Padder

Lille vandsalamander er den eneste af halepadderne, der er fundet i Fosdalområdet. Stor vandsalamander er fundet i Svinkløv Plantage.

Læs mere nedenfor

Kort om padder

Alle hvirveldyr inddeles i 5 grupper: Fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr.

Padderne har i deres bygning og fysiologi træk, der viser tilpasning til overgangen fra vandlivet til landlivet.

Padder er vekselvarme hvirveldyr. Hud uden skæl. Fire tæer på forfoden og fem på bagfoden. Ingen kløer på tæerne. Befrugtning og æglægning foregår i vand. Hos springpadderne klamrer hannen sig til hunnen med sine forlemmer under æglægningen, og medens æggene forlader hunnens kloakåbning, sprøjter hannen sæden ud over dem. Frøer lægger æg i klumper, tudser lægger æg i snore. Salamandre lægger æg fastklæbede til vandplanter enkeltvis. Indvendig befrugtning hos salamandre ved at hannen afsætter sæden i en spermatofor (sædbeholder), som hunnen optager i kloakken.

Larven er en haletudse med finnebræmme omkring halen og med udvendige gæller. Disse omvokses af et gællelåg hos springpadderne. Som voksne ånder padder ved lunger.

Springpaddernes haletudse er planteæder med en meget lang tarm.

Den voksne lever udelukkende af dyrisk føde.

Hos salamandre er både larve og voksne rovdyr.

Den voksne padde har øjenlåg og høreorgan med trommehinde, der ligger i niveau med huden. Tungen er fæstnet fortil i munden.

Padder inddeles i:

• Halepadder (salamandre)
• Springpadder (frøer og tudser)

• Tudser har vortet hud. Ret korte bagben, kravler nærmest af sted.
• Løvfrøer har hæfteskiver på tæerne.
• Ægte frøer har lange springben.

I alt kender man ca. 4.000 paddearter.

I Danmark findes 14 arter, og alle vildtlevende padder er fredede.

Danmarks padder: (3 halepadder og 11 springpadder)

• Lille vandsalamander
• Stor vandsalamander
• Bjergsalamander
• Klokkefrø
• Løgfrø
• Strandtudse
• Grønbroget tudse
• Skrubtudse
• Butsnudet frø
• Spidssnudet frø
• Springfrø
• Grøn frø
• Latterfrø
• Løvfrø

Lille vandsalamander ...

• tilhører halepadderne
• 6-10 cm lang med 4 korte, svage ben
• i landfasen (lever på land uden for yngletiden) er huden blød og fløjsagtig
• i vandfasen (yngletiden, marts-april til juli, er der stor forskel på han og hun)
• hannen får en hudbræmme langs ryg og hale, store mørke pletter på siden og bugen, der bliver orange
• hunnen har ingen stærke farver eller hudbræmmer
• lever i skove, krat og moser, lever skjult om dagen, kryber af sted
• i yngletiden lever den i små lavvandede damme, svømmer godt
• ser godt, hørelsen dårlig (indre øre)
• sluger føden levende, på land insekter, snegle og regnorme
• har sidelinie ligesom fiskene
• er vekselvarm
• har lunger, ånder også lidt gennem den tynde hud
• skifter sit tynde hornlag mange gange om sommeren
• kommer frem i april fra sit vinterhi
• hannen begynder sit parringsspil, men de parrer sig ikke
• hannen lægger en lille sædbeholder på bunden, sædklumpen optages i hunnens kloak, hvor sædcellerne bliver gemt, æggene bliver befrugtet, når de glider ud af kloakken
• hunnen lægger 500-700 æg, hvert æg (ovale) bliver lagt på et blad, som foldes ind over ægget for at beskytte det, som et lille kræmmerhus
• larverne (5-7 mm) har 3 udvendige gæller på hver side af hovedet
• i august/september sker der en forvandling med larven, larven får øjenlåg og lunger (gællerne forsvinder)
• går på land efter 4-5 måneder (23-45 mm lange) og kommer først tilbage til dammen for at yngle om 2 år
• af fjender kan nævnes rovfisk, snoge, ænder, rovfugle, hejrer, ræv og grævling
• salamandrene har giftkirtler i huden, bruges til forsvar
• salamandre og andre padder er fredet

• salamandre er hvirveldyr