Opskyl ved Jyllands Vestkyst

 

En hurtig oversigt over opskyl ved Jyllands vestkyst
 

De organismer (eller resterne af dyrene), vi finder i opskyllet langs Jyllands vestkyst, kan det af praktiske grunde være en fordel at inddele i forskellige grupper for at få overblik. Inddelingen er foretaget efter, hvor organismerne kommer fra, og den måde de lever på.

Kilde Kaskelot (Biologforbundets blad) nr. 55 fra 1983.

De drivende langhalse - se nærmere nedenfor
vandmænd
brandmænd
kompasgople
lungegople
De svømmende sepia-skallen fra den ti-armede sepia-blæksprutte
knogledele fra fisk
ryghvirvler med hul igennem fra en haj
ægkapsler fra rokker
ægkapsel fra rødhaj
De nedgravede muslingeskaller fra de næsten 50 forskellige muslingearter, der lever nedgravede i sand- eller mudderbunden i Vesterhavet
De gravende børsteormen pectinarie (trompetformet rør)
og børsteormen lanice (sandrør cylindrisk)
dværgkonk
sømus
De kravlende søstjerne
tangborren (søpindsvin)
strandsnegl
purpursnegl
alm. konksnegl
eremitkrebs
strandkrabbe
taskekrabbe
svømmekrabbe
De fastvoksede trekantsorm (havbørsteorm)
rurer
bladmosdyr
blåmusling
brødkummesvamp
søanemoner (enlige koraldyr)
 

 

Eksempler på opskyl

Brandmand

Brandmand

Død krabbe

Død sortand

Drivtømmer

Skelet hval

Tang

Taskekrabbe

Torskehoved

Sømus

Kamstjerne

Kamstjerne (underside)

Slangestjerner

Slangestjerne, kamstjerne og søstjerne

Ribbegople

Rav

Mosdyr på tang

Koloni af mosdyr på tang

 

Langhalse

Langhalse er krebsdyr.
Krebsdyr består af mange forskellige grupper fra helt små dyr til rurer, rejer, hummere og krabber. Vandlopper og dafnier er også krebsdyr. Krebsdyr har et ydre skelet, som skiftes med mellemrum, efterhånden som dyret vokser (tænk på de krabbeskjolde, du finder på stranden). Kroppen og benene er leddelte. Krebsdyr har to par antenner, følehorn. Ånder ved gæller eller direkte gennem huden. Alle krebsdyr lægger æg.
Langhalse er hermafroditter. De er udstyret med et enormt langt parringsorgan, der anvendes til krydsbefrugtningen.

Langhalse trives kun, hvor vandet er forholdsvis højt, og de kan ikke forplante sig i danske farvande. Langhalse fæstner sig til tang, drivtømmer, skibe osv. og føres med Golfstrømmen ind i Nordsøen. Det er meget sjældent, at de strander på kysten ved Jammerbugten. Billederne af langhalse fra Jammerbugten er fra den 8. august 2006. Havvandet var ekstra varmt denne sommer, da vi havde haft varmt vejr i hele sommerperioden. Det er ejendommelige, fastsiddende krebsdyr med stilk og kroppen dækket af tynde, nærmest gennemsigtige kalkplader. Langhalse kan bygge et luftholdigt svæveapparat, som ser skumagtigt ud. Sekretet (skummet) er dannet fra stilkens basis. Med rankefødderne eller cirrer (børstebesatte ben) filtrerer de planktonorganismer fra vandet.
Glat langhals og Furet langhals er de arter, der normalt træffes her i landet.

 


Langhalse

Langhals

Langhalse