først i 1800-tallet, at man begynder at forstå, at landskabet har gennemgået en udvikling, har en historie, er dannet. (Naturen ændrer sig hele tiden) 

Det danske landskab består i grove træk af to slags materialer:

A. En rodet usorteret blanding af ler, sand, grus, sten.

B. Lag af velsorteret materiale, sandlag, gruslag og så videre.

A er materiale aflejret af istidens gletschere og B som lag aflejret af smeltevandet.

 

Tænk Danmark er bygget op af genbrugsmaterialer.

 

Der har været flere istider, der vekslede med mellemistider.

I Danmark er der spor af flere istider og mellemistider. Denne periode af jordens historie, med de voldsomme klimasvingninger strækker sig over ca. 2,5 mio. år og kaldes Kvartærtiden. For at kende fremtiden må vi skue tilbage. Derfor tyder alt på, at vi er på vej mod den næste istid.

 

Oversigt over geologiske perioder

De ældste perioder nævnt først:

Prækambrium (ca. 90 % af jordens tid), Kambrium, Ordovicium, Silur, Devon, Karbon, Perm, Trias, Jura, Kridt, Tertiær og Kvartær.

Se oversigt.

 

 

perioder.jpg (165827 byte) detvirkeligeforhold.jpg (178113 byte) hvisjordensaldervaretaar.jpg (208703 byte)
Geologiske perioder Det virkelige forhold 
mellem Prækambrium og de efterfølgende perioder
Hvis Jordens alder var et ? ...